Nu åbner Danmarks første akutskole - men eleverne kommer først næste skoleår

I dag åbner landets første akutskole i Odense. Her kan kommunens skoler placere elever, der har udvist udadreagerende og grænseoverskridende adfærd.

Skolen får plads til syv elever, som bliver taget ud af deres normale skole i op til 15 dage.

Akuttilbuddet kommer til at ligge på en nedlagt skole i kommunen, Bellinge Skole, og bliver oprettet efter flere sager med grænseoverskridende adfærd på kommunens skoler.

”Vi har haft tilfælde, hvor andre forældre ikke har turde lade deres børn komme i skole, og hvor lærerne ikke har vidst, hvad de skulle stille op”, fortæller børn- og ungerådmand Susanne Crawley fra de Radikale.

”Så vi har lavet et tilbud, der er akut, og som der ikke er ventetid på", tilføjer hun og forklarer:

"Så man ikke som klassekammerat skal møde en elev, der har gjort en fortræd dagen forinden. Men at man heller ikke bare bliver sendt hjem til sig selv, men får et koncentreret pædagogisk tilbud med de voksnes fulde opmærksomhed med henblik på at kunne komme tilbage i fællesskabet”.

Ingen elever endnu

Endnu er der ikke henvist nogen elever til akuttilbuddet, og det er ikke sikkert, at der bliver det på denne side af sommerferien.

Akutskolen var egentlig klar til at gå i luften som et udgående tilbud til skolerne fra 1. maj, men så opstod der en mulighed for, at det kunne få egne bygninger på en af kommunens lukkede skoler fra 2. juni.

Dermed er sommerferien også så tæt på, at man knap vil kunne nå at gennemføre et forløb med elever.

Men om eventuelt henviste elever skal vente til efter sommerferien, have sommerferie midt i forløbet eller færdiggøre forløbet i ferien, er der endnu ikke taget stilling til, fortæller Susanne Crawley.

”Vi ved godt, at vi er first movers, og at ting vil skulle udvikles henad vejen. Vi ved simpelthen ikke, hvor mange elever der vil komme. Vi har spurgt

skolelederne, hvordan de vurderer behovet, og ud fra deres tilbagemeldinger er vi endt på syv. Men vi ved ikke, om skolerne vil bruge det, når det kommer til stykket”, siger hun.

Lærerforening: Giv pengene til skolerne i stedet

Spørger man i den lokale lærerforening, er der ikke de store forventninger til, at skolerne kommer til at benytte tilbuddet.

Selvom politikerne har afsat knap 6 millioner kroner til ordningen, skal skolerne selv betale 50.000 kroner per elev, de sender på akutskole.

”Det gør, at vi er i tvivl, om det vil blive brugt. Og så var pengene bedre brugt på at forebygge grænseoverskridende adfærd ude på skolerne”, siger formand for Odense Lærerforening Charlotte Holm.

Hun understreger dog, at hun mener, det er positivt, at politikerne har fokus på problematikken.

”Hvis man reagerer så voldsomt, som de her elever gør, ligger der noget andet til grund, som der skal arbejdes med at løse. Vi ved, at der sidder mange elever i klasserne, der ikke får den hjælp, de skal have, og som de her penge kunne have hjulpet, hvis skolerne selv kunne få lov at bruge dem. Og det kunne sagtens være med et akuttilbud ude på skolerne, så man fik eleverne væk fra klassen – både for deres egen og de andre elevers skyld”, siger Charlotte Holm.

Susanne Crawley mener, at man fra kommunens side både prioriterer forebyggelse og akuttilbud.

”Vi har i år prioriteret 100 millioner kroner til folkeskolen, og der går et større beløb til at styrke PPR og få dem mere ud på skolerne. Så jeg synes, vi gør begge dele. De to ting er nødt til at gå hånd i hånd”, siger hun.

Er der ikke en risiko for, at økonomien kommer til at styre, hvor meget skolerne bruger tilbuddet, når de selv skal betale 50.000 kroner per elev?

”Jo, det er der. Men det er for at sørge for, at skolerne ikke skiller sig af med børn, der er besværlige. Det er for at sende et signal om, at det er en investering i et barn, som skolerne også skal være med til at lave”, siger rådmanden.

Underviserne dobbeltjobber på PPR

Underviserne i akuttilbuddet bliver folk med lærer-, pædagog- eller psykologuddannelse, der desuden har specialundervisningskompetencer. Når der ikke er opgaver for dem i akuttilbuddet, skal de løse andre opgaver i PPR.

”Det er mennesker, der hidtil primært har koncentreret sig om at lave individuelle handleplaner, men her bliver de sat i spil som dem, der er sammen med børnene”, siger Susanne Crawley og tilføjer:

”Der er plads til syv børn i akuttilbuddet, men vi ved godt, at de næppe vil komme jævnt fordelt over et skoleår, så der altid er lige præcis det antal. Så det er meningen, de skal kunne løse andre opgaver i de perioder, hvor der ikke er så mange børn”.

Hvad hvis behovet viser sig at være større end forventet?

”Så har vi en ny situation, vi må tage stilling til politisk. Vi har prioriteret et - synes jeg - stort beløb på næste seks millioner kroner om året. Men hvis behovet viser sig at være større, må vi jo se på det”, siger Susanne Crawley.

Kritiseret for at være et børnefængsel

Rådmanden understreger, at politikerne i Odense ikke gør sig forhåbninger om, at en udadreagerende og grænseoverskridende adfærd kan løses fuldstændig med et forløb på få uger.

”Men vi tror på, vi kan få afdækket situationen omkring det enkelte barn og få lavet et godt grundlag for, at det kan komme tilbage i sin normale klasse, der også får nogle redskaber til at håndtere at få en elev tilbage, der måske har gjort nogen fortræd”, siger hun.

Inspirationen til akuttilbuddet er blandt andet hentet fra Sverige, hvor de har eksisteret længe.

”Vi har ikke været på decideret studietur, men vi har skelet til, hvordan de gør. Og vi er helt klart inspireret af, at formålet er, at man skal tilbage i sin egen klasse. Og også af størrelsen på tilbuddet”.

Akuttilbuddet har mødt kritik for at skabe eksklusion og stigmatisering. Tidligere skoleleder Marco Damgaard har sågar i et debatindlæg kaldt det for et ”børnefængsel”.

Det er dog ikke en kritik, Susanne Crawley kan genkende.

”Mange af de pågældende elever er stigmatiserede i forvejen. Alle ved, hvem de er, og har en holdning til dem. Så jeg ser det altså som en hjælp”.

Du har de seneste år været fortaler for skældudfri skole. Er det ikke en noget anden pædagogisk boldgade, vi er ovre i her?

”Jeg synes ikke, der er noget galt i at markere over for et barn, at en adfærd er grænseoverskridende og ikke kan accepteres i fællesskabet. Men meningen er jo hverken, at de skal skældes ud eller straffes, mens de er i akuttilbuddet. Det er et tilbud og en chance mere for at finde ud af, hvordan man kan indgå i fællesskabet igen på et senere tidspunkt. Nogle gange er det godt, at man får en pause fra hinanden”.