Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Bachelorprojekt

Normkritisk undervisning i samfundsfag styrker elevernes empati og ruster dem til at deltage i det demokratiske samfund

Peter Mejlvang Finne og Søs-Alberte Langelund Iversen er indstillet til en pris for deres bachelorprojekt, der undersøger hvordan man kan undervise normkritisk om køn og seksualitet i samfundsfag, så det styrker elevernes empati og demokratiske dannelse.

Emma Marie Suinat
Emma Marie Suinat Studentermedarbejder
Start debatten
10. september 2026, kl. 10:12
Start debatten

Lektor ved Københavns Professionshøjskole Daniel Panduro har indstillet til Peter Mejlvang Finne og Søs-Alberte Langelund Iversen til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:

”Projektet indstilles til prisen for årets bedste bachelor, fordi …det formår at forene en aktuel og samfundsmæssigt vigtig problemstilling med en usædvanlig stærk faglig og metodisk gennemførelse. Peter Mejlvang Finne og Søs-Alberte Langelund tager afsæt i dokumenteret viden om, at normer og mangfoldighed i relation til køn, krop og seksualitet systematisk underprioriteres i skolen – og at det går ud over særligt LGBT+-elevers trivsel og oplevelse af at høre til. I stedet for blot at konstatere problemet, handler de på det: gennem aktionsforskning udvikler de selv et normkritisk undervisningsforløb, afprøver det i to 8. klasser og indsamler solid empiri via semistrukturerede interviews og fokusgruppeinterviews med eleverne.

Projektets analytiske greb er særligt stærkt. Ved at Klafkis kritisk-konstruktive didaktik i planlægningsdelen med Paladinos demokratiske dannelsesbegreb, Jørgensens positioneringsteori og Foucaults diskursteori i den empiriske analyse, formår de at bevæge sig overbevisende mellem didaktisk design og dybdegående elevanalyse. Det giver et nuanceret billede – ikke kun af hvad eleverne lærer, men af hvordan sociale dynamikker som eksklusionsangst og gruppepres reelt begrænser og muliggør elevernes deltagelse i normkritiske samtaler.

Samtidig er projektet fagligt modigt: det tør gå tæt på et følsomt emne, dokumentere både fremskridt og udfordringer, og forholde sig ærligt og reflekteret til egne metodiske begrænsninger. Elevcitaterne vidner om en reel udvikling i normbevidsthed, empati og handlekompetence, og projektet leverer dermed konkret, brugbart undervisningsmateriale og didaktisk indsigt til et felt, hvor der er markant mangel på begge dele.

Med sin klare kobling til folkeskolens formålsparagraf, samfundsfagets kompetencemål og SSF demonstrerer bachelorprojektet, hvordan praksisnær forskning kan kvalificere og styrke fremtidens undervisning i køn og seksualitet – og gør det med en faglig soliditet, et etisk overskud og en samfundsrelevans, der gør det til et af årets stærkeste eksempler på, hvad et bachelorprojekt i læreruddannelsen kan være.”

Projektet konkluderer, med afsæt i Wolfgang Klafkis kritisk-konstruktive didaktik, vurderer projektet at et normkritisk undervisningsforløb om køn og seksualitet rummer et tydeligt dannelsespotentiale, når undervisningen tilrettelægges undersøgende, dialogisk og med fokus på trygge deltagelses-muligheder. Eleverne tilegner sig ikke blot viden om normer, men udvikler også problembevidsthed, handlekompetence og empati. Dermed vurderer projektet, at normkritisk samfundsfagsundervisning rummer et væsentligt potentiale for at styrke elevernes demokratiske dannelse og empati, som kan bidrage til at forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

Læs hele bachelorprojektet her: Normkritisk samfundsfagsundervisning om køn og seksualitet.

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere – lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Normkritisk undervisning i samfundsfag styrker elevernes empati og ruster dem til at deltage i det demokratiske samfund

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS