Der er rift om de første kandidater fra den uddannelse i pædagogisk psykologi med specialisering i PPR, som DPU oprettede for to år siden. Næsten halvdelen har allerede fået job i eller i tilknytning til en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
”Ud af de 28 kandidater, som blev færdige før sommerferien, er cirka 10 blevet ansat i PPR. Nogle blev nærmest headhuntet, inden de havde sat sidste punktum i deres speciale. Dertil har nogle stykker fået job en særlig vejlederfunktion på skoler, hvor de skal bygge bro til PPR,” siger lektor Dorte Kousholt fra DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Det vækker glæde hos DPU, at så mange fra den særlige kandidatuddannelse allerede har fået job i PPR. Men på sin vis kommer succesraten ikke som en overraskelse.
”Vi var i tæt dialog med praksisfeltet, da vi forberedte uddannelse, både om kompetenceprofil og indhold. Vi har formet uddannelsen efter, hvad der efterspørges, men man ved aldrig, hvordan det går. Derfor er vi glade for, at det ser ud til, at vi har ramt rigtigt,” siger Dorte Kousholt.
Mens DPU optager studerende med forskellige baggrunde på den almindelige kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, skal man være lærer for at komme ind på specialiseringslinjen i PPR.
”På vores almene kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi kan de studerende også vælge at skrive opgaver om PPR, men specialiseringen tager målrettet afsæt i PPR-relevant forskning, og vi arbejder med konkrete problemstillinger og cases fra PPR-feltet. Så de studerende får en forståelse af, hvad for eksempel forebyggelse og praksisnærhed indebærer, og betydningen af at arbejde med de forskellige problemforståelser, som kan være i spil” siger Dorte Kousholt.
Kandidat gik målrettet efter et job i PPR
Lukas Dalager Spangsberg er blandt de kandidater, som allerede har fået job. Han er ansat som pædagogisk psykologisk konsulent i PPR Tønder og føler sig godt rustet til at tage hånd om opgaverne.
”Uddannelsen har givet mig en større forståelse for balancen mellem barnet som individ, og den kontekst barnet indgår i. Man kan være hurtig til at fokusere på fejl og mangler, men jeg er nysgerrig efter barnets livsbetingelser og ressourcer. Vi havde også cases om samarbejde, så jeg har fået styrket min måde at indgå i samspillet mellem PPR, skole og daginstitution på,” siger han.
For halvandet år siden fortalte Lukas Dalager Spangsberg til fagbladet Folkeskolen, at hans førsteprioritet netop var at komme til at arbejde i PPR. Han er derfor glad for, at det er lykkedes at lande et job, hvor han samarbejder med skoler om at finde pædagogiske løsninger for elever i vanskeligheder.
”Det var det, jeg gik efter, da jeg søgte ind på uddannelsen. Med min baggrund som lærer har jeg forståelse for både pædagogik og didaktik. Jeg tænker, det fremmer samarbejdet, at jeg ikke kommer ud med ideologiske tiltag, men med løsninger som kan lade sig gøre i praksis.”
Lukas Dalager Spangsberg har fået tilknyttet en mentor i PPR, sparrer med sin leder og har en meget behjælpelig kontormakker.
”Alle mine kolleger siger, at jeg bare kan tage fat i dem, hvis jeg har noget, jeg vil drøfte. Jeg har også selv givet sparring til andre faggrupper i PPR. Det er med til at opkvalificere alle, når vi samarbejder på kryds og tværs,” siger Lukas Dalager Spangsberg.
Bevidsthed om sin egen rolle i PPR fremstod tydeligt
Teamleder Rikke Dolberg fra Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) i Viborg har været med til at ansætte en af de nye kandidater. Den 33-årige var den eneste blandt 52 ansøgere, som havde specialiseringslinjen i PPR med i bagagen til en stilling som læringskonsulent.
”Ingen i ansættelsesudvalget havde hørt om uddannelsen, så i samtalen spurgte vi ind til, hvad den indebærer. Vi fik også ansøgere fra den almindelig kandidat i pædagogisk psykologi, men bevidstheden om sin egen rolle i PPR fremstod tydeligt hos vores nye læringskonsulent,” fortæller Rikke Dolberg.
Hun kan være nysgerrig efter, om ansøgerne med en almindelig kandidat i pædagogisk psykologi ville have været bedre stillet med specialiseringslinjen i PPR.
”Det vægtede også, at ansøgeren fra PPR-linjen har solidt praksiskendskab fra både almen- og specialundervisning, men han er rettet mod PPR og kan håndtere mødet med både børn og forældre i udsatte positioner, skoleledere og lærere, som står i komplekse situationer, hvor der kan være behov for sparring, nye perspektiver eller andre handlemuligheder. Det er vores fornemmelse, at han gennem studiet har lært at være opmærksom på sin rolle i rummet, og vi har en oplevelse af, at han er i stand til at tone sig selv i de forskellige samarbejder.”
Teamlederen mener ikke, at PPL har taget en chance ved at ansætte en læringskonsulent fra det første hold på en ny uddannelse.
”Han har faglig og teoretisk viden, evnen til at være analytisk og viden om, hvad fagpersoner har brug for i samarbejdet, så er jeg helt tryg ved, at han er kompetent til at løse opgaven med at skabe forandringer sammen med lærere og skoleledere,” siger Rikke Dolberg.
Kandidaterne er sidestillet psykologerne
På DPU vurderer lektor Dorte Kousholt, at det vil styrke uddannelsens omdømme, at så mange fra det første hold allerede har fået job i PPR.
”Vi vil fortsat være i dialog med aftagerne om, hvordan vi kan justere uddannelsen, og vi kan nu også tilbyde den som en erhvervskandidat, så man kan læse, samtidig med at man har et job i skolen. Det kan være med til at styrke sammenhængen mellem forskning, uddannelse og praksis yderligere,” siger hun.
Fra i år udbyder professionshøjskolerne en professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning til lærere og pædagoger, men denne uddannelse skal ikke forveksles med DPU’s kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi med specialisering i PPR, understreger Dorte Kousholt.
”Vores studerende kommer ud med en kandidatgrad, som er sidestillet med psykologuddannelsen. De to fagligheder står stærkt sammen i forhold til at løse udfordringerne med øget mistrivsel, flere børn med diagnoser og behovet for skoleudvikling. Kandidaterne kan bygge bro mellem de specialiserede kompetencer i PPR og lærere, pædagoger og forældre, når den pædagogiske praksis skal udvikles. Det taler godt ind i en ny aftale om specialundervisning, som netop vil styrke PPR’s vejledende funktion.”
Ansøgertallet ligger stabilt
I foråret modtog professionshøjskolerne 453 ansøgere til de første 300 studiepladser på professionsmasteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning. Men det er ikke gået ud over interessen for DPU’s kandidatuddannelse. Her ligger ansøgertallet stabilt på 100-120 i hvert af de tre år, det har været muligt at søge uddannelsen.
”Vi er selvfølgelig nysgerrige efter, hvor de studerende går hen, når nu professionsmasteren er kommet til, men der er tale om to uddannelser på forskellige niveauer, og vi har ikke oplevet de store udsving i vores ansøgerfelt. Vores PPR-uddannelse fik naturligvis lidt mere opmærksomhed, da vi udbød den første gang, men omvendt betyder det meget for rekrutteringen, at der nu er studerende til at fortælle om den,” siger Dorte Kousholt.
Succes: PPR-kontorer hyrer de nye kandidater med lærerbaggrund
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.