Mor til autistisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse

Børn med autisme bliver stressede, når de mødes med krav, de ikke kan indfri, og så er man nødt til at eliminere alle krav, indtil stressniveauet er bragt ned. Ellers kan barnet reagere ved at nægte at gå i skole.

Det kan Hanne Pedersen tale med om. Hun er mor til Marcus på 11, som har diagnoserne infantil autisme og ADHD. Desuden er han sanseforstyrret i svær grad og begavelsesmæssigt udfordret. I lange perioder har han ikke gået i skole, og det fik i april 2014 Herlev Kommune til at true med en tvangsfjernelse.

Trusler mod forældre til skolevægrende elever et stigende problem

Når 11-årige Marcus mødes med for store krav, nægter han at gå i skole. Han har infantil autisme og har blandt andet været udsat for magtanvendelse. Det tager lang tid at genopbygge hans tillid, men kommunen mente, at moren var problemet, og var på nippet til at tvangsfjerne Marcus.

»Jeg skulle skrive under på en frivillig anbringelse. Ellers ville sagen gå i børne- og ungeudvalget. Det var chokerende at blive truet på den måde. Mange havde nok sagt ja, af frygt for at det ellers ville blive ved tvang«, siger Hanne Pedersen. Kommunen har forsøgt at hjælpe, men den har ikke vidst, hvad den skulle stille op med Marcus, vurderer hun.

»Marcus er svær at placere, og jeg har selv måttet finde tilbud til ham, selv om jeg ikke har den nødvendige viden til at vurdere indholdet. Jeg kunne have tænkt mig, at nogle fra kommunen havde sat sig ind i min søns problematikker og havde set på, om tilbuddene var relevante for ham«, siger Hanne Pedersen, der er alene med Marcus, som aldrig har mødt sin far.

Psykolog: Tvangsfjernelse er et voldsomt indgreb mod børn med autisme

Ikke længere velkommen i klassen

Marcus gik i vuggestue og i to børnehaver med støtte i den sidste. Alligevel visiterede Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) ham til en almindelig klasse uden støtte. Han fik dog sin støtteperson fra børnehaven med i en overgangsperiode, da skolestarterne begyndte i skolefritidsordning i maj 2010. Psykologen fra PPR troede ikke, at Marcus kunne få en diagnose, og det gjorde skolefritidsordningspædagogerne heller ikke. Alle har tænkt, at jeg ikke havde opdraget ham ordentligt. Det er den holdning, jeg er blevet mødt med«, oplever Hanne Pedersen.

Cirka to uger inde i skoleåret vurderede skolen, at Marcus ikke hørte til i en almen skole, og efter efterårsferien fik Hanne Pedersen en e-mail om, at han ikke længere var velkommen i sin klasse. Marcus blev altså smidt ud af skolen og blev i stedet udredt af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Glostrup, som anbefalede, at han kom i et dagbehandlingstilbud for børn med autisme. Samtidig blev moren beskrevet i positive vendinger i en undersøgelse af hendes forældreevne.

I juni 2011 visiterede Herlev Kommune Marcus til sit eget dagbehandlingstilbud, men stedet var ikke gearet til Marcus.

»Tilbuddet er for omsorgssvigtede børn med tilknytningsforstyrrelser, og det har Marcus ikke. Han kan vælte og kaste med ting, når han bliver stresset, og for mig at se manglede personalet viden om, hvad der lå bag«, siger Hanne Pedersen.

Marcus blev mødt med magt

Efter fem dage meldte kommunen Marcus ud. I stedet begyndte han på en behandlingsskole i København i august 2011. Hanne Pedersen fik ikke mulighed for at være med i indkøringen, og Marcus reagerede voldsomt, når han skulle til og fra skole med taxi. Senere opdagede hun, at han blev udsat for magtanvendelse.

Forældre kræver erstatning for uretmæssig tvangsfjernelse

Marcus klagede over smerter i armene og viste, hvordan han fik drejet armene om. Efter sommerferien i 2012 ville Marcus ikke i skole. Behandlingsskolen mødte op for at hente ham, og Marcus brød sammen, da han blev holdt fast. Kommunen opsagde samarbejdet med skolen, efter at Viso, den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og specialundervisningsområdet, havde været på sagen. Hanne Pedersen var igen alene med Marcus, indtil hun i januar 2013 fik rådgivning samt miljøbehandling og pasning af Marcus. Ifølge kommunen kunne støtten sidestilles med en anbringelse i hjemmet.

Målet var at få Marcus i så god trivsel, at han kunne begynde i skole efter sommerferien. Han kom på en specialskole i en anden kommune, hvor han fik eneundervisning, og selv om han var præget af negative forestillinger om det at gå i skole, begyndte det godt.

»Marcus var særlig glad for skolens fysioterapeut, men det øvrige personale forstod ikke, at han let bliver overstimuleret. Det var også et problem, at han mødte flere forskellige voksne. Det har han svært ved, og han blev mere og mere frustreret«, fortæller Hanne Pedersen.

Det kulminerede efter tre måneder, da Marcus barrikaderede sig i et rum efter en konflikt med en medarbejder. Marcus begyndte igen på det mønster med skolevægring, som har været hans reaktion, når han bliver udfordret over evne.

Kommunen vil anbringe Marcus

Trods den omfattende indsats i hjemmet vurderede Herlev Kommune i januar 2014, at der kun var sket sporadisk fremgang i Marcus' funktionsniveau. Behandlingen blev stoppet, og kommunen gik i gang med en børnefaglig undersøgelse, som blandt andet konkluderede, at »da moren ofte er alene med Marcus, må det være en stor belastning for hende, ligesom det er skadeligt for hans udvikling«.

Kommunen vurderede, at Marcus var behandlingskrævende i døgnets 24 timer og skulle anbringes. Men Hanne Pedersen ville ikke skrive under på en frivillig anbringelse og kontaktede en advokat, som fik sagsakterne tilsendt.

I forvejen havde Hanne Pedersen søgt råd hos psykolog Kirsten Callesen. Hun har speciale i autisme og ADHD og stod i 2013 for arbejdet med at stabilisere Marcus i hjemmet. I foråret 2014 sendte hun en ni sider lang beskrivelse af Marcus til kommunen, hvor hun afviser konklusionerne i den børnefaglige undersøgelse.

I stedet beskriver hun hans udfordringer, og hvordan han har profiteret af det terapeutiske arbejde: Han er blevet mere rolig, han evner at samarbejde, og han kan rumme flere krav. I modsætning til kommunen vurderer Kirsten Callesen desuden Hanne Pedersen som en kyndig mor, der trods store udfordringer formår at støtte Marcus. Hun roser hende for at være kritisk, i forhold til om hun og andre omkring Marcus hjælper ham godt nok, hvor kommunen opfatter det som manglende vilje til at samarbejde.

Også formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, reagerede på truslen om tvangsfjernelse. Hun var i 2012 på en uges juleferie med Marcus og hans mor sammen med syv andre familier og betragter Hanne Pedersen som en yderst kompetent mor.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Hannes måde at tackle Marcus på er intuitiv, men fakta er, at hun gør, nøjagtig hvad ny forskning på autismeområdet viser, at man skal, nemlig at

reducere barnets stressniveau«, skrev Heidi Thamestrup til Herlevs borgmester i april 2014.

Ny skole giver håb

Hanne Pedersen ved ikke, hvilket indtryk støt­teerklæringerne og hendes ønske om at få en advokat på sagen har gjort på kommunen. Men tre måneder efter at hun blev bedt om at skrive under på en frivillig anbringelse, indkaldte kommunen hende til et møde, hvor sagsbe­handleren spurgte, om hun var interesseret i at få Marcus på Søstjerneskolen i København.

Skolen blev oprettet af Kirsten Callesen i foråret 2014 og er for elever med en gen­nemgribende udviklingsforstyrrelse eller autismediagnose, som gennem længere tid har mistrivedes i deres hidtidige skole.

Herlev kommune er nu gået aktivt ind i samarbejdet om Marcus' dagbehandlingstil­bud, og Hanne Pedersen tror, at det vil lykkes med Søstjerneskolen.

»Det er ikke uden problemer, men lærerne kommer hjem til os og skaber relationer til Marcus. Selv om han har dårlige erfaringer med at gå i skole, begynder han at få tillid til Søstjerneskolen. Han bliver mødt med en meget stor forståelse for sine vanskeligheder«, siger Hanne Pedersen, der mener, at hun ikke har haft andet valg end at beholde Marcus hjemme i lange perioder.

»Efter hans nedbrud på behandlingsskolen i 2012 kunne jeg ikke få andre ind i hans hver­dag i flere måneder«, siger Hanne Pedersen, der er social- og sundhedshjælper og sidelø­bende har læst hf. Hun får kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og når personalet på Søstjerneskolen kan være alene med Marcus hver dag, skal hun tilbage i job eller begynde på en uddannelse.