Moderaterne: Pisa-resultater viser ”faglighedskrise”

Regningen til landets skolepolitikere er landet.

Efter år med diskussioner om trivsel, skærme, inklusion, mangel på uddannede lærere og frisatte skoler, får politikerne med årets Pisa-undersøgelse et resultat, som skærper den politiske skoleopmærksomhed. Danske elevers faglighed er faldet markant. Og reaktionen fra et af regeringspartierne kommer prompte.

”Det er dybt alvorligt, at de danske resultater er de dårligste, vi nogensinde har fået i Pisa, og tilbagegangen er så markant i både naturfag, læsning og matematik, og der er tilbagegang for både fagligt svage og fagligt stærke elever,” siger moderaternes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen

Han tøver ikke med at kalde resultaterne for ”en faglighedskrise”.

”Det skal være et vendepunkt for dansk skolepolitik. Vi skal have faglighed i fokus.”

Han understreger også, at det ser ud til, at der er noget omkring børnelivet, ”der har ændret sig.”

”Der er mange digitale forstyrrelser i børnelivet. Der er en stor stigning i fraværet. Vi skal tage meget alvorligt, når børn ikke vil gå i skole.”  

Penge skal målrettes skoler

Han er ikke i tvivl om, at politikerne bliver nødt til at reagere på resultaterne.

”Det her er den vigtigste dagsorden for mig som politiker. Som skoleordfører og som far til et skolebarn er jeg dybt alarmeret. Det er også en potentiel bombe under vores velfærdssamfund. Hvis vi ikke får de basale færdigheder op plads, er det svært at reproducere vores samfundsmodel med dets høje velstand og almene dannelse” siger han og henviser til en undersøgelse fra Undervisningsministeriets grundskolepanel, hvor mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse oplever at blive distraheret af skærmene i undervisningen.

”Det er ikke nødvendigvis skolens skyld. Der er kommet meget nyt ind i børnelivet. Sociale medier og AI er med til at forstyrre og endda erstatte læring. Jeg tror, at flere fysiske læremidler kan dæmme op for en del af det her.”

Han understreger, at den store politiske aftale om folkeskolen, som trådte i kraft sidste år og blandt andet indebærer mobilfrie skoler, færre læringsmål, færre eksaminer, fokus på praksisfaglighed og frisættelse af skoler, ikke var begyndt at virke, da Pisa-undersøgelsen blev gennemført.

”Den aftale har ikke nået at få effekt på den Pisa-undersøgelse, som blev foretaget sidste år. Så forhåbentlig vil den politiske aftale have ændret noget til det bedre, efter undersøgelsen blev gennemført.”

Som en del af regeringsgrundlaget er der afsat fem milliarder til børneområdet for at styrke folkeskolen, daginstitutionerne og fritidstilbud. Rasmus Lund-Nielsen er endnu ikke klar til at sige, hvor mange af pengene, der skal gå til folkeskolen.

”Vi er blevet bestyrket i, at der er brug for et massivt løft af folkeskolen. Det er ikke besluttet, hvordan pengene skal fordeles. Men vi står på en brændende platform. Det kalder på, at en stor del af den investering bliver lagt i på skoleområdet,” siger han og henviser til, hvad han kæmper for:

”Det er Moderaternes mærkesag at indføre to-lærerordning så mange steder som muligt og få flere fysiske læremidler samt indføre accelererede læringsforløb og mere niveaudeling,” siger han.

Hjælp til 100 skoler er ikke nok

Regeringen har også lanceret et initiativ for at løfte fagligheden i dansk og matematik på de 100 danske folkeskoler, der klarer sig dårligst.

Rasmus Lund-Nielsen kan endnu ikke sige noget om præcis, hvordan man vil hjælpe de 100 mest udsatte skoler, eller hvilke skoler, der er tale om.

”Indsatsen skal målrettes de skoler, hvor udfordringen er størst. Men også steder, hvor vi hurtigt kan finde gode løsninger, som kan bredes ud til resten af landets folkeskoler,” forklarer han og erkender samtidig, at Pisa-resultaterne peger på, at hjælpen til 100 skoler slet ikke er nok.

”Pisa peger på, at det ikke kun er otte procent, der klarer det dårligt. Vi er nødt til at sætte bredt ind. Faldet er relativt størst, der hvor eleverne har en fornuftig socialøkonomisk baggrund. Det hjælper ikke at kun at sætte ind de mest udsatte steder. Det må være en bred indsats.”