Christian Jensen er en mand med en mission. Han er tømrermester, far og skolebestyrelsesformand. Han har ikke et ubegrænset antal timer i døgnet – alligevel har han sat sig for at finde ud af, om det virkelig kan være rigtigt, at Kirstinebjergskolen i Fredericia, hvor han er formand, har færre penge at drive skole for end landets fri- og privatskoler.
En ting er han sikker på: Folkeskolen har ikke penge nok til de helt almindelige elever – og når han ser på tallene, mener han, at privatskolerne har bedre vilkår end folkeskolen.
Den overbevisning er han kommet frem til, efter han valgte at gå ind i skolebestyrelsen på sit barns skole.
"Jeg kommer ind i et skolebestyrelsesforløb som en tømrermester med tilgangen, at nu må I tage jer sammen, og økonomien på skolen må kunne gøres bedre. Men nu har jeg været her. Alle løber så hurtigt, de kan. Der kan ikke strammes mere," siger han.
Har regnet på skolens budget til almeneleverne
Christian Jensen har hørt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sige, at landets folkeskoler i gennemsnit har over 90.000 kroner per elev om året til at drive skole for.
Senest gentog ministeren den pointe på en høring om folkeskolens økonomi i september. Her fortalte han, at ministeriets tal viser, at der er 97.000 kroner per elev i folkeskolen.
Det beløb har ministerens egen kone, som sidder i skolebestyrelsen på en folkeskole i Albertslund, imidlertid meget svært ved at genkende, fortalte Mattias Tesfaye.
Og samme oplevelse har Christian Jensen. Sammen med skolens administrative leder har han regnet sig frem til, at der på Kirstinebjergskolen er lige under 50.000 per elev i almenundervisningen.
”Beløbet dækker alt det, der skal til for at drive almindelig undervisning: løn til lærere og pædagoger, undervisningsmaterialer, ledelse, it, administration og meget mere. Det er den økonomiske ramme, som mange børn får deres skolegang indenfor,” siger Christian Jensen.
Ligesom på skoler i mange andre kommuner går en stor del af skolens budget til de børn i skoledistriktet, der skal have specialundervisning.
Christian Jensen synes, det er svært at drive god skole på Kirstinebjergskolen for de penge, som reelt er til rådighed til eleverne i normalområdet.
”Vi overholder undervisningskravet, men kvaliteten af undervisningen er jeg nervøs for. Det handler om lærernes ve og vel, det handler om lejrture, der ikke er råd til, og mange andre ting, som vi må skære væk.”
Vil råbe politikerne op
Beregningerne fik ham til at begynde et større arbejde med at finde ud af, om det virkelig kan være rigtigt, at privat- og friskoler har lige så lidt penge at drive skole for, som der er på hans børns skole.
Han spurgte først Børne- og Undervisningsministeriet og dernæst Finansministeriet.
Det umiddelbare svar fra ministerierne var, at det er 'koblingsprocenten', der bestemmer, hvor mange statslige kroner, de frie grundskoler modtager per elev.
Koblingsprocenten er den fastlagte procentdel af folkeskolernes gennemsnitlige udgifter per elev, som de frie grundskoler modtager i per elev statstilskud. Koblingsprocenten har siden 2019 været på 76 procent.
Christian Jensen mener, at koblingsprocenten skævvrider forholdet mellem folkeskole og privatskole, når så stor en del af folkeskolens budget går til elever med særlige behov.
I svaret fra Børne- og Undervisningsministeriet til Christian Jensen forklares, hvordan nettoudgiften til folkeskolen i et vist omfang inkluderer udgifter til specialundervisning, men ikke medtager udgifter til børn, som går på særlige specialskoler. I brevet står også, at frie grundskoler kompenseres for forpligtelser med specialundervisning, når de har elever, der har krav på mere end ni timers støtte om ugen i undervisningen.
Efter at have spurgt igen har Børne- og Undervisningsministeriet oplyst ham, at de frie grundskoler får et beløb på ca. 63.000 kroner per elev via koblingsprocenten.
Efter at have fået svaret er det stadig Christian Jensens oplevelse, at privatskolerne modtager mange statslige midler og ovenikøbet får ekstra penge, hvis de har elever med særlige behov.
”Dertil kommer, at privatskolerne også modtager forældrebetaling. Det giver dem et ekstra økonomisk løft oven i de offentlige tilskud. Resultatet er, at mange fri- og privatskoler råder over væsentligt flere midler per elev end folkeskolerne,” mener han.
Forsker: Der er flere penge på privatskolerne
Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er det rigtigt, at frie grundskoler generelt har et større beløb at drive skole for, end folkeskoler har til deres almendel.
Det kræver imidlertid, at man medregner forældrebetalingen på de frie grundskoler, påpeger han.
"Når jeg siger, at man har et større beløb, så snakker jeg ikke om 100.000 kroner, men man behøver heller ikke at snakke om mere end 5.000-10.000 kroner per elev om året, før det gør en markant forskel," siger Per Nikolaj Bukh.
"Hvis du forestiller dig, at man får 5.000 ekstra for hver elev til at gøre noget for. Så kan du godt nok lave mange af de ting, som forældrene synes er fantastiske, og eleverne synes er spændende".
Ifølge Christian Jensens egne beregninger ville hans skole med næsten 1.200 elever have helt andre muligheder, hvis den havde samme økonomi som de frie grundskoler.
"Det ville give os et helt andet råderum, end vi har i dag. Det vil betyde flere lærere i klasserne, bedre støtte til elever i vanskeligheder, styrkede fællesskaber, mere tid til faglig fordybelse og trivsel," lyder det fra Christian Jensen.
Udvalgsformand: Alle privatskoler bør tage socialt ansvar
Formand for børne- og skoleudvalget i Fredericia Ole Steen Hansen fra Socialdemokratiet har talt med Christian Jensen om hans beregninger.
Lokalpolitikeren understreger, at der er stor forskel på, hvor stort socialt ansvar de enkelte privatskoler tager. Nogle tager et stort ansvar, mens andre ikke gør.
"Støttestrukturen er, som den er. Vi skal jo også hjælpe privatskoler. Men han har jo ret. Jeg kan godt forstå, at han synes, der er en ubalance", siger han.
I hans optik er det svært at forholde sig til økonomien. Men han mener, at politikerne på Christiansborg kunne gøre noget for at sikre, at når privatskoler får tilskud, så skal de også tage et socialt ansvar.
"Nogle privatskoler gør det, men alle burde jo også tage sårbare elever og vanskelige elever. Vi må bare erkende, at nogle privatskoler er hurtige til at sende svære elever tilbage til folkeskolen," siger han og understreger, at der også findes frie skoler, der har sårbare elever, som i det offentlige system nok var endt i specialområdet.
I hans optik skal privatskolernes opgave og ansvar være mere defineret, end tilfældet er i dag.
"Men den ligger hos Christiansborg. I sidste ende er der for få penge til folkeskolen. Sådan er det. Den bedste investering vi kan gøre, er i folkeskolen."
Privatskoleformand: Vi får færre penge end folkeskoler
Formand for Danmarks Private Skoler Karsten Suhr understreger, at når frie grundskoler får tilskud, så er det ud fra et gennemsnit af alle landets kommuners udgifter til folkeskolen og ikke ud fra den enkelte kommune.
"Men i alle kommuner er der en besparelse på, at der er frie skoler i kommunen," mener Karsten Suhr.
I hans optik er den måde, som systemet er skruet sammen på, hvor det er en koblingsprocent mellem de frie skoler og folkeskolen, der bestemmer det offentlige tilskud, en god model.
"Modellen har eksisteret siden 1992, og koblingsprocenten har ligget rimeligt stabilt," siger han tilføjer, at den enkelte fri- eller privatskole ikke modtager 76 procent, men tilskuddet omfordeles mellem skoler ud fra flere faktorer.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udkom i august i år med en analyse, der viser, at når elever skifter mellem folkeskolen og privatskoler, afleverer folkeskolen de børn, der har stærke forudsætninger til privatskoler, mens de får børn med udfordringer retur.
Karsten Suhr mener, at de frie skoler også tager et socialt ansvar, men at der er opgaver, som de frie skoler ikke kan løse.
"En lille fri skole kan ikke have kompetencer på alle de diagnoser, der er. Det er en udfordring. Vi kan godt have barnet, men vi får ikke det optimale ud af det. Det er klart, at der er nogle skoler, hvor man må sige til forældrene, at vi ikke kompetencerne til for eksempel børn på autismespektret."
Karsten Suhr mener, at flere statsfinansierede fripladser på de friskoler kunne gøre noget ved den udfordring. For lige nu bruger halvdelen af privatskolerne af deres driftsmidler på fripladsordninger, oplyser han.
"Vi har i mange år prøvet at få politikerne til at kigge på fripladsordninger. Dem, der er, er så ringe, at de kun udfylder 25 procent af det behov, der er. Halvdelen af de fripladser, der findes på frie skoler, er finansieret af skolernes driftsmidler, fordi man ønsker at rekruttere børn fra alle lag."
Ønsker ny tildelingsmodel
På Kirstinebjergskolen holder Christian Jensen fast i, at han oplever, at der er tydelig forskel på de vilkår, som de to skoleformer driver skole på.
”Det er nemt at angribe mine beregninger. Men det er også tydeligt, at tildelingsmodellen, som vi bruger mellem folkeskoler og privatskoler er helt gal. Privatskoler får langt mere per elev, end vi gør til normalelever,” siger han.
Han medgiver, at koblingsprocenten kan give mening, men ikke i den nuværende skolevirkelighed, hvor han mener, at den giver meget stor forskel på mulighederne for at drive skole.
Klar til møde på Christiansborg
Christian Jensen peger på, at situationen kun bliver værre, fordi den dårlige økonomi betyder, at skolen har svært ved at tage de tiltag, der kunne forhindre, at flere elever skal have specialundervisning.
”Lige nu fodrer vi hunden med dens egen hale. Jeg har spurgt kloge mennesker, hvad vi kan gøre – de siger, at der mangler to-lærer-timer, lavere klassekvotient, og at en investering i en god skolestart kan løse mange problemer senere hen. Men de penge har vi bare ikke,” siger han.
Han understreger, at han ikke kritiserer privatskoler, for mange af dem gør et godt stykke arbejde, oplever han.
Men han har et opråb: Lige meget hvordan det sker, bør politikerne sikre, at folkeskolen har flere penge til de helt almindelige elever i folkeskolen – om det bliver ved at ændre på tildelingsmodeller, så private skoler får færre statskroner og folkeskoler flere, eller om der skal tilføres flere penge til folkeskolen, det må være op til politikerne. Men der skal tilføres flere penge til folkeskolen, siger han.
”Det er helt galt, at privatskoler får flere penge, mens folkeskoler har flere forpligtelser,” siger han.
”Hvis vi mener alvorligt, at folkeskolen skal være bærende i vores demokrati og velfærdssamfund, må vi også være villige til at investere i den. Ikke kun med ord, men med ressourcer, der reelt svarer til det ansvar, vi beder folkeskolen løfte,” siger han.
I morgen mødes han med politikerne i børne- og undervisningsudvalget på Christiansborg. Målet er at få politikerne til at tage handling.
”Det er tid til et opgør med den økonomiske skævhed. Det er tid til at styrke folkeskolen – ikke bare i ord, men i handling.”
Ministers kone er ikke alene: Der er noget, der ikke stemmer – min skole sulter økonomisk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.