Simon Skov Fougt rejser i dag kritik af den nationale ordblindetest, som blev udviklet for ti år siden. Han er lektor på Nationalt Center for Skoleforskning på DPU og leder af den danske del af den internationale læseundersøgelse Pirls.
”Man må kun tage testen en gang, men nogle gule elever tager den alligevel senere. Nogle af dem lander i rød i test nummer to, så vi har et problem,” argumenterer læseforskeren.
Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk) mener dog, at testen er sikker nok, og henviser til, at den er blevet sammenlignet med andre standardiserede ordblindetest i forskellige forskningsundersøgelser.
”Sammenligningerne viser, at der er en høj sammenhæng mellem ordblindetesten og de test, den er sammenlignet med. Det vil derfor være yderst sjældent, at en elev i gul kategori i ordblindetesten vil score svarende til ordblind i en anden ordblindetest. I de tilfælde hvor det sker, bør årsagen til de forskellige testresultater undersøges grundigt.”
Derfor bør elever kun testes én gang
Hvis en gul elev alligevel testes rød på et senere tidspunkt, er det stadig det første resultat, som gælder.
Det skyldes, at elever og studerende i den såkaldte standardiseringesgruppe bag ordblindetesten kun blev testet én gang, forklarer Stuk.
”Vi har derfor ikke viden om, hvordan retest påvirker resultatet af ordblindetesten, og derfor kan retest ikke anbefales”, skriver styrelsen.
Herfra lyder det, at når en elev testes gul, er det udtryk for, at eleven har usikker fonologisk kodning, men ikke i en grad svarende til ordblindhed.
”For alle elever sker der i grundskolen en udvikling i deres fonologiske kodningsfærdigheder - det gælder også elever, som scorer til gul eller rød i ordblindetesten. Det ses ved, at grænseværdierne for ordblindetesten ændrer sig i takt med klassetrin,” skriver Stuk.
Elevers afkodning bliver sjældent dårligere
Generelt er det ikke sandsynligt, at en elevs fonologiske kodningsfærdigheder vil udvikle sig fra gul til rød, da det i så fald er et udtryk for, at færdighederne bliver dårligere over tid på trods af undervisning og eksponering for skriftsprog i skole og fritid, argumenterer STUK.
”Som udgangspunkt vil den første test med ordblindetesten derfor vurderes at være den mest retvisende i forhold til elevens færdigheder i fonologisk kodning.”
Den udmelding stemmer ikke med de erfaringer, læsevejleder Lone Kaastrup-Hansen har opbygget. Hun vurderer, at ordblindetesten finder 80 procent af de ordblinde elever. De resterende 20 procent viser, at den nationale test ikke kan stå alene.
”Hvis man skal have stillet en ADHD-diagnose, kommer man igennem flere test. Det samme gælder andre diagnoser, men når det drejer sig om ordblindhed, er det nok med én test. Det er vildt, at man i princippet kan tage en test, og så er det det, selv om der fortsat er mistanke om ordblindhed,” siger Lone Kaastrup-Hansen, som for nylig var med til arrangere et seminar om ordblindetesten i forbindelse med sin kandidatuddannelse i didaktik i dansk på DPU.
Gentest kan være årsag til et højt antal ordblinde
13 procent af eleverne i 9. klasse er testet ordblinde, viser Børne- og Undervisningsministeriets tal. Estimatet var ellers syv-otte procent, da ordblindetesten blev lanceret i 2015.
Forskellen kan netop skyldes, at nogle elever bliver testet flere gange, mener Stuk og peger på, at det at blive testet ordblind bidrager med en forklaring på læsevanskeligheder i form af en funktionsnedsættelse.
”For nogle er ordblindhed en korrekt forklaring på deres basale vanskeligheder med fonologisk kodning. For andre kan der være tale om en fejlslutning, da deres vanskeligheder med skriftsproget bunder i andre læsevanskeligheder, herunder utrænede læsefærdigheder. Fejlslutninger kan føre til indsatser, som ikke er målrettet elevernes undervisningsmæssige behov, og derved risikerer man, at indsatserne har negativ indflydelse på elevernes læse- og staveudvikling,” sammenfatter styrelsen.
Nonsensord kan betragtes som en staveopgave
Den digitale ordblindetest går udelukkende på lydering, altså at l - e - d siger led, mens stavning ikke indgår i testen.
”Stavning er ellers også en del af det at kunne læse. Når testen er så usikker, er vi nødt til at tage det parameter med også,” siger lektor Simon Skov Fougt fra Nationalt Center for Skoleforskning.
Ordblindetesten består af tre deltest, hvoraf de to tester elevens færdigheder i kodning mellem bogstav og lyd, responderer Stuk.
”I den første deltest, Find stavemåden, skal eleven finde ud af, hvordan eleven vil stave et nonsensord. Det tester elevens færdigheder i at kode fra lyd til bogstav og kan derfor betragtes som en staveopgave,” skriver styrelsen.
Simon Skov Fougt forstår ikke logikken i, at man tester ordblinde børn ud fra nonsensord.
”Det kan være en del af det, men det er ikke nok. Vi skal have stavning med. Det er også nødvendigt at have konteksten med for at kunne teste, om elever kan læse,” siger han.
Stavetest bidrog ikke med mere information
Under udviklingen og afprøvningen af ordblindetesten indgik der flere deltest end de nuværende tre. Blandt andet en stavetest, fortæller Stuk. Men den bidrog ikke selvstændigt med mere information til testresultatet og blev derfor taget ud af testbatteriet.
”Test af læseforståelse bidrager ikke til vurdering af ordblindhed, som kendetegnes ved vanskeligheder med at forbinde bogstaver og sproglyde i læsning og stavning,” skriver styrelsen.
Ifølge vejledningen har ordblindetesten ikke til formål at støtte undersøgelsen af andre læsevanskeligheder end ordblindhed.
”Vanskeligheder på andre områder kan resultere i store læsevanskeligheder, som skolerne må afdække med andre evalueringsredskaber. Ud over at afdække sprog- og læsevanskeligheder skal skolerne støtte alle elevers sproglige og skriftsproglige udvikling, uanset om der er tale om ordblindhed eller andre sprog- og læsevanskeligheder,” pointerer styrelsen.
Score baserer sig på præcision og hurtighed
På Nationalt Center for Skoleforskning undrer Simon Skov Fougt sig også over, at nok straffes elever for fejl og forkerte gæt i ordblindetesten, men de straffes mere for at være langsomme.
”Hvis jeg gætter mig hurtigt frem i en test, vil jeg statistisk set begå fejl undervejs, men fordi jeg har været hurtig i ordblindetesten, bliver jeg belønnet, mens en elev, som går grundigt til værks, straffes. Det rejser en diskussion af, hvad læsning er for en størrelse, og hvorfor langsommelighed betragtes som noget dårligt,” siger lederen af Pirls i Danmark.
Stuk afviser, at eleverne isoleret belønnes for at være hurtige og henviser til vejledningen, som siger, at en effektiv afkodning både skal være sikker og hurtig.
”Testdeltagere skal typisk over 80 procent rigtige for at kunne blive hurtige læsere. Derfor kan rigtighedsprocenter under 80 være et selvstændigt tegn på, at deltageren bremses af manglende sikkerhed i at udnytte skriftens grundlæggende lydprincip.”
Omvendt kan højere rigtighedsprocenter være et tegn på, at eventuelle problemer primært skyldes lav hastighed i at danne forbindelser mellem bogstaver og lyde, skriver styrelsen og tilføjer, at det for eksempel kan skyldes manglende øvelse i at læse.
Testen er ved at blive forbedret
For fire år siden rejste Samrådet for Ordblindhed og Andre Læsevanskeligheder (Roal) kritik af, at testresultaterne i 3. klasse var for usikre, så i dag kan elever fra dette klassetrin testes igen senere ved fortsat mistanke om ordblindhed.
Det stiller dog ikke Lone Kaastrup-Hansen tilfreds.
”I min optik efterlades elever i 4. klasse også med et usikkert testgrundlag. Alligevel holder man fast i, at deres resultatet gælder i resten af deres skoletid. Det burde det ikke gøre,” siger læsevejlederen.
Her svarer Stuk, at man ved afprøvningen af ordblindetesten fandt, at der på 3. klassetrin kan være større usikkerhed om eventuel ordblindhed end på senere trin.
”Derfor fremgår det af vejledningen, at der skal være et særligt fokus på elever i 3. klasse. Tilsvarende vejledning gælder ikke for elever over 3. klasse, da der ikke viste sig større usikkerhed for disse klassetrin.”
Der arbejdes både på at gøre ordblindetesten mere sikker på 3. klassetrin og på at forbedre den generelt, oplyser styrelsen.
Ministeriet: Derfor kan man stole på ordblindetesten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.