Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Minecraft i engelsktimerne engagerer eleverne

Eleverne i 7. klasserne på Langeskov Skole blev trænet i at udtrykke sig på engelsk og begå sig i digitale hjælpemidler, da de brugte spillet Minecraft i engelskundervisningen. Det giver et enormt elevengagement, siger lærer.

Lærer Tine Vilendal mener, at hun også selv lærte en masse af eleverne, da hun aldrig havde prøvet at spille Minecraft.

Foto: Tine Vilendal
Cathrine Bangild
Start debatten
28. november 2016, kl. 13:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skotske borge, slotte, ruiner og ikoniske skotske ting som kilte og whisky. Det var bare nogle af de ting, 7. klasserne på Langeskov Skole i Langeskov på Fyn prøvede kræfter med at bygge i spillet Minecraft i deres engelsktimer.

Link til Minecraft Education Version

Det var 7.a's engelsklærer, Tine Vildendal, der kom på idéen, da hun hørte om en særlig uddannelsesversion af spillet, hvor man opbygger universer i kvadratiske bokse (se link nedenfor).

"Jeg tænkte, at det i hvert fald ville være sagen for nogle af de drenge, jeg har. Rigtig mange af dem spillede Minecraft i forvejen og synes, det er fedt at kunne bygge i 3D. Men pigerne har også syntes, det er sjovt. Mange havde ikke prøvet det før og var lidt forskrækkede over at skulle i gang, men de synes, det var rigtig sjovt, da de først kom i gang", siger Tine Vilendal.

Minecraft motiverer til at arbejde med matematik

Undersøg, udvælg og forstå

Tine Vilendal besluttede sig for, at emnet skulle være Skotland, fordi de skotske borge og slotte egner sig godt til spillets univers, og så kunne eleverne samtidig lære noget om det engelsktalende land.

Eleverne var sammen to og to om at vælge, hvad de ville bygge. Før de gik i gang, skulle eleverne undersøge og finde information på engelsk om det, de ville bygge fra Skotland. På den måde lærte eleverne også en masse om landet, samtidig med at de trænede deres engelske læseevner.

Debat: Minecraft som et naturligt element i undervisningen

Tine Vilendal havde på forhånd delt opgaverne ind i kategorier, så eleverne byggede ting inden for kategorierne bygninger, turistattraktioner, dyr, scener og ikoner. Det blev blandt andet til kreationer som Edinburgh Castle og en 'puffin' - en søpapegøje. Da eleverne var færdige, lavede de en "video-tour", hvor de på engelsk fortalte om det, de havde bygget.

"Eleverne har lært en masse om at undersøge et emne selv ved at google og finde informationer. De har også lært at udvælge informationer og udtrykke sig gennem præsentationsvideoer. Og så er de blevet bedre til at bruge digitale hjælpemidler", siger Tine Vilendal.

Alle kan være med

Tine Vilendal mener, at lærere på alle klassetrin kan få noget ud af at bruge spillet i undervisningen. Det kræver blot, at man stiller krav i forhold til elevernes alder, og hvor tæt deres skolekalender er pakket.

Molekyler kan læres i Minecraft

"I 9. klasse har eleverne ofte ret travlt, derfor skulle det nok være langt mere fokuseret, og hvor Minecraft ikke er hovedtemaet eller omdrejningspunktet, men hvor det bare er en del af emnet", siger Tine Vilendal, som tror, hun vil gøre brug af spillet i sin undervisning igen en anden gang:

"Eleverne synes, det har været fantastisk. Man får et enormt elevengagement i projektet, fordi de var så opslugte af det", siger Tine Vilendal.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Minecraft i engelsktimerne engagerer eleverne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS