Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Valg og skoleøkonomi

Milliarder til folkeskolen styrker også privatskolerne: ”Det ville være bedre at bruge de penge i folkeskolen”

Flere partier vil hæve den procentsats, som de frie grundskoler får i statstilskud, selvom friskoletilskuddet automatisk vokser, hvis politikerne giver folkeskolen flere penge.

Milliarder til folkeskolen styrker også privatskolerne: ”Det ville være bedre at bruge de penge i folkeskolen”
Foto: Folkeskolen
Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
4 kommentarer
17. marts 2026, kl. 04:30
4 kommentarer

Når partierne lover ekstra milliarder til folkeskolen, drypper det helt automatisk også på de frie grundskoler. Fri- og privatskoler får nemlig et statstilskud på 76 procent per elev af det beløb, som kommunerne bruger på deres folkeskoleelever.

Den fordelingsnøgle kaldes for koblingsprocenten, og den er politisk bestemt af partierne på Christiansborg.

Men ifølge chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Troels Lund Jensen har de frie grundskoler ikke på samme måde som folkeskolen brug for de ekstra penge.

”De frie grundskoler underviser jo i høj grad de mest ressourcestærke elever. Det betyder, at de ikke oplever de samme udfordringer med stigende behov for specialundervisning og ekstra støtte til elever,” forklarer han.

Tidligere analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser desuden, at der er en overvægt af ressourcestærke familier blandt dem, der forlader folkeskolen til fordel for de frie grundskoler, mens dem der bevæger sig den anden vej er svagere og mere ressourcekrævende, påpeger Troels Lund Jensen.

Folkeskolen har med andre ord tendens til at blive dyrere i drift med tiden, imens de frie grundskoler lader til at blive mindre udgiftskrævende. Han er derfor ikke i tvivl om, hvor han mener, at politikerne får mest for deres skolemilliarder.

Læs også

Featured image for Halvdelen af partierne vil stille flere krav til privatskoler efter valget
Valg 2026

Halvdelen af partierne vil stille flere krav til privatskoler efter valget

”Hvis de frie grundskoler skal have del i de midler, skal de tage et større social ansvar og et større ansvar for at rumme alle typer elever. Men i virkeligheden mener jeg, at det ville være bedre at bruge de penge i folkeskolen,” siger Troels Lund Jensen.

Det kræver enten, at politikerne er villige til at sænke koblingsprocenten eller ændre den måde, som fordelingen bliver beregnet, påpeger han.

Sådan stiller partierne sig

Folkeskolen har til vores valgtest spurgt samtlige partiers skoleordførere, hvad koblingsprocenten efter deres mening skal ligge på.

Grafik: Jesper Knudsen

Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti går længst og vil have hævet tilskuddet til 100 procent, så de frie grundskoler får lige så mange offentlige kroner som folkeskolen.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og De Konservative kom i sommer med et fælles udspil om at hæve koblingsprocenten fra 76 til 80 procent.

Den holdning gentager tre af partierne i Folkeskolens valgtest, mens Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti svarer, at partiet ønsker at fastholde de nuværende 76 procent.

I valgtesten har ordførerne fra Socialdemokratiet og SF har omvendt angivet et ønske om at sænke statsstøtten til de frie grundskoler til henholdsvis 70 og 72 procent.

Efter Folkeskolen har taget kontakt til begge ordførere, lyder det dog fra begge, at deres partier går til valg på at fastholde statsstøtten på det nuværende niveau.

Skoleordførerne svarer:

Hvor bør koblingsprocenten ligge efter din mening?  

Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet

70 % "Jeg mener, at vi skal fordele pengene bedre internt mellem private skoler og friskoler. Dem, der løfter en social opgave, skal have mere end dem, der sorterer". (Socialdemokratiets officielle holdning er 76 %)

Sigurd Agersnap, SF

72 % "Vi mener, at koblingsprocenten bør fordeles ud fra sociale kriterier, så de friskoler som løfter et stort socialt ansvar, og som måske er opstået, fordi den lokale folkeskole blev lukket, får et højere tilskud, end den privatskole, som ikke løfter socialt". (SFs officielle holdning er 76 %)

Lotte Rod, Radikale Venstre

76 %

Mai Villadsen, Enhedslisten

76 %

Anni Matthiesen, Venstre

76 % "Jeg mener den ligger fint i dag - og den bør i hvert fald IKKE sænkes."

Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet

76 % "Jeg synes, at den ligger fint, hvor den er nu. Alternativet bakker op om både folkeskolen og fri- og privatskoler."

Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne

76 % "Som sektoren selv efterspørger, bør der være ro omkring koblingsprocenten. Den ligger et fint sted, og de frie grundskoler er tilfredse med, hvor den ligger."

Lise Bertelsen, Konservative

80 % "Fri- og privatskoler er en vigtig del af den danske skoletradition og fungerer som et supplement til folkeskolen. Forældrebetalingen skal være en beskeden barriere, og derfor bør koblingsprocenten hæves til 80 %."

Susie Jessen, Danmarksdemokraterne

80 % "De frie grundskoler spiller en væsentlig rolle som supplement til Folkeskolen - ikke mindst ude på landet, hvor folkeskolen tit er sparet væk og en friskole er opstået i stedet".

Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti

100 % "Skolerne skal ligestilles. Og folkeskolernes økonomi skal forbedres, så der bliver bedre mulighed for at prioritere og skabe bedre læringsmiljøet og grundlæggende forbedring i lokaler og inventar."

Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance

80 % "Det er Liberal Alliances politik, at koblingsprocenten skal hæves til 80%."

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

76 %

4 kommentarer

Mere om Valg 2026

  • Portræt af Rasmus Prehn
    Seneste nyt

    Tidligere S-minister: Havde man talt med baglandet, var 'lilleskolen' aldrig blevet lanceret

  • Seneste nyt

    Line holdt telefonen åben i undervisningen: Nu tager hun orlov for at komme i Folketinget

  • Andreas Rasch-Christensen om regeringsgrundlag: ”Jeg blev lidt slukøret”
    Seneste nyt

    Andreas Rasch-Christensen om regeringsgrundlag: ”Jeg blev lidt slukøret”

Se tema
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Milliarder til folkeskolen styrker også privatskolerne: ”Det ville være bedre at bruge de penge i folkeskolen”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS