”Jeg har skullet være mere modig og turde kaste mig ud i noget lidt mere kaotisk. Når man arbejder kompetenceorienteret, er det jo ikke så styret.”
Sådan fortæller lærer Line Ryberg-Jensen. Igennem seks år har hun arbejdet sammen med forsker Tomas Højgaard om at udvikle den kompetenceorienterede matematikundervisning på Hvalsø Skole i Lejre Kommune. Og de er nået langt.
”Jeg kan huske, da eleverne gik i 3. klasse og skulle finde ud af, hvor stor skolegården var. Der var ingen, der anede, hvad et areal var – og jeg tænkte: ’Det kan de jo ikke – de kan jo ikke gange endnu, de kan ikke måle endnu.’ Men det var simpelthen så sjovt, det, der kom ud af det – også selv om de slet ikke havde kompetencerne til det på forhånd. Denne her undersøgende tilgang gør, at de oplever matematikken som meningsfuld,” siger hun.
Hendes kollega, Klaus Bovbjerg, har været med i projektet i fire år. Også han har fået åbnet øjnene for, hvad den kompetenceorienterede undervisning kan bruges til.
”Jeg tror, at mange matematiklærere har det meget godt med at være i kontrol. At man ved nogenlunde, hvad der kommer til at ske. Så jeg var lidt skeptisk. Var jeg dygtig nok? Når man arbejder kompetenceorienteret, går man jo ikke fra A til Z. Man kommer ud på dybt vand,” fortæller han.
"Det er så meningsfuldt"
Klaus Bovbjerg gik i sin tid ind i projektet "Meningsfuld målstyret matematikundervisning" med sin 7.-klasse.
Målet med forskningsprojektet har været at undersøge, hvordan kompetencemålene i matematikfaget kan udfoldes i undervisningen på 1.-9. klassetrin. Derfor har Thomas Højgaard, lektor og ph.d. på DPU, Aarhus Universitet, fulgt og dokumenteret udviklingen af matematikundervisningen og -læringen i en klasse gennem hele deres skoleforløb.
For matematiklæreren i udskolingen gik der ikke lang tid, før han så ideen i den kompetenceorienterede matematikundervisning.
”Det er så meningsfuldt for eleverne, når de først har fået en fornemmelse for det. Det handler jo om, hvordan vi oversætter virkeligheden til matematikkens verden og så oversætte den tilbage igen,” siger Klaus Bovbjerg og uddyber:
”Det kan være, at opgaven er at finde ud af, hvad det koster at have et kæledyr, men så er man nødt til at forholde sig til, hvor gammel kæledyret bliver, og hvor mange gange om dagen det spiser. Og så kommer der nogle gennemsnitsberegninger indover. Vi kan også tale om variabler i forhold til, hvad ting koster. På den måde får man faktisk en masse forærende, som er meget fagfagligt,” siger han.
Endnu en kvalitet i den kompetenceorienterede undervisning er, ifølge Klaus Bovbjerg, at der er god mulighed for at differentiere:
”Alle kan være med. Gøre noget. Og producere noget. Og de dygtige elever kan virkelig få lov til at brænde igennem og arbejde på et langt højere niveau end det, man egentlig kan forvente i folkeskolen.”
Skole skal selv fortsætte
Undervejs i forskningsprojektet har Thomas Højgaard fra DPU også fungeret som en slags mentor for de to matematiklærere, der skulle tilegne sig en ny didaktik.
Line Ryberg Jensen fortæller, at når hun i dag stiller eleverne opgaver som at finde ud af, hvor stor skolegården er, eller hvor højt der er til loftet, og ser dem kravle op på skuldrene af hinanden eller på anden vis forsøge at løse opgaven, føler hun, at hun klæder dem på som fremtidige matematikkyndige væsner.
Og selv om det også giver rigtig god mening for Line Ryberg-Jensen at arbejde kompetenceorienteret med de mindre elever, sker det ikke så ofte, efter at Tomas Højgaard ikke længere er med i undervisningen.
”Jeg spørger faktisk tit mig selv hvorfor. For nu er jeg jo klædt på til det og lært op i det, men jeg savner Tomas og det at være to om det,” siger hun.
Matematiklærere sprang ud på dybt vand - og lærte noget svært men godt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.