Antallet af linjefagsuddannede lærere i klasserne falder igen

Dengang politikerne med folkeskolereformen indførte en målsætning om såkaldt 'fuld kompetencedækning', dvs. at læreren er uddannet i det fag, der står på skemaet, steg kompetencedækning i en årrække.

Men siden skolerne og resten af verdenen blev ramt af corona i 2020, er det gået den anden vej.

Og det er ikke så underligt. For dengang blev Folketingets partier enige om at lade skolerne slække på netop det krav med argumentet om, at skolerne skulle have bedre mulighed for at prioritere, at eleverne i højere grad kunne have de samme lærere i løbet af dagen.

I tal har det medført, at den landsdækkende kompetencedækning i den pågældende periode er faldet 2,9 procentpoint til 85,5 procent.

Fakta: Hvad betyder kompetencedækning?

Tallet for skolernes kompetencedækning angiver, hvor stor en andel skolernes fagtimer der dækkes af lærere med kompetence i pågældende fag.

I forbindelse med folkeskolereformen blev politikerne enige om et mål om, at 95 procent af alle planlagte timer skulle være med en lærer, der er uddannet til at undervise i sit fag. En målsætning, politikerne betegnede som 'fuld kompetencedækning'.

Målsætningen blev aldrig indfriet - tættest på var i skoleåret 2019/2020, hvor kompetencedækningen nåede op på 88,4 procent af timerne.

Det er ikke et krav, at den pågældende lærer er uddannet til at undervise i faget fra læreruddannelsen. Det er også tilstrækkeligt, at skolelederen vurderer, at den pågældende lærer er tilstrækkeligt kompetent til at kunne undervise i faget.

Det kan eksempelvis være, hvis læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetence svarende til undervisningskompetence.

Kilde: uvm.dk

Med en kompetencedækning på 96,1 procent er dansk det fag, hvor flest af timerne var planlagt til at være med en lærer, der er uddannet til at undervise i dansk.

I den anden ende af skalaen var kun lige over halvdelen af timerne i kristendomskundskab med en lærer, der har officiel kompetence til at undervise i faget.

Det er især 3.-klasserne, som har fået færre planlagte timer med en faguddannet lærer, siden der er blevet slækket på kravet.

Tager man et kig udover landets 98 kommuner har Langeland, Morsø og Kolding været de kommuner, hvor skolerne i år har planlagt med flest timer med en linjefagsuddannet lærer ved katederet.

I den anden ende har færrest af skoleskemaets timer været planlagt med en faguddannet lærer i Frederikssund, Høje-Taastrup og Holbæk.

Politikerne har år for år valgt at forlænge, at skolerne var velkommen til at fravælge kravet om at sikre tæt på fuld kompetencedækning.

Men fra næste skoleår bliver der igen skruet op for kravet. For med den store skoleaftale fra sidste forår besluttede politikerne, at fra 3. klasse og op skal kommunerne igen stræbe efter fuld kompetencedækning.

I de yngste klasser må man med andre ord fortsat gerne prioritere, at elevene møder færre forskellige lærere, selvom det betyder, at det ikke nødvendigvis er en uddannet engelsklærer, der underviser i engelsk.