Madkundskab er folkeskolens mest populære valgfag. Men det er nok de færreste elever, der, når de vælger faget, tænker på, at de til prøven skal kunne forklare, hvorfor æg koagulerer, eller at de kan risikere at skulle præsentere deres retter for censor ude på gangen på grund af pladsmangel.
Da faget blev indført i 2019, lovede politikerne, at de nye prøver ville blive evalueret. Nu er evalueringen endelig kommet, og den viser, at der er grund til at se på prøven.
Det er forholdet mellem teori og praksis, der fylder mest i evalueringen af madkundskabsprøven.
Nogle lærere peger på, at Fælles Mål for faget ikke hænger sammen med prøvevejledningen. Det gør dem usikre i forhold til, hvordan det teoretiske skal vægtes i forhold til det praktiske til prøven.
"Jeg synes, at når du læser kompetenceområderne, færdigheds- og vidensmål, så er der ret meget fokus på teori. Når du så læser [vurderingsskemaet], så er der ikke særligt meget fokus på teori (...) Det giver ikke rigtig mening for mig, for jeg bruger jo to år på noget, og så finder jeg ud af, tre måneder før de skal op, hov, det er faktisk ikke noget, vi skal fokusere på," siger en lærer.
Ifølge prøvevejledningen er der sat 120 minutter af til den praktiske del og 10 minutter til den teoretiske. Men lærerne oplever en utydelighed i prøvevejledningen i forhold til, hvordan den mundtlige del af prøven skal foregå, og lærere og censorer opfatter ikke reglerne ens.
Du skal have en virkelig god viden bagpå, som du kan trække på for, at du kan undervise i det her fag
Censor i rapporten
Lærerne fortæller også, at der er stor forskel på elevernes evner til at indgå i dialog, mens de laver mad. Nogle er bedre til at svare, når de har hænderne i bolledejen, mens andre har svært ved at gøre to ting samtidig.
Oveni peger lærerne på, at vurderingskriterierne afspejler et ambitionsniveau, som er så højt, at det er svært at overføre til en fair bedømmelse af elevernes præstationer. De efterlyser derfor, at kriterierne bliver tilpasset den praktiske skolevirkelighed.
Kræver meget af lærerne
Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson bekræfter evalueringens billede af, at der generelt er usikkerhed om forholdet mellem teori og praksis.
"Jeg mangler måske, at man påpeger, at udfordringerne ved prøven også afspejler, at man har haft en tilbøjelighed til at adskille teori og praksis i undervisningen. Ambitionerne for faget har været skærpet så meget i Fælles Mål, at der er blevet undervist i teori særskilt i klasselokalerne, og så er lærerne blevet usikre på, hvordan det skal vægtes," siger hun og tilføjer, at hun håber og tror på, at det vil blive afhjulpet i de nye fagplaner for faget.
Mere fokus på teori end de andre praktiske prøver
Evalueringen beskriver, at nogle af lærerne fremstår usikre under prøven, fordi beskrivelserne af faget har så stor teoretisk tyngde. I en sammenligning af prøvevejledningerne fremgår det også, at madkundskabsprøven har større fokus på teori end de øvrige prøver.
"Du skal have en virkelig god viden bagpå, som du kan trække på for, at du
kan undervise i det her fag. Jeg ved ikke, hvor folk har deres viden fra, det er
ikke fra seminariet," siger en censor i rapporten.
Lone Carlson er også censor i madkundskab ved læreruddannelsen, og hun oplever, at der er mange dygtige lærerstuderende, og at niveauet er relativt højt.
Når hun husker tilbage på den gang, hun selv tog sin uddannelse, var der også den gang et stort fokus på det teoretiske, siger hun. Hun advarer mod, at lærere og censorer får tolket beskrivelser af faget og prøven for ambitiøst.
De boglige elever scorer topkarakterne
Evalueringen viser også, at skolernes fysiske rammer har stor betydning for afviklingen af prøven. Både lærere og censorer fortæller om pladsmangel - blandt andet fordi faget er så populært, og at det mange steder er store hold.
"I interviewene fortælles der om prøvesituationer, hvor elever har været nødt til at præsentere deres retter på gangen ude foran madkundskabslokalet for at give plads til de andre grupper inde i selve madkundskabslokalet," fortæller evalueringen.
Og flere lærere bruger frivillig tid på at indrette lokalerne, så prøven kan afvikles.
Endelig fortæller evalueringen på tværs af de fire fag, at prøverne tilgodeser de bogligt dygtige elever, som derfor også i disse fag scorer de højeste karakterer.
Lærerne oplever, at det på grund af fokusset på teori er svært at give de elever, som er dygtige til at lave mad, men har mangler i deres teoretiske viden, en høj karakter. Det frustrerer lærerne, da de oplever, at de så ikke kan give talentfulde elever den anerkendelse, de fortjener.
"Det her fag er jo præcis til dem, som har det svært med at sidde stille og med at gå i skole. Det er megagodt set. Og så alligevel bliver der læsset et ton af teori ned over dem, så de igen aldrig vil kunne få 12, altså. 'Nu kommer der noget for dig', og så alligevel lige før målstregen, der trækker vi gulvtæppet væk under dem," siger en madkundskabslærer i rapporten.
Forperson: Prøven er på nogle områder outdated
Den frustration forstår Lone Carlson. Hun synes, det er vigtigt, at lærerne netop sørger for at anerkende de elever, som er dygtige til at lave mad.
Hun savner desuden, at evalueringen gør opmærksom på, at madkundskabsprøven er skrevet i 1973 i modsætning til de tre andre prøver, som blev skabt, da valgfagene blev indført i 2019.
"Den har nogle gode ting, men på nogle områder er den outdated. Jeg kunne godt ønske mig en prøve, der var mere projekt- og procesorienteret. På mange måde synes jeg prøven i håndværk og design er eksemplarisk.".
Madkundskabslærerne er usikre i ny evaluering: Skal teori eller praksis vægtes højest?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.