Louise Klinge kalder Tesfayes mål om mere magt til lærere for ”et forargeligt svigt”

”Det er et forargeligt svigt, at man fra politisk niveau vil tillade hårdhændet behandling af børn, der har forventelig negativ adfærd, når vi har givet dem forringede opvækstvilkår de seneste år.”

Børneforsker og konsulent for skoleforvaltninger over hele landet Louise Klinge lægger ikke fingre imellem, når hun argumenterer for, hvorfor hun mener, at regeringens planer om at udvide lærernes magtbeføjelser ikke har gang på jord.

”Det går ikke, at man vil skyde forældre og lærere blår i øjnene, når man ved, at det her forslag vil risikere at gøre skolehverdagen værre.”

I dag har lærere lov til med fysisk magt at gribe ind over for en elev, hvis eleven er til skade for sig selv, inventar eller andre. Men fremover vil stats- og undervisningsministeren give lov til, at det også skal gælde, hvis et barn forstyrrer undervisningen.

Louise Klinge mener, at tiden er inde til at sige klart fra, når politikere tager beslutninger, som strider mod, hvad forskning viser.

”Det er dråben, der får bægeret til at flyde over i forhold til faktaresistente politikere, der tillader sig at indføre love, selv om fagkundskaben siger nej,” siger hun.

Derfor har hun skrevet et åbent brev til Mattias Tesfaye, som er bragt i dag i Politiken, og hun har på fem dage fået over 500 forskere og fagpersoner til at være medunderskrivere på det.

Læs også

Vold i skolen

“Jeg er langt hen ad vejen enig med Klinge, men hun mangler et blik på virkeligheden”

3 grunde til Frederiksen og Tesfaye tager fejl

Louise Klinge peger på mange årsager til, at hun mener, at lærerne ikke skal have lettere ved at føre elever ud af klassen, når uroen buldrer.

Her er de tre vigtigste.

1. Problemerne er samfundsskabt

Politikere og lærere bliver nødt til at anerkende, at der er samfundsskabte årsager til, at børn reagerer negativt i skolen.

”Vi kaster børns retssikkerhed under bussen, når vi ikke tager højde for, at børn har en højere grad af forventelig negativ adfærd, grundet samfundsskabte problemer,” lyder hendes første argument. 

Hun remser op, at kvaliteten af daginstitutionerne er lav, fordi der er for få pædagoger, hvordan børn er overladt til tech-giganter, der producerer afhængighedsskabende og grænseoverskridende indhold, som blandt andet fører til, at de får for lidt søvn.

Hun trækker også lærernes arbejdsvilkår frem.

”En giftig cocktail af nedsat forberedelsestid, som fulgte med lockouten i 2013, digitalisering af skolen og læringsmålsstyring har ledt til meget undervisning med for lidt variation og mening. Det påvirker uden tvivl børns adfærd, og så reagerer de forventelig negativt.”

2. Mere magt kan føre til mere vold

Flere magtbeføjelser til lærerne vil ikke give mere ro og et bedre læringsmiljø, som ministrene ellers håber. Tværtimod, lyder det fra skoleforskeren.

”Det vil være som at hælde benzin på et bål,” siger Louise Klinge.

”Man ved fra forskning, at der er en meget stor risiko for, at det kan få negativ adfærd til at eskalere. Børn følger lederskabet hos de lærere, de har gode relationer til. Det at gribe fysisk ind, slider så meget på relationen, at man kan se tendens til mere af den adfærd, man ikke ønsker over tid,” siger hun.

Nye beføjelser kan også øge presset på lærernes arbejdsmiljø, påpeger hun.

”En lærer, der måske nærmest er mindre end eleven, som så pludselig forventes at gribe fysisk ind, risikerer at barnet sætter sig til modværge. Det vil gøre undervisningsmiljøet utrygt for både børn og lærere," siger Louise Klinge og tilføjer:

"Og hvor skal eleven føres hen? Hvad med resten af klassen imens? Hvad hvis mange elever forstyrrer? Hvordan kommer læreren videre med sin undervisning efter sådan en episode?”

3. Lad indsatserne virke

Politikerne har allerede sat en masse tiltag i gang, som faktisk kan være gode greb mod uroen, mener Louise Klinge.

”Man vil fjerne målstyringen, mindske skærmtiden og for ny fagplaner. Lad de gode tiltag få tid til at virke. Hjælp lærerne med det de har brug for i stedet for at indføre et greb, der gør det værre.”

Men hvis lærerne ikke kan føre en elev, der forstyrrer undervisningen ud, hvad skal læreren så gøre?

Læs også

Guide

Ville du gribe ind her? Lærerne må ikke…

Lærerne skal have hjælp

Det spørgsmål får Louise Klinge tit, og hun erkender, at der ikke er lette løsninger.

”Det er et langt sejt træk. Det handler om god og engagerende undervisning og positiv relationsdannelse,” siger hun og giver et eksempel med den erfarne lærer Steen, som arbejder i et socialt belastet område, og som er glad for sit job.  Steen som giver mulighed for, at en elev kan tage en ven med ud, når der er brug for at trække sig.

”Det er så fint, det Steen gør. For han skaber et fleksibelt miljø, hvor elever kan trække sig uden, at de udstilles for andre."

”Dygtige lærere kan det her, men de skal i dag lykkes på trods. Det kan vi ikke være bekendt, og det er det, der gør, at mange bliver nedslidte. Man kommer til at lide af moralsk stress, fordi man er for få om mange børn, der har det svært, og man har som lærer ikke tid nok til at hjælpe dem med deres udfordringer."

Husk der også er uprofessionelle lærere

Og så er der en fjerde grund til, at lærere ikke skal gribe ind med fysisk magt, hvis elever forstyrrer undervisningen. For ifølge Louise Klinge er der brug for også at huske på, at der også findes uprofessionelle lærere.

Der findes lærere, der ikke magter arbejdsopgaven og skoler, som ikke gør nok for at hjælpe elever, der kan komme i klemme, hvis en lærer opfører sig uhensigtsmæssigt, siger hun.

”Alt for mange børn oplever alt for meget skældud,” siger hun.

”Klasserumsforskning i Danmark viser, at der er meget uprofessionel adfærd i nogle skoler. Det handler ikke om enkeltstående tilfælde, for alle kan selvfølgelig blive udfordret. Det handler om, at der er børn, der dag efter dag møder en lærer, der er ydmygende og bebrejdende.”

Mere magt til de lærere kan lede til en forråelse i skolen.

”Der findes lærere, der leverer meningsløs undervisning, som fastholder børn i noget, der er spild af tid. Det skal børn reagere på,” siger Louise Klinge.

Læs også

Vold i skolen

Hvorfor taler vi om Norge på spørgsmålet, om lærerne lettere skal kunne gribe fysisk ind?

Bliv inspireret af voksenansvarsloven

Men hvad skal lærere konkret gøre, når få forstyrrer undervisningen for mange.

Danmarks Lærerforening er en af fortalerne for, at politikerne lader sig inspirere af voksenansvarsloven, som sætter rammer for plejefamilier og personales mulighed for at anvende magt over for anbragte børn og unge. Her er fysisk guidning defineret som en fysisk kontakt, som barnet eller den unge ikke modsætter sig.

Læs også

Vold i skolen

Hvorfor taler vi om Norge på spørgsmålet, om lærerne lettere skal kunne gribe fysisk ind?

Louise Klinge er enig, at der bør ske præciseringer af loven, så det bliver tydeligere, hvornår lærerne kan lægge en hånd på en elevs skulder for at deeskalere en situation.

Og her mener hun ligesom Lærerforeningen, at voksenansvarsloven er god inspiration.

”Her må man gerne guide et barn, hvis det er nødvendigt, men går barnet til modværge, skal man give slip.”

Netop den forskel, mener hun er vigtigt - og det er ikke den, hun oplever, at Mattias Tefaye lægger op til.

”Det hjælper ikke at lærere kan gribe ind med fysisk magt, hvis et barn forstyrrer undervisningen. Det er bekymrende både for børnene, men også for lærerne,” siger hun og kalder det en ”etisk glidebane”, hvis Mattias Tesfaye får opbakning til forslaget.

”For hvornår er en forstyrrelse grov nok til, at der skal gribes ind? Det vil vanskeliggøre ledernes samtale om, hvornår det er i orden. Der er mange forældre, der vil henvende sig. For hvorfor fjerner skolen ikke de børn, som generer min Sofie. Det bliver mudret.”

Skolen er godt på vej

For at lykkes som lærer er det vigtigt, at man ikke står alene, hvis en situation spidses til.

Derfor lyder anbefalingerne fra Louise Klinge og de mange medunderskrivere, at der skal ansættes flere pædagoger og lærere, og at der på skolerne skal arbejdes med systematisk og socialorienteret nedtrapning af konflikter.

Desuden skal der være miljøer, der gør, at børn og unge har en meningsfuld aktivitet, som de kan gå til, når de har brug for at trække sig fra store grupper.

”Jeg har set eksempler på skolehaver, hvor læreren siger, jeg tror, at det er tid til at tage ukrudt op, kan du ikke tage en ven med ud og gøre det.”

På den måde giver det mening for eleven at gå ud af undervisningen, og eleven føler sig ikke ekskluderet, forklarer hun.

Hun understreger, at mange skoler har et AKT-team, som kan udvides til at træde til, når der opstår svære situationer. Hun tror selv på, at det kan lykkes, at skoler får reelle akutteams – eller konflikthåndterings- og forebyggelsesteams, som det blev til efter, at flere er kommet med input til det åbne brev.

”Det er vigtigt, at der er fagpersoner, der er tæt knyttet til bestemte årgange, så børnene kender dem godt. Jeg er sikker på, at det er en farbar vej.”

Så frem for yderligere magtbeføjelser til lærerne, bør politikerne sikre, at lærere og pædagoger har tid nok til relationsdannelse, til at forberede god undervisning og til at trække vejret i bunden, lyder det fra Louise Klinge.

”Vi må gøre noget andet end indføre noget, vi godt ved ikke virker. Vi må foretage tiltag, der mindsker forstyrrelser og udadreagerende adfærd.”

Tesfaye: I den virkelige verden er læreren nødt til at være den voksne i rummet

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler i en skriftlig kommentar, at han er "stor tilhænger af to-lærerordninger, og at der skal arbejdes mere forebyggende med at undgå konflikter."

"Men jeg lever også i den virkelige verden, hvor der engang imellem er brug for, at lærere og pædagoger kan være de voksne i rummet og påtage sig omsorgsansvaret. Her mener jeg ikke, at den nuværende lovgivning er god nok. Hverken når det handler om personalets muligheder for at passe på klassefællesskabet eller elevernes retssikkerhed," siger undervisningsministeren.