Selvom de på mange måder har samme job, er der temmelig stor på forskel på, hvor mange fraværsdage henholdsvis folkeskolelærere og lærere på frie grundskoler har.
Det viser et notat, som Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd Vive har udarbejdet.
Ifølge deres analyse var en fuldtidsansat folkeskolelærer i gennemsnit syg 10,8 dage om året i 2013. I 2023 var det tal steget til 14,54 dage. Det er en stigning på næsten 35 procent.
Kigger man på lærerne i frie grundskoler, er der også sket en stigning. Den er dog noget mindre. I 2013 var lærerne på de frie grundskoler i gennemsnit syge 8,15 dage, mens det i 2023 var 9,75 dage. Svarende til en stigning på knap 20 procent.
Dermed er forskellen i antal sygedage for folkeskolelærere og lærere i fri- og privatskoler også vokset. I 2013 havde lærerne i folkeskolen i gennemsnit 2,65 flere sygedage på et år.
Det tal var vokset til 4,79 flere sygedage end lærerne på frie grundskoler i 2023.
Fraværet skyldes næppe covid-19-efterslæb
Hvis man spørger Mikkel Giver Kjer, handler det stigende sygefravær om flere ting blandt især folkeskolelærere.
Han finder især året 2021 interessant, fordi der ifølge forskerne her ses markant stigning, som ikke er faldet igen.
”Det sker noget med lærerfraværet i 2021 og de efterfølgende to år. Det er nærliggende at forklare udviklingen med eftervirkningerne af covid-19, men hvorfor er fraværet blandt folkeskolelærere så steget så meget mere end på de private grundskoler, hvor smitterisikoen alt andet lige må være ganske ens?,” spørger han.
Mikkel Giver Kjer peger også på, at de mere traditionelle forklaringer om strukturelle tiltag, rammevilkår med videre næppe giver særligt gode svar.
Hvis vi hver dag møder ind og ved, at vi har en masse arbejde, som skal udfyldes, for ellers kommer de pågældende børn bagerst i køen, så presser det os på sundheden
Heidi Macdams Lærer med erfaring fra både folkeskolen og en friskole
For så store ændringer i arbejdsmiljøet er næppe sket siden 2021, at det betyder, at antallet af lærernes sygedage er steget.
”Der er ikke siden 2021 sket noget mærkbart ved folkeskolens struktur, som burde have betydning. Der, der kan være noget, er i forhold til børnegruppen. De fleste lærere og pædagoger, jeg har mødt, peger på en mere udfordret børnegruppe, hvor der er flere med koncentrationsbesvær, flere med sociale udfordringer og så videre. Det kan smitte af på lærernes arbejdsmiljø, men det ved vi bare ikke så meget om endnu,” siger han.
Er der en fraværskultur på nogle skoler?
Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen har i forbindelse med deres analyse også kigget på et forskningsstudie lavet for Rockwool Fonden af forskere på Københavns Universitet.
Det viser, at der på nogle skoler er en ”fraværskultur”, hvor der er mere fravær optil og efter weekender og ferier. Ifølge forskningsstudiet er der også stor forskel på fraværet på ellers sammenlignelige skoler.
Forskningsstudiet fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet viser blandt andet, at mellem 69 og 80 procent af lærernes sygefravær rundt om ferier og fridage kan tilskrives ”skolens fraværskultur”.
Jeg ved, at der er lærere, som forsøger at hutle sig igennem ugen, selvom de er syge eller virkelig pressede
Gordon Ørskov Madsen Formand for Danmarks Lærerforening
Forskerne kategoriserer det ikke som pjæk eller ”ulovligt fravær”, da de understreger, at ”kun den pågældende lærer selv ved, om der reelt er tale om sygdom”.
Fraværsundersøgelsen har kun data til og med 2018. Derfor understreger Mikkel Giver Kjer, at han ikke kan sige, at fraværstendensen i tiden efter covid-19 kan forklares af netop skolekulturer.
Lærerformand: Et presset arbejdsmiljø er årsagen
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er uenig i, at der på landets folkeskoler skulle være en fraværskultur.
”Jeg ved, at der er lærere, som forsøger at hutle sig igennem ugen, selvom de er syge eller virkelig pressede. Når de så kommer til fredag, kan de måske ikke mere. Fraværsdagen fredag vil så bonne ud som fravær lige op til en fridag,” siger han.
”Der er findes i hvert fald også en kultur, hvor man går på arbejde, selvom man egentligt burde blive hjemme,” tilføjer Gordon Ørskov Madsen.
Læs også
Han er helt overbevist om, at stigningen i lærernes sygefravær skyldes arbejdsmiljøet i folkeskolen. Gordon Ørskov Madsen peger på, at der er lærere, også de erfarne, som forlader folkeskolen for at søge nye græsgange et andet sted.
Beslutningerne er tættere på på de frie grundskoler, end de nødvendigvis er på folkeskoler, hvor der også er et kommunalt led
Monica Lendal Jørgensen Formand for Frie Skolers Lærerforening
Lærerformanden peger også på, at et stressende psykisk arbejdsmiljø med høje følelsesmæssige krav betyder, at man har flere sygedage og sygdomsperioder.
”Hvis man ikke føler, at man kan lykkes med sit arbejde, fordi rammerne ikke er til det, så slider det. Derfor ser vi et relativt højt sygefravær. Jeg føler mig helt overbevist om, at den primære grund til et stigende sygefravær er et stadigt mere presset arbejdsmiljø for lærerne i folkeskolen,” siger han.
Frie grundskoler: Vi har høj trivsel
Hos Frie Skolers Lærerforening kalder formand Monica Lendal Jørgensen det bekymrende, at sygefraværet er vokset for lærerne i både folkeskolen og på de frie grundskoler.
”Det er problematisk, at det på 10 år er steget så meget begge steder. Det er foruroligende tal, der understreger, at noget er under forandring,” siger hun.
Monica Lendal Jørgensen har også et bud på, hvorfor antallet af sygedage er steget mere blandt lærerne på folkeskoler. Hun understreger, at det kun er et bud, og hun ikke ved det med sikkerhed, men at det meget muligt hænger sammen med lærernes arbejdsglæde.
”80 procent af vores medlemmer trives enten ’godt’ eller ’meget godt’. Vi kan også se, at de, som vurderer, at der er en høj grad af gennemsigtighed, og at de har en høj grad af indflydelse på deres arbejde, trives allerbedst. Beslutningerne er tættere på på de frie grundskoler, end de nødvendigvis er på folkeskoler, hvor der også er et kommunalt led,” siger hun.
Kort fra idé til handling
Det betyder, at der ofte kan være lidt kortere fra idé til handling på de frie skoler.
”Hvis man har en idé til, at noget skal laves om af en pædagogisk eller didaktisk årsag, eller hvis der er brug for særlige tiltag i forhold til nogle elever, kan det ofte lade sig gøre fra dag til dag eller uge til uge,” siger hun.
”Det tror jeg har en betydning for, hvor godt man trives i sit job,” tilføjer hun.
Desuden kan der være noget om, at nogle frie grundskoler er meget små og kun har 10-15 medarbejdere.
”Der er det måske lidt sværere at være væk, og man kan godt føle et lidt større pres for at komme på arbejde, fordi det kan være sværere at vikardække,” siger Monica Lendal Jørgensen.
Lærernes sygefravær er vokset markant på 10 år: Især i folkeskolen er der blevet flere sygedage
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.