Lærernes krav om arbejdstid handler om mere end en kvartalsnorm

Spørger man lærere, hvad de savner mest i deres lærerarbejdsliv, svarer mange: tid til at forberede undervisningen. Alligevel er det ikke forberedelsestid, der er på bordet, når KL og lærerne forhandler om en ny overenskomst.

Det krav, som skiller parterne i den nuværende situation, og som er en af tre knaster, der kan sende hele Danmark i storkonflikt, er Lærerforeningens krav om en aftale for lærernes arbejdstid. Lærernes forhandlere har stillet en række forslag til, hvordan en arbejdstidsaftale kan skrues sammen. Og flere af dem handler om de såkaldte normperioder - at lærernes arbejdstid skal opgøres oftere end en gang om året.

Overblik: Lærernes arbejdstid har længe været en kampplads

I dag bliver lærernes arbejdstid opgjort én gang om året. Det gjorde den også før lovindgrebet i 2013, men dengang var der en række arbejdstidsaftaler, som på forskellige måder gav lærerne sikkerhed for, at de havde tid til forberedelse og alle de andre ting, som ligger ud over undervisningen. Men den sikkerhed røg med lovindgrebet, siger formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen:

"Årsnorm er at bevare hele fleksibiliteten uden at sætte andre sikkerheder for lærerne. Før var der et maksimalt undervisningstimetal, i 2005 fik vi en pulje til forberedelse på 375 timer plus 30 timer til dem, der havde mange timer, og en pulje til samarbejde. Dermed havde man sikkerhed for, at der var timer til forberedelse. Det har man ikke i dag", siger Gordon Ørskov Madsen.

At få opgjort arbejdstiden en gang om måneden eller en gang i kvartalet sikrer heller ikke lærernes forberedelse, men Gordon Ørskov Madsen mener alligevel, at en kortere normperiode er at foretrække frem for Lov 409:

"En kvartalsnorm betyder, at arbejdstiden bliver opgjort og bliver planlagt. Den giver en sikkerhed for, hvornår man skal møde og skal gå og nogle varslingsbestemmelser. Den sikrer ikke forberedelse, men i og med der sker en planlægning, vil det blive meget mere synligt, hvornår man har tid til at planlægge sin undervisning. Det er helt nødvendigt i stedet for, at man har den der helt åbne planlægning, der er i dag", siger han.

Det har lærerne tilbudt KL

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at kvartalsnormen blot er en af mange veje, lærernes forhandlere har prøvet at gå, for at få aftalte rammer for arbejdstiden.

"Allerhelst ville vi have en professionsaftale, hvor man har en årsnorm. Her har man mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden, så man har tid til at forberede undervisningen. Det kan ske gennem en pulje timer til forberedelse eller ved at have et maksimalt undervisningstimetal og måske også samarbejdstid. Men det vil KL ikke have. De vil ikke have resursebindinger i en aftale", siger Gordon Ørskov.

Netop sådan en såkaldt professionsaftale havde lærerne før indgrebet i 2013. Men ingen tror på, at det kan lade sig gøre at vende tilbage. I stedet var et af de første udspil, som DLF-formand Anders Bondo præsenterede KL's topforhandler Michael Ziegler for i overenskomstforhandlingerne, at lærernes arbejdstid blev opgjort en gang om ugen. Udspillet tog udgangspunkt i de regler, som skolesekretærerne har og er derfor tilpasset arbejdet i et skoleår.

Men KL afviste ugenormen, og så kom kvartalsnormen på bordet.

"Vi har kigget på aftaler hos eksempelvis sygeplejerskerne og HK, hvor man har en strammere planlægning af arbejdstiden og stramme opgørelsesbestemmelser. Her har man typisk en månedsnorm eller kvartalsnorm. Det giver en tydelig opgørelse af arbejdstiden og afregning af overtid", siger Gordon Ørskov.

12 timer til deadline: Arbejdsgiverne præsenterer fælles udspil

Kvartalsnorm bedre end L409

Flere medier beskriver, at det er kvartalsnormen, som parterne lægger arm om i Forligsinstitutionen. Men da der er tavshedspligt om forhandlingerne i Forligsen, vil Gordon Ørskov ikke kommentere på den del.

Men han vil gerne forklare, hvorfor en kvartalsnorm er bedre end Lov 409.

"I Lov 409 er der stort set ikke er nogen regler. I Lov 409 er vi ikke sikret tid til forberedelse, vi har ikke sikkerhed for, at vores tid bliver opgjort. Vi har ikke ret til, at arbejdsgiverne varsler ændring af planlægningen, som andre grupper har", siger han.

Men ifølge Gordon Ørskov er Lov 409 det, som KL helst vil beholde.

"Vi vil gerne have en professionsaftale. Men KL har sagt, det kan ikke lade sig gøre. Så derfor vender vi os mod den anden type aftale. Men det vil KL heller ikke, fordi de siger, at det ikke passer til skolen. Det er for bureaukratisk. De vil fastholde det nuværende, som er ingenting".

Hvis afgangsprøverne bliver konfliktramt…

Men ikke alle lærere arbejder efter Lov 409. I 72 kommuner har lærerkredsen og kommunen indgået en lokalaftale, som sætter forskellige andre rammer for lærernes arbejde. Altinget.dk har skrevet, at KL frygter en kvartalsnorm, fordi det vil blive så bureaukratisk, at flere kommuner vælger at forhandle lokale aftaler hjem med kommunerne.

"Vores argument har hele tiden været, at lærerne skal have en aftale. Og med en kvartalsnorm har man tre måneder til at passe de udsving, der måtte være, ind", siger Gordon Ørskov.

I 2013 var en del af arbejdsgivernes argumentation, at lærernes arbejdstid skulle normaliseres, så de havde samme arbejdstidsrammer som andre grupper i kommunerne. Ved disse overenskomstforhandlinger har lærernes forhandlere forsøgt at holde fast i den dagsorden:

"Det er ligesom om, KL har skiftet holdning. I 2013 skulle vi normaliseres, så vores arbejdstid lignede andre grupper inden for den kommunale sektor. Nu skal vi ikke længere sammenlignes med alle andre kommunalt ansatte. Nu skal vi sammenlignes med andre undervisere, som er akademikere", siger Gordon Ørskov.

Presset på lærernes arbejdstid smitter

Og her er en af grundene til, at de andre organisationer, der repræsenterer ansatte inden for det offentlige, står bag lærernes krav om aftalte rammer for arbejdstiden. Flere grupper mærker nemlig arbejdsgivernes pres for at få mere fleksible rammer, når det gælder planlægning af arbejdstid. Eksempelvis er et arbejdsgiverkrav til sygeplejerskerne ved disse overenskomstforhandlinger, at deres arbejdstid ligesom lærernes skal gøres op en gang om året.

"Ved en årsnorm afskaffer man stort set udbetaling af overarbejde, fordi man har 52 uger til at afvikle det. Så lang en periode betyder også, at de ansatte kan få tilrettelagt deres arbejde, så der kan være store ophobninger af arbejde i nogle perioder, der så bare skal udlignes inden året er gået. Det har blandt andet en betydning, hvis medarbejderen vil skifte job. Hvis man har arbejdet rigtig meget inden opsigelsen, så får man aldrig 'friheden', og det udbetales heller ikke, når man rejser", lyder et argument mod årsnorm fra Dansk Sygeplejeråd.

OK18: Sygeplejerskerne skal på lærerarbejdstid

Og også akademikernes chefforhandler Lars Qvistgaard føler et pres på akademikernes vilkår, som han sammenligner med presset på lærernes arbejdstid.

"Det handler om, at først så tog man lærerne, så fridagene, nu tager man frokostpausen næste gang og så tager man seniorerne eller et eller andet. Det er derfor, vi står her sammen", har Lars Qvistgaard tidligere sagt.

Det er ikke lykkedes folkeskolen.dk at få en kommentar fra Michael Ziegler, KL.