Corona-lukningen af landet kommer som udgangspunkt ikke til at betyde aflysning af forhandlingerne om lærernes arbejdstid. Det fortæller formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.
"Processen fortsætter indtil videre. Vi skruer de fysiske møder ned til et absolut minimum og med få deltagere i store rum, hvor vi sidder langt fra hinanden. Vi tager alle de forholdsregler, vi kan tage i henhold til Sundhedsstyrelsens henstillinger. Så klarer vi den også via telefonmøder og skypemøder og andre former for møder, ligesom vi gør i andre sammenhænge. Og så tager vi løbende bestik af situationen", siger Gordon Ørskov Madsen.
Bondo og Ziegler: Denne gang skal det lykkes
Parterne har vurderet, at det er vigtigt at komme i mål med arbejdstidsforhandlingerne, og at KL's og DLF's forhandlere kan tilrettelægge forhandlingerne med mindst mulig risici for at sprede smitte.
"Vi er blevet enige om, at vi fortsætter processen. Den bliver ikke sat i stå. Men vi tilpasser os situationen. Vi har stadig den samme målsætning om at blive færdige her sidst i april", siger Gordon Ørskov.
Arbejdstidsforhandlinger: Bondo og Ziegler fik gode råd med fra Espe Skole
Lærernes arbejdstidsforhandlinger fortsætter - nu coronabevidst
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.