En skoledag med udflugt til et spændende museum. Et skema, der bliver ryddet for en hel årgang for at holde temauge på tværs af fag og klasser. Eller den oplevelsesrige lejrskole i nye omgivelser.
De fællesskabsfremmende aktiviteter i folkeskolen har svære vilkår. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Fagbladet Folkeskolen blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF). Undersøgelsen bygger på svar fra 1.704 folkeskolelærere.
Godt hver tredje lærer oplever, at opbakningen til sociale og dannende aktiviteter er mindre i dag end for fem år siden, og det gælder både fra elever, forældre og kolleger. Mens kun fem procent samlet set oplever, at opbakningen er blevet større. Halvdelen oplever samme opbakning som tidligere.
I undersøgelsen beskriver en lærer fraværet af de fællesskabsfremmende sociale aktiviteter således:
”Især udskolingen er blevet meget boglig (…) For 15 år siden havde man mange flere lejrskoler og teaterprojekter, som blev vist for forældre og andre elever. De elever, der ikke er til det boglige, mangler noget, der taler til dem. (…) På mellemtrin og i indskolingen er det også meget vigtigt med de dannende og fællesskabsdannende aktiviteter og forløb. Det giver store oplevelser, og eleverne oplever, at det, de har lært i fagene, kan sættes i anvendelse i disse uger med teater, projektuger og så videre.”
Den dalende opbakning er uheldig, mener Regitze Flannov, forkvinde i Lærerforeningens undervisningsudvalg.
”Der er blevet skabt en misforståelse om, hvad der er undervisning, og hvad der ikke er. Selvom man ikke sidder og løser matematikopgaver, kan der stadig godt være tale om undervisning,” siger hun og fortsætter:
”Et museumsbesøg eller en musical er også undervisning, for lærerne gør jo alt med fagligheden for øje. Så det handler faktisk om at kunne undervise på en mere mangfoldig måde.”
Alligevel kan hun godt pege på, hvorfor opbakningen svigter: Aktiviteter, der fremmer fællesskab på skolerne, er nemlig forberedelsestunge og kræver ofte flere lærere.
”Det er rigtig ærgerligt, når lærerne ikke oplever at kunne løfte de her undervisningsaktiviteter. Men jeg forstår godt, at man også er nødt til at have en tryghed i at kunne tage en hel klasse med ud af huset og på udflugter, uden at det går helt galt, fordi man står alene med opgaven,” siger hun.
I undersøgelsen kommenterer flere lærere på den svigtende interesse således:
”(…) nogle forældre holder deres børn hjemme (...), da de vurderer, at det ikke er vigtigt at møde op til ikkefaglige dage,” lyder det i en af kommentarerne. Mens en anden skriver: ”Mange kan ikke magte dem, melder sig syge, og det gælder både børn og voksne.”
Aktiviteter belaster forældre
Den faldende opbakning er størst blandt forældrene, viser tallene i undersøgelsen. Her svarer 38 procent af lærerne, at de oplever mindre opbakning. 36 procent mærker mindre opbakning blandt kollegerne, og for eleverne er tallet 35 procent. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.704 lærere og børnehaveklasseledere i den almene folkeskole inklusive specialrækkerne.
I skolebestyrelsernes forening, Skole og Forældre, fornemmer formand Regitze Spenner Ishøy en mæthedsfornemmelse blandt forældre.
”Måske har vi nået vores maksimumkapacitet for sociale aktiviteter på skolen. Måske skal man overveje, hvor meget der skal ske uden for skolen,” siger hun og peger blandt andet på legegrupper som pædagogisk redskab:
”Det kan man bruge i skolen, men man kan ikke nødvendigvis forvente, at det sker uden for skolen, for det kan være udfordrende.”
Regitze Spenner Ishøy peger også på, at hytteture og lejrskoler ofte belaster forældre. Ikke kun fordi skolen nogle gange forventer, at forældre deltager, men også fordi der er forventninger om kørsel, kagebagning eller andet.
Jeg savner helt vildt en skole med traditioner, men det er lykkedes for os at stable en årlig skolefest på benene, og det er dejligt
Kommentar fra lærer i undersøgelse om vigtigheden af fællesskabsfremmende aktiviteter i skolen
Udflugter i skoletiden, lejrskole og fejring af højtider ligger i top-3 over aktiviteter, som lærerne betragter som vigtige for at styrke fællesskab og trivsel for eleverne. Men også motionsdag, morgensang, temauger på tværs af skolen og studieture i udskolingen er vigtige fællesskabsfremmende aktiviteter, mener lærerne.
Øger trivslen og arbejdsglæden
Selv om mange i undersøgelsen oplever, at opbakningen til aktiviteter, der styrker fællesskabet, daler, så er det generelle billede samtidig, at aktiviteterne spiller en vigtig rolle i at styrke fællesskab, relationer og sammenhold på tværs af elever, klassetrin og lærere.
Otte ud af ti lærere oplever, at elevernes trivsel øges gennem disse aktiviteter.
”Oplevelser uden for klasselokalet, der er rammesat af en lærer, er meget gavnlige for klassetrivslen og dermed den individuelle trivsel,” står der i en kommentar, mens en anden skriver:
”Når vi oplever sammen, så skaber vi noget sammen, og det tror jeg på fremmer fællesskab, trivsel og derudover motivation for at lære sammen.”
Samtidig svarer ni ud af ti lærere, at de fællesskabsfremmende aktiviteter bidrager til deres egen arbejdsglæde.
”Jeg savner helt vildt en skole med traditioner, men det er lykkedes for os at stable en årlig skolefest på benene, og det er dejligt,” skriver en af lærerne i undersøgelsen, mens en anden svarer, at ”det gør det sjovt og levende at være lærer”.
Økonomien spænder ben
Et tema, der går igen i lærernes kommentarer i undersøgelsen, er elever med særlige behov. Gentagne kommentarer nævner nemlig, at dage, hvor rutinerne brydes, er særligt udfordrende for elever med særlige behov. Og set med inklusionsbriller er sådanne elever ikke indtænkt i disse dage, skriver en lærer.
”Noget af det er spild af tid eller direkte dårligt, fordi der er så mange elever, der ikke trives, hvis de normale faste rammer ændres,” lyder det fra én.
I en anden kommentar står der: ”Jeg oplever, at vi får flere sårbare elever, der har svært ved at være i (for mange) store fællesskaber. De bliver utrygge, når der skal være holddeling, og vi skal deltage i aktiviteter på tværs af klasser/årgange. Flere og flere børn har brug for en stram struktur og at vide, hvad der skal ske, for at kunne fungere i fællesskabet.”
Vi er en dannelsesinstitution og ikke en uddannelsesinstitution
Kommentar fra lærer i undersøgelse om vigtigheden af fællesskabsfremmende aktiviteter i skolen
Andre skriver, at de og deres kolleger ikke har overskud til at prioritere aktiviteterne, fordi de mangler forberedelsestid. Manglende økonomi går også igen i lærernes frustrationer. Derfor ender fagdage og temauger ofte med at blive rodede og uden stort udbytte for eleverne.
Formand for Skolelederne Dorte Andreas tror, at det er helt rigtigt, at økonomien mangler:
”Der er skåret ind til benet. Mange steder eksisterer lejrskoler ikke længere. Det er jo ikke bare udgiften til selve lejrskolen. Det handler også om timer til lærerne. Derfor er det sådanne aktiviteter, man skærer væk.”
Det er en tendens, der ærgrer Dorte Andreas. For hun er sikker på, at skolelederne ønsker at bakke op om de dannende aktiviteter.
”Det er brandærgerligt. Det er de aktiviteter, der er med til at styrke fællesskaberne blandt eleverne, så det har stor betydning. Viljen og lysten er i hvert fald til stede, men økonomien til det er benspændet.”
Lærere: Opbakningen til det fælles sociale og dannende i skolen daler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.