Det er ikke kun eleverne, der kan få hjertebanken og fugtige håndflader, hvis de skal tale engelsk – eller andre fremmedsprog - foran klassen. For nylig lagde en engelsklærer et anonymt opslag på Facebookgruppen Engelsklærernes Lounge med følgende ordlyd:
”Jeg underviser i en 7. Klasse, hvor der er en lidt hård tone, og der er før blevet grint i det skjulte, når jeg har talt engelsk i undervisningen. Derfor har jeg været meget tilbageholdende med det og taler meget dansk, når jeg præsenterer opgaver samt tekster.”
Afsenderen har valgt at være anonym, så det her ikke været muligt at få kontakt til vedkommende. Men opslaget fik hele 44 kommentarer fra lærere, der enten selv havde haft lignende oplevelser eller havde lyst til at give deres besyv med.
Jeg kan huske, at jeg syntes, det var forfærdeligt pinligt. For når jeg var læreren, syntes jeg jo også, at jeg skulle være den bedste
Ninna Maria Kiel Revsbech Engelsklærer
En af dem er Ninna Maria Kiel Revsbech, der underviser i engelsk i 7. klasse på Mølleskolen i Ry. Hun har været lærer siden 2020, så hun kan godt huske, hvordan det var at være ny i faget.
”I starten var det ret grænseoverskridende for mig at tale engelsk i klassen. For jeg var på det tidspunkt ikke superstærk i engelsk, så jeg skulle virkelig tage mig sammen,” siger hun.
Hun kan blandt andet huske en episode, hvor hun havde en 9. klasse, og de arbejdede med et tema om mad i engelsktalende lande. I den forbindelse skulle eleverne vælge et madlavningsredskab, de skulle beskrive.
”En af eleverne havde valgt en spatula, og jeg vidste ikke, at det var en paletkniv. Så sagde han: ’Hvad, kender du ikke det ord?’. Jeg kunne jo bare have været ligeglad, men jeg kan huske, at jeg syntes, det var forfærdeligt pinligt. For når jeg var læreren, syntes jeg jo også, at jeg skulle være den bedste. Hvad ville der ellers ske med min autoritet og elevernes respekt for mig?” siger hun.
I en periode gjorde hun derfor en ekstra indsats for at træne sit engelsk.
”Jeg har virkelig øvet mig vildt meget. Læst en masse, lyttet til engelske og amerikanske podcast og så videre. På den måde var det jo meget godt, for så blev jeg bedre til engelsk.”
Gode rollemodeller
Men hun er også blevet meget mere bevidst om, at det faktisk er vigtigt, at man som lærer laver fejl ind imellem.
”Hvis vi som lærere skal være rollemodeller for vores elever, så skal vi heller ikke være perfekte. Og i engelsk skal de helst lære, at det først og fremmest handler om kommunikation. Det er også det, vi vurderer dem på – at de kan kommunikere på sproget frem for, at de taler et fuldstændig korrekt engelsk. Så selvfølgelig skal man stræbe efter at blive dygtig som engelsklærer, men der er også noget i at vise, at det ikke behøver at være perfekt.”
Jeg kan huske, at hvis jeg ikke havde styr på mine ting, da jeg var ung, så blev jeg da lige sat på plads af de ældre lærere
Rikke Søgaard Engelsklærer på Vestervangsskolen i Randers
Det er Rikke Søgaard helt enig i. Hun er engelsklærer på Vestervangsskolen i Randers og hun peger på, at det er særligt vigtigt i dag, hvor mange elever selv er bange for at sige noget forkert og derfor ikke vil tale højt eller fremlægge i klassen, som engelskrådgiver Maria Roneklindt for nylig skrev om her på Folkeskolen.
Unge lærere er mere sarte
Om læreres ubehag ved at tale engelsk i klassen hænger sammen med en oplevelse af, at mange elever er blevet virkelig gode til engelsk, fordi de bruger sproget meget i deres onlinefællesskaber, er ingen af de to lærere sikre på.
”Jeg synes faktisk, der er mange, der er fagligt langt mere udfordrede, end jeg har oplevet før,” siger Ninna Maria Kiel Revsbech.
Rikke Søgaard:
”Jeg synes heller ikke, de er så fænomenalt fantastiske. Det kan være, fordi de ikke læser mere. Før kunne du stikke dem en novelle på syv sider og sige, den skal vi lige have læst. Så læste de den. Hvis du gør det i dag, føler de, det er urimeligt.”
Rikke Søgaard oplever, at problemet måske snarere hænger sammen med, at nogle af de yngre lærere er mere sarte, end hun husker, at hendes egen generation var.
”De holder ikke til så meget som os andre, synes jeg. Jeg kan huske, at hvis jeg ikke havde styr på mine ting, da jeg var ung, så blev jeg da lige sat på plads af de ældre lærere. Det var bare sådan, det var. Men det gjorde også, at man bedre kunne håndtere eleverne, tror jeg. Det gør man ikke med de unge lærere i dag, for man er bange for, at de vælter.”
Lad eleverne grine ad dig
Begge har et råd til kolleger, der er nervøse for at tale engelsk foran eleverne:
”Sænk skuldrene og kast dig ud i det og bliv ved. Vær ligeglad med, at nogle elever synes, du er håbløs, for det er du helt sikkert ikke. Man finder også ud af, at så var det heller ikke værre, når nogen griner. Og så skal du huske, at det er dig, der er læreren og ved en masse om indhold og didaktik, og hvordan de lærer bedst. Det ved de jo ikke noget om,” siger Ninna Maria Kiel Revsbech.
Og så er det også vigtigt ikke at tage sig selv alt for højtideligt, mener Rikke Søgaard.
”Mit engelsk er britisk-engelsk, hvilket mine elever indimellem har en fest over, og jeg laver også fejl indimellem. Så jeg siger til dem, at de godt må grine, men kun af én person i klassen, og det er mig. På den måde får de lov til at synes, at det er sjovt, og så har de nogen at grine ad, men det er ikke hinanden. Det hjælper.”
I Facebooktråden er der delte meninger om, hvorvidt man skal tale dansk på klassen overhovedet. Rikke Søgaard synes, det er vigtigt at tale engelsk så meget som muligt
”For kun sådan bliver man mere sikker på sig selv,” siger hun.
Men Ninna Maria Kiel Revsbech synes også, det er vigtigt, at man taler dansk ind imellem.
”For der er stadig nogle elever, der ikke forstår, hvad jeg siger, hvis jeg kun taler engelsk. Så jeg synes, klasserumssproget skal være engelsk, men jeg slår også over i dansk for at sikre, at alle er med.”
Lærere kan også være nervøse for at tale engelsk foran klassen: "Det var forfærdeligt pinligt"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.