Lærere forbereder sig til prøver, der aldrig bliver afholdt: "Arbejde ud af vinduet"

Nu har alle landets afgangselever fået at vide hvilken udtræksprøve, de skal op i denne sommer.

Inden da har landets sprog-, historie-, samfundsfags, kristendomskundskab- og matematiklærere brugt tid, så de er klar, hvis deres fag bliver udtrukket til prøve. For selvom prøverne er blevet udtrukket for flere måneder siden, får lærerne ikke besked før eleverne. Og det udløser bunker af pseudoarbejde, skrev kulturfagslærer Benjamin Nielsen forleden i Folkeskolen.

"Jeg synes, det er et udtryk for manglende tillid til lærernes professionalisme," siger også engelsk- og dansklærer Maria Roneklindt om de potentielt mange timers spildt forberedelse, der bliver brugt på udtræksfag som for eksempel mundtlig engelsk, som eleverne så ikke skal op i alligevel. I år har hun kun 8.-klasser, så hun skal ikke forberede til eksamen i år.

Maria Roneklindt har også tidligere undervist i kristendomskundskab, historie og samfundsfag. Hun har et ønske om, at lærerne kunne få at vide, hvilke udtræksfag eleverne skal op i på samme tid som skoleledelsen. Hun er overbevist om, at det ville gøre eksamensprocessen bedre for både lærere og elever.

Ret provokerende

"Jeg oplever det som ret provokerende, at man ikke tror, at vi kan spille eleverne bedre ved at få at vide, hvilke fag de skal op i noget før," siger hun til Folkeskolen.

I en tid med massiv skolevægring og udfordrede elever, der kræver mere tid og forberedelse, ville det give ekstra god mening, hvis udtræksfagene blev offentliggjort for lærerne, før eleverne fik det at vide.

"Jeg står måske i en situation, hvor jeg skal vejlede en elev, jeg aldrig har mødt, fordi de er i skolevægring, og det er meget svært at gøre på samme tid som almindelig forberedelse," fortæller hun til Folkeskolen.

Blandingen af stress og en meget lille sandsynlighed for, at eleverne skal op i netop det fag, hun forbereder til, gør også, at hendes motivation daler.

"Det er jo seks timers arbejde lige ud af vinduet, når man forbereder til prøver, de ikke skal op i," fortæller hun.

Manglende tid til nødvendig vejledning

Som matematik-, historie- og samfundslærer står Morten Korsbakke med tre fag, der på fredag kan blive udtrukket til prøve. Han mener, at det er mærkeligt, at han skal bruge så mange timer på at forberede prøver, der måske ikke bliver til noget.

Han oplever, at der ikke er tid til at give eleverne den nødvendige vejledning efter udtræksdatoen, fordi nogle af udtræksfagene kun har én eller to lektioner om ugen.

Slå prøverne sammen

Han har et bud, der kunne frigive både lærere og timer, så der var den nødvendige tid til forberedelse efter udtræksdatoen.

”Jeg synes, det ville give god mening, hvis man slog historie, samfundsfag og kristendomskundskab sammen til én kulturfagsprøve, fordi der ville være større fleksibilitet efter udtræksdatoen,” siger Morten Korsbakke til Folkeskolen.

Kan ikke give den nødvendige vejledning

Morten Korsbakke oplever også, at det kan være et problem at give eleverne den nødvendige vejledning i fag, han ikke selv underviser i.

Lærerne aftaler nemlig internt på skolen, at de godt kan frigive matematiktimer til, at eleverne kan forberede deres tyskeksamen, men her kommer Morten Korsbakke til kort. Han underviser nemlig ikke i tysk.

”Jeg har aldrig haft en tysktime, så det kan jeg ikke hjælpe dem med. Der kan frigives timer til forberedelse, men desværre ikke lærere,” fortæller Morten Korsbakke til Folkeskolen.

Morten Korsbakke mærker en lille forskel i elevernes engagement, når først udtræksfagene er blevet offentliggjort.

"Man kan godt mærke, at deres engagement falder lidt i de fag, de ikke skal til eksamen i, men til gengæld stiger det så også i de fag, der er blevet udtrukket," siger han til Folkeskolen.

Nu står det klart, at matematik ikke er blevet trukket på Dybkærskolen i Silkeborg, hvor Morten Korsbakke arbejder, så han skal kun have elever op i naturfag. "Det er da altid lidt ærgerligt, når eleverne ikke får lov at vise, hvad de kan i mundtlig matematik, men lige i år har jeg det okay med det," fortæller Morten Korsbakke til Folkeskolen.

Fælles med parallelklassen

For Nanna Kaas Thofte, der underviser i samfundsfag, matematik og geografi, er det især samfundsfag, der trækker tænder ud, når prøverne skal forberedes.

"Inden det bliver afsløret, når jeg nok at bruge fire-fem timer på forberedelse sammen med min kollega, fordi eleverne skal have adgang til pensum, når de trækker deres emne", fortæller hun til Folkeskolen.

Eleverne må tidligst trække emner til deres udtræksfag den 1. april og senest 5 skoledage før deres skriftlige prøver i maj. Det står i prøvevejledningen, at eleverne skal have adgang pensum, når de trækker deres emne, så der er ingen vej uden om prøveforberedelsen. Tid, Nanna Kaas Thofte bliver nødt til at tage fra sin forberedelsestid.

Samfundsfag blev ikke trukket i Nanna Kaas Thoftes egen klasse. Til gengæld blev det trukket i parallelklassen, hvor hun har lavet fælles pensum med læreren.

"Hvis det slet ikke var blevet trukket, var jeg blevet meget ærgerlig," fortæller hun til Folkeskolen.

Idræt afskaffet som prøvefag

Idræt er for første gang siden 2015 ikke længere et prøvefag, så ingen klasser har fået besked om, at de skal op til den efter sigende allermest krævende prøve af alle.

Læs også

Krævende idræts-prøve

Idrætslærer Trine Hemmer-Hansen, Virupskolen i Aarhus, er ærgerlig over at idrætsfaget ikke længere er et prøvefag, men når det nu er virkeligheden, prøver hun at få det bedste ud af situationen

Hun kan være spændt på, om idræt stadig vil blive taget ligeså seriøst, når nu eleverne ikke længere kan komme til prøve, men på den anden side åbner det også en mulighed for at være mere kreativ og sammen med eleverne fordybe sig i specifikke dele af idrætsfaget.

"Eleverne skal jo stadig have en standpunktskarakter, og det synes jeg er vigtigt at holde fast i," siger Trine Hemmer-Hansen.

I år har hun en 9.-klasse, der er vild med fysisk træning, så det har hun benyttet muligheden for at udvide over nogle flere lektioner, fordi der ikke er en afgangsprøve, de skal nå.

”Vi har lavet fysisk træning med nogle kettlebells og stepbænke og den slags, og det synes, de var virkelig fedt,” fortæller Trine Hemmer-Hansen.

Derfor kontaktede hun byens lokale fitnesscenter og fik muligheden for at bytte hallen ud med romaskiner, løbebånd og forskellige træningsmaskiner, så eleverne kunne få et mere dybtgående kendskab til styrketræning. Den mulighed er opstået, fordi tiden var der til at gribe elevernes motivation og engagement.