Det er mistillid til os lærere, at vi ikke må kende udtræks­fagene i god tid

Når man som mig underviser i historie, samfundsfag, der sammen med kristendomskundskab er kendt som kulturfagene, er d. 27. april en særlig dag. Her offentliggøres det udtræksfag, eleverne skal op i. Samtidig afgøres det også, hvilke fag eleverne og vi kulturfagslærere har brugt en masse spildt arbejde og energi på.

Hele processen frem mod store udtræksdag begynder nemlig adskillige uger forinden. Eleverne trækker typisk et emne i fagene i starten af april, ellers er der simpelthen ikke timer nok til den vejledning, de har krav på.

Inden trækningen skal vi kulturfagslærere lave grupper og opgivelser. Noget af det arbejde foregår sammen med eleverne i undervisningen, altså i de timer, der burde gå med rigtig undervisning. Andet af det arbejde foregår i vores forberedelsestid, som burde netop være forberedelsestid til den gode undervisning.

Gruppedannelsen er en hel disciplin for sig. Eleverne skal være orienteret om fordele og ulemper ved at være en, to eller tre elever. Nogle elever ønsker måske en gruppe, men har ingen at arbejde sammen med. Det fører til længere dialoger med forældre, ledelse og andre lærere for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Pseudo-eksamensforberedelse

Som lærer tager det også flere timer per hold at gennemgå årsplaner fra både 8. og 9.klasse – for derefter at kunne lave opgivelser, som lever op til de absurd mange krav i prøvevejledningen. Blandt andet skal der mindst fem eksempler på andre udtryksformer end tekst i opgivelserne, og der skal også indgå mindst fire såkaldt kulturteknikker, hvoraf mindst en skal være it-baseret.

Vi lærere skal være færdige med opgivelserne, når eleverne trækker emner i start april, altså lang tid før offentliggørelsen af udtræksfaget. Efter eleverne har trukket deres emne (det bruges der i øvrigt også undervisningstid på), går de i gang med at forberede selve prøvematerialet.

Det emne arbejder de med i ugevis, mens de får vejledning af os kulturfagslærere. Vi hjælper med at formulere problemstillinger og kildesøgning, hvilket rigtig mange elever har brug for meget hjælp til.

Og så kommer vi endelig til d. 27. April (24. april hvis skolen har lukket d. 1. maj), hvor spændingen endelig udløses: Hvilket at de seks mulige afgangsprøver skal eleverne op i – og i hvilke fag har vi spildt vores tid med pseudo-eksamensforberedelse.

Jeg ser en mistillid til os lærere fra Undervisningsministeriets side. Antagelsen er, at hvis vi kender udtræksfagene før vores elever, bliver undervisningen mindre kvalificeret i de ikke-udtrukne fag.

Frigør tid til kerne

Løsningen er ligetil, så hvis nogen i Undervisningsministeriet læser med, er min opfordring klar: Behold prøveformen, som faktisk giver plads til faglig fordybelse, for det allermest positive ved denne prøve er nemlig, at eleverne får mulighed for at nørde igennem med et emne. Men husk at udvise den tillid til lærerne, at vi godt kan håndtere at få at vide, hvilke fag der er udtrukket, før eleverne får det at vide.

Derudover bør I ændre kravene til opgivelserne. Som det er nu, virker på mig som om, at opgivelserne er en kontrol af, at eleverne har arbejdet med forskellige kulturteknikker og udtryksformer i undervisningen. Men hvorfor opstår der pludselig en kontrol af dette til allersidst i et langt skoleliv? Opgivelserne burde i stedet fokusere på det faglige indhold, eleverne har arbejdet med.

Når det er gjort, kan vi lige så godt flytte deadline for, hvornår opgivelserne skal være klar, frem til dagen, hvor udtræksfagene offentliggøres. Eleverne må i denne periode orientere sig i allerede eksisterende årsplaner og forløb.

Med disse to tiltag vil meget pseudoarbejde være fjernet fra lærerne, og der frigøres dermed tid til kerneopgaven, samtidig med at tilliden til os styrkes.