Aarhus Kommune har pæn succes med projektet På Rette Vej, hvor kriminalitetstruede unge med antisocial og/eller overgrebsadfærd får eneundervisning i op til et år på en skole med specialklasser. Selv om skole og undervisning hænger eleverne ud af halsen, lykkes det i vid udstrækning at sluse dem ind i en klasse, hvor de så fortsætter deres skolegang.
Det handler om at skabe en god relation til eleven og vinde hans tillid, fortæller Rikke Uggerhøj og Tomas Grønlund Lucas fra Skovvangskolen i det nordlige Aarhus. De har begge været lærere for udskolingselever – fleste drenge – i en halv snes år i projektet På Rette Vej.
”Vi spiller pool, bordfodbold og Uno med eleven, og undervejs spørger vi for eksempel, om han kan plusse. Hvis han svarer nej, så siger vi ‘lad os prøve’. Nogle af vores elever har ikke lavet noget fagligt i flere år, så vi må begynde på et lavt niveau. Til gengæld får de ros, ros og ros, så de får en fornemmelse af, at de godt kan,” siger Tomas Grønlund Lucas.
En elev i 8. klasse har netop taget en test i dansk. Bagefter fortalte han, at han var god til diktat i 4. klasse.
”Så arbejder vi med det, og det viser sig, at han klarer sig godt,” fortæller Rikke Uggerhøj om eleven, som nu kan koncentrere sig om diktat i 20-30 minutter.
Eleverne har ikke brug for endnu en moralprædiken
Eleverne i På Rette Vej har alle en sag ved PPR og i socialforvaltningen og måske også hos Ungdomskriminalitetsnævnet for fx tyveri, hærværk eller overfald. De kommer typisk fra socialt udsatte familier, og mange har svære sprog- og læsevanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD eller autisme.
Når en elev bliver visiteret til et forløb, tager de to lærere på hjemmebesøg og møder både forældre og elev.
”Vi fortæller, hvordan et skema kan se ud hos os, hvordan vi sidder, og hvornår vi er sammen med andre elever på skolen. Vi prøver at gøre det tydeligt, hvad eleven går ind til,” fortæller Rikke Uggerhøj.
Tomas Grønlund Lucas illustrerer med sin krop, hvordan hoved og skuldre typisk hænger på eleven under besøget. Alligevel lykkes det at motivere eleven, når han begynder på Skovvangskolen.
”Hvis en elev ikke gider matematik, kan vi aftale, at vi spiller Uno og så laver matematik i ti minutter i morgen. Eleverne har ikke brug for en moralprædiken. Det har de fået 10.000 gange,” siger Tomas Grønlund Lucas.
Hvis snakken falder på Donald Trumps gøren og laden som amerikansk præsident, siger lærerne bagefter, at det er samfundsfag. Så svarer eleven overrasket: ”Er det?”
”På den måde viser vi, at så galt er det heller ikke at gå i skole,” siger Tomas Grønlund Lucas.
Respekt for elevernes behov for at ryge
Med mange års kendskab til elever med antisocial adfærd fornemmer de to lærere hurtigt, hvad der interesserer den enkelte.
”Det lykkes os at få dem til at fortælle om sig selv, i og med at vi ikke møder dem med løftede pegefingre. Vi underviser i dansk og matematik og måske også i engelsk, hvis en elev ønsker det. Det kan også være, at en elev har en særlig interesse for et fag,” siger Rikke Uggerhøj.
Det spiller ind, at de to lærere ser og imødekommer elevernes personlige behov.
”Mange af vores elever ryger, og hvis ikke de kan få en smøg klokken ni, gider de ikke komme i skole. De kan i hvert fald ikke lære matematik uden den smøg. Så vi går en tur med eleven uden for skolen, så han kan ryge. Eleverne kan mærke, at vi vil dem,” fortæller Tomas Grønlund Lucas.
”Eleverne har aldrig madpakke med. I stedet kan vi gå i supermarkedet og købe mad, så vi kan komme videre med undervisningen,” tilføjer Rikke Uggerhøj.
Eleverne har tit byttet rundt på dag og nat
Mange af eleverne i På Rette Vej gamer om natten. Lærerne prøver at hjælpe eleven med at ændre døgnrytme ved at tale med ham om, at han ikke kan ses med sine kammeraterne, når han sover hele dagen.
”En elev mødte en dag uden at have været i seng, så vi talte med ham om, at han er nødt til at få søvn. Han vil gerne gøre noget ved det, for som han selv sagde, så kan han ikke lave noget i skolen, når han er helt smadret. Vi fremhæver de positive ting, der kan være ved, at han ændrer døgnrytme. For eksempel at så kan være sammen med sine søstre,” siger Tomas Grønlund Lucas.
En elev sidder måske med hue og hovedet gemt i jakken. Her kan et mål være, at eleven skal have overtøjet af, når han er til undervisning.
”Hvis man er rigidt anlagt som lærer, vil man ikke kunne undervise vores elever, for det når man ikke langt med,” siger Tomas Grønlund Lucas.
Billeder af eleven gør forældrene stolte
Skole-hjem-samarbejdet fylder mere i På Rette Vej end i en almen klasse, vurderer de to lærere fra Skovvangskolen.
”Vi er i daglig kontakt med forældrene. Vi bruger ikke Aula, for skriftlige beskeder kan let misforstås, men vi henter og bringer måske eleven, og jeg kan sende et billede af deres søn, mens han laver matematik, og skrive, at de kan være stolte af ham,” siger Tomas Grønlund Lucas.
Billeder fra elevens skoledag er med til at bane vejen for et godt samarbejde med forældrene, og når de taler godt om lærerne om middagsbordet, smitter det af på eleven.
”Nogle gange er vi nødt til at ringe til forældrene og sige, at vi sender deres søn hjem, for han er overhovedet ikke oplagt til undervisning. Eller at han har lavet det og det, som ikke var hensigtsmæssigt. Vi siger til eleven, at vi ikke gør det af ond mening, men at det er vores pligt som lærere,” fortæller Rikke Uggerhøj.
Forældrene må ikke tænke, ”Åh nej, nu ringer Tomas igen med dårligt nyt,” når de ser hans telefonnummer.
”De skal forbinde opkaldet med noget positivt, og derfor fortæller vi dem meget godt om deres barn. Så lykkes samarbejdet, og de bliver mere hjælpsomme,” siger han.
Det sociale trækker eleven mod en klasse
Eleven skal ikke sidde isoleret med en voksen i længere tid end højst nødvendigt. Derfor er målet at sluse eleven ind i en af skolens klasser. Det vil ofte være i en specialklasse, men de to lærere har haft en enkelt, som fortsatte i en almen klasse.
”Vi taler meget om, at vi er en skole, så eleverne er her for at lære noget,” siger Tomas Grønlund Lucas.
Eleverne går i 7., 8. eller 9. klasse og begynder med at være med i dansk eller matematik i to til fire timer om ugen i en klasse. I første omgang bliver de måske i klassen i 25 minutter.
”Det er vores fornemste opgave at sende eleverne videre hurtigst muligt. Nogle gange kan vi gøre det efter en måned, andre gange tager det op til et år, men grundlæggende gider eleverne ikke sidde alene med os gamle. De vil ud blandt jævnaldrende. Det er ikke matematik, men det sociale som trækker, og vi guider så eleven i, hvordan man opfører sig i en klasse,” siger Tomas Grønlund Lucas.
Det er også speciallærere, eleverne kommer ind til, pointerer Rikke Uggerhøj.
”Eleverne er uregelmæssige i deres mødetider, så man skal kunne rumme, at de måske kommer en halv time for sent. Vores elever har negative skoleoplevelser med sig, så vi går med dem og hjælper dem med for eksempel at komme ind på deres Chromebook, så de ikke sidder og føler sig dumme i klassen,” siger Rikke Uggerhøj.
Eleverne kan ikke bare begynde i skole på fuld tid
Eleverne går fra aldrig at komme i skole til at kunne sige, at de går på Skovvangskolen, og nogle får en afgangsprøve i dansk og matematik. Men hvorfor er det nødvendigt at ekskludere eleven fra klassen for siden at kunne inkludere ham?
”Elever, som ligger hjemme i sengen hele dagen, er super ekskluderet. De kan ikke rejse sig og gå i skole på fuld tid med det samme. Vi er nødt til at begynde med små skridt og vise dem, at de kan lykkes med skolearbejde, så de kommer til at tro på det,” siger Tomas Grønlund Lucas.
Samtidig må inklusionen i en klasse ikke gå for stærkt.
”Det er elever, som har nemt ved at smide håndklædet i ringen, hvis de møder modstand. De bliver ikke ekskluderet hos os. Vi giver dem en blød indflyvning og sørger så vidt muligt for, at de er sammen med andre elever i frikvartererne. Det er måden, vi gør det på, som virker,” tilføjer han.
Lærerne skal kunne tåle at få modstand
Rikke Uggerhøjs hjerte brænder for eleverne i På Rette Vej. Også selv om de kræver noget særligt.
”Man skal ikke blive væltet af at få modstand. Vi taler ikke til eleverne på en grim måde, men de skal vide, hvad vi står for. Derfor bruger vi meget af os selv. For eksempel synes en elev, det er træls, at hans mor hele tiden ringer til ham. Så fortæller jeg, at det gør jeg da også til min datter. Jeg bruger mig selv til at spejle normaliteten,” siger hun.
Når Liverpooltilhængeren Tomas Grønlund Lucas er til kamp på Anfield, sender han et Snapchat til eleverne af den egyptiske angriber Mohamed Salah.
”Det er med til at vise, at jeg interesserer mig for dem,” siger han og fortæller, at han ikke bliver drænet af konflikter med eleverne, men tværtimod får energi af dem.
”Samtidig ved jeg, at der er kampe, som skal vindes, så jeg er tydelig om vores rammer. Vi kan godt diskutere, men vi gør meget ud af at fortælle eleverne, at de skal være ærlige over for os, og at vi ikke gider, at de kommer skæve i skole, for det er spild af både deres og vores tid.”
Kun én gang er Tomas Grønlund Lucas tændt af. Det skete, da to drenge fra På Rette Vej løb rundt i eksamenslokalet hos de almene 9.-klasser og ødelagde et kvarter af deres skriftlige prøve.
”Det var så grænseoverskridende. Vi skændtes, og de to elever skred, men efter to timer ringede de og sagde undskyld. De kunne godt se, at de havde lavet noget lort. Det er den eneste gang, jeg har været oppe at ringe.”
Eleverne får en velfungerende fremtid
Lærerne på de 12 skoler, som er med i På Rette Vej, har selv ønsket at undervise kriminalitetstruede unge med udadreagerende adfærd. Det er lærere, som kan bevare roen og optimismen, og som viser, at de godt forstår, at eleven vil sine venner, men samtidig spørger ind til, om vennerne er de rette for eleven.
”Jeg har altid haft en svaghed for de skæve eksistenser blandt eleverne. Især udadreagerende piger og drenge, fordi jeg har en god fornemmelse for, hvordan de er. De er spændende at arbejde med, for jeg kan se, at de rykker sig, og hvor glade de bliver, når det går op for dem, at de godt kan,” siger Tomas Grønlund Lucas.
Han nyder at bidrage til, at eleverne får en velfungerende fremtid.
”De bliver ikke tandlæger eller jurister, men de uddanner sig måske til murer eller får et job i Føtex, hvor de også får en uddannelse. Jeg har mødt nogle tidligere elever som voksne, hvor de har fortalt, at det er gået dem godt, og at de ville være blevet tabt på gulvet uden På Rette Vej.”
Lærere: Eneundervisning giver kriminalitetstruede elever en blød indflyvning til skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.