Psykolog advarer mod akutskoler: Eneundervisning er en bedre vej til fællesskabet

I 17 år har Jette Petersen fra PPR i Aarhus været psykolog i indsatsen På Rette Vej, som med succes hjælper kriminalitetstruede udskolingselever tilbage på sporet.

Eleverne har alle en sag ved PPR og i socialforvaltningen og måske også hos Ungdomskriminalitetsnævnet for blandt andet tyveri, hærværk og overfald. De kommer typisk fra socialt udsatte familier, og mange har svære sprog- og læsevanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD eller autisme.

”Det er elever, som allerede har skiftet skole eller specialklasse, og de kommer ikke i trivsel af, at vi gør det samme en gang til. Det er ikke sjovt at være en stor dreng, som ikke kan finde ud af tingene, så eleverne kommer let ud på et sidespor, hvor de slår og sparker. De har brug for en større professionel indsats,” siger Jette Petersen, som også er visiterende psykolog.

Det skal give kriller i maven

I På Rette Vej får eleven eneundervisning i 9 til 12 måneder på en almen skole med specialklasserækker.

Ved siden af er eleven i arbejdspraktik hos for eksempel en håndværker, på et dækcenter, i en butik eller i en børnehave. Det afhænger af, hvad der kan motivere eleven til at yde en indsats i skolen og senere få en ungdomsuddannelse.

”Eleverne kan næsten stolt fortælle, hvordan de forbereder og gennemfører et indbrud. De synes, det er spændende, og derfor skal vi finde noget andet, som kan give dem kriller i maven. Det kan være, at læreren tager eleven med i skolens værksted og laver noget spændende. Eller hvis eleven er vild med at skate, kan han måske få i job i en skaterbutik,” siger Jette Petersen.

Kriminalitetstruede unge er meget pengefikserede, så de får løn for deres arbejdspraktik.

”Ved at tage fat i elevens drømme for fremtiden, kan vi arbejde med, hvordan han kommer derhen. Det er vigtigt, at han fornemmer, at vi lytter,” siger Jette Petersen.

Når hun siger han, skyldes det, at langt de fleste elever i På Rette Vej er drenge.

Rollemodeller viser vej til ærlige penge

Ud over læreren, som normalt underviser i skolens specialklasserække, har en kontaktperson samtaler med eleven.

Kontaktpersonen kan for eksempel støtte eleven i at komme op om morgenen, og de tager på ture sammen. Der er også tilknyttet en rådgiver fra socialforvaltningen.

”Vi skal give eleven lyst til at gå en anden vej, så han ikke er afhængig af de kammerater med misbrug, rapserier og måske overfald, som gerne vil ham. For eksempel møder eleven rollemodeller i sin arbejdspraktik, som viser, at det er godt at gå på arbejde og tjene ærlige penge,” siger Jette Petersen.

Der er 21 pladser i På Rette Vej fordelt på 12 skoler i Aarhus Kommune med hver to-tre lærere. Et forløb begynder med et opstartsmøde med den unge, forældrene og de fagprofessionelle omkring ham. Herefter får eleven eneundervisning i 14 timer om ugen af en lærer, som selv har ønsket at undervise i På Rette Vej.

”Det er lærere, som kan bevare roen og optimismen, og som viser, at de godt forstår, at eleven vil sine venner, men samtidig spørger ind til, om vennerne er de rette for eleven. Lærerne motiverer deres elev på en måde, så han ikke føler sig presset op i en krog,” fortæller PPR-psykologen.

Vi skal gribe drømmen

Jette Petersen betjener selv fire elever i På Rette Vej, hvilket vil sige, at hun leder det månedlige netværksmøde, som igen er med den unge, hans forældre og de involverede fagpersoner. Som noget afgørende taler de ikke om eleven, men med ham.

”Jeg forsøger at undgå, at eleven føler sig irettesat. Det er tit det, unge oplever på møder, hvor de professionelle taler om eleven. Hvis andre omkring bordet skælder ud, fordi de måske har en dårlig dag, er jeg nødt til at afværge det. Jeg inddrager også forældrene. De behøver ikke sige så meget, men de hører om vores intentioner og kan bakke op derhjemme: ’Det er også rigtigt, hvad læreren siger’, og ’Din kontaktperson er rigtig sød’,” siger Jette Petersen.

En mor fortalte, at nu ville hendes søn være tømrer, fordi hans fætter skulle være det. ”Men han skal da ikke være tømrer, bare fordi hans fætter vil,” konkluderede hun.

”Jo, vi skal netop gribe den drøm, så hvad skal der til, for at drengen kan komme på teknisk skole? Det kan godt være, at han så ender med at blive maler, murer eller noget tredje, og det er lige så godt.”

Eleverne forlader aldrig mødet

Jette Petersen siger til de unge, at hvis mødet bliver for meget for dem, må de gerne gå ud. Men selv om de er meget lukkede til at begynde med, sker det aldrig.

Hun er anerkendende og roser eleven for det mindste, som er gået godt, når hun spørger til, hvordan det går i skolen, arbejdspraktikken, fritiden og hjemmet.

Tit svarer eleven, at det går godt, og så spørger hun ind: Betyder det, at din lærer er ok, og hvad vil du gerne have mere af?

Hensigten er, at den unge selv begynder at reflektere over egne mål, og hvad den unge selv kan bidrage med for at nå disse mål.

”Det er ved at få forandringsudsagn fra eleven, at vi kan finde ud af, hvad næste skridt skal være,” siger PPR-psykologen.

Mange elever holder igen med at fortælle om hjemmet. Forældrene sidder der også, og de kan også let komme på vagt, hvis der for eksempel bliver spurgt til, hvorfor eleven har svært ved at komme op om morgenen.

”Vi skaber en atmosfære af, at vi tager både elev og forældre alvorligt, og så åbner de sig mere og mere og begynder at tage ansvar. For eksempel fortalte en elev, at han ikke kunne sove, fordi han delte værelse med sin storebror, som så Netflix hele natten. Andre spiser ikke morgenmad. Det fik en mor til at foreslå, at hun kunne give sin søn brød og pålæg med i skole en gang om ugen, så læreren havde noget at give ham.”

Eneundervisning baner vej til fællesskabet

Målet er, at eleven skal sluses ind i en klasse på værtsskolen.

”Eneundervisningen en øvebane i at komme tilbage til fællesskabet, for vi kan ikke acceptere, at eleven kommer ind i en klasse og krænker de andre. Samtidig kender læreren skolens kultur og ved, hvilken klasse der vil være god for den unge, når han har trænet i, hvordan man opfører sig i en klasse,” siger Jette Petersen.

Der sker en langsom tilvænning. Nogle elever begynder allerede efter to-tre måneder at være med i et eller to fag eller blot i frikvarterne. Men det kan være nødvendigt at justere til.

”Læreren ser måske eleven tjatte til en anden elev for at komme i kontakt, men den anden elev bliver sur og slår igen. Her nytter det ikke at skælde ud, men når der er kommet ro på, taler læreren med sin elev om, hvad han kan gøre i stedet for. Eleven får igen og igen øjnene op for, at læreren vil ham, og at han kan være tryg ved ham.”

Eleverne bliver ikke nogle englebasser, men de kommer på vej og bliver enten udskrevet til en specialklasse, en almenklasse eller en ungdomsuddannelse, ofte FGU.

”De bliver ikke fuldstændig forandret på et år, men de bliver hjulpet og hørt og oplever, at det nytter at gøre en indsats. Nogle falder i igen, men så længe de går på skolen, kan de stadig besøge På Rette Vej-læreren, skolelederen og psykologen. Læreren underviser måske endda den klasse, eleven er udskrevet til,” siger Jette Petersen.

84 procent fortsætter med skole eller job

Af de 49 unge, som havde et forløb i På Rette Vej i perioden 2018-19 til 2023-24, fortsatte næsten to ud af tre i en specialklasse, en almen klasse eller på FGU eller en anden ungdomsuddannelse. Hver femte blev udskrevet til job eller arbejdspraktik.

I alt gik 84 procent videre med enten skole eller job.

”Vi har ikke andre at sammenligne os med, men vi får over 80 procent til at prioritere skolen eller et arbejde,” siger Jette Petersen og følger op med tallene fra det seneste skoleår.

Ud af 12 hjemmeboende elever kom ni i specialklasse og to i job, hvoraf den ene er begyndt på efterskole.

”Kun en blev anbragt,” siger hun.

På Rette Vej er blevet justeret til gennem årene. Da flere elever i en periode blev undervist på samme matrikel, endte 35 procent af de hjemmeboende elever med at blive anbragt. Det tal er nu nede på 14 procent.

Det er et resultat, som enhver økonomiansvarlig burde interessere sig for, mener Jette Petersen. For det er dyrt at anbringe unge.

”Forskning viser, at det er stærkt medvirkende til at vedligeholde unges uhensigtsmæssige adfærd, når man samler dem ét sted, hvor vores elever får mulighed for at spejle sig i miljøet på en almen skole. Og de skal ikke et nyt sted hen, når eneundervisningen slutter. De fortsætter på den skole, som de har lært at kende.”

Problematisk at samle eleverne

Ikke desto mindre pusler kommuner med tanken om at samle elever med  udadreagerende og grænseoverskridende adfærd på akutskoler.

Det er problematisk, fordi eleverne bliver gode venner, pointerer Jette Petersen.

Det kan man se i fængsler, hvor mange indsatte kender hinanden fra institutioner rundt om i landet.

”De, der beslutter at samle unge som vores på en akutskole, må have en forestilling om, at dygtige lærere kan rette dem op. Men eleverne åbner sig ikke for en lærer, når de har kammeraterne omkring sig. De vil tværtimod vise kammeraterne, at de er de stærkeste. Derfor kommer de tit til at styre. Det interne hierarki er vigtigere end alt andet for disse elever.”

På Rette Vej er netop et resultat af, at Aarhus Kommune for år tilbage erkendte, at det var en dårlig ide at samle utilpassede unge i såkaldte socio-emotionelle specialklasser, som derfor blev afviklet.

Det kræver ressourcer at få de unge så tæt på det almene som muligt. Til gengæld vil en stor del af dem kunne forsørge sig selv fremfor at ende i institutionsverdenen i resten af deres liv,” siger Jette Petersen og tilføjer, at et forløb i På Rette Vej er langt billigere end de 150-200.000 kroner en anbringelse koster om måneden.