Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerarbejdsplads-leverandør: ”Der bliver run på”

For 20.000 kroner per måned kan en skole få dækket behovet for lærerarbejdspladser. Men formand for arbejdsmiljøudvalget i DLF Per Sand vil hellere have, at skolerne bruger pengene på undervisning.

Esben Christensen
3 kommentarer
24. marts 2014, kl. 14:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Med de nye arbejdstidsregler i Lov 409 skal lærerne som udgangspunkt forberede sig på skolen. Og det er en økonomisk udfordring - i en DLF-rundspørge fra foråret 2013 svarede 73 procent af tillidsrepræsentanterne, at fuld tilstedeværelse vil kræve betydelige investeringer på deres skole.

I det seneste nummer af skoleledernes blad "Plenum" er der i en annonce et godt bud på, hvad det konkret kommer til at koste. Firmaet Flexmodul reklamerer med levering af modulbyggede forberedelseslokaler inden næste skoleår. Firmaet giver dette regneeksempel:

For 19.900 kroner per måned kan skolen leje sig til 176 kvardratmeter lærerarbejdspladser. Selvom tallet er uden levering, montering og transport, har tilbuddet fundet et publikum. Det fortæller Dan Sand Jensen, der er direktør i firmaet.

"Så sent som i fredags fik vi endnu en henvendelse fra en skole i Nordsjælland, der skulle bruge en løsning til 30 lærerarbejdspladser", siger han og fortsætter:

"Vores indtryk er, at der på politisk niveau er undersøgelser i gang af, hvad der kan lade sig gøre, mens selve pladsproblemet endnu er uafklaret. Vi regner helt sikkert med, at der bliver run på for os. De næste to måneder bliver travle, og vi får snart svært ved at levere alle de kvadratmeter, der er behov for inden det nye skoleår", siger Dan Sand Jensen.

Syv ud af ti lærere: Fuld tilstedeværelse bliver dyrt og bøvlet

Lav en aftale i stedet For Per Sand Pedersen, der er formand for organisations- og abejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening, er det uforståeligt, at bruge penge fra en "i forvejen trængt skoleøkonomi" på noget, der er løst gratis tidligere.

"Giver det mere mening at sende lærerne til eftersidning i en modulbox fremfor at lade dem forberede sig derhjemme?" spørger han.

Ifølge Per Sand kunne skattekronerne bruges mere effektivt.

"Få dog lavet en aftale, så forberedelsen foregår på betryggende vis og uden brug af yderligere penge dér, hvor den enkelte og teamet finder det bedst og mest forsvarligt", siger han.

Skoleleder: Lærernes forberedelsesforhold er for dårlige

Dækker ikke nødvendigvis behov I forhold til arbejdsmiljøet for lærerne fortæller Dan Sand Jensen, at skolerne får en fleksibel løsning, der "kan udskyde beslutningen om en eventuel udbygning af de eksisterende bygninger". Per Sand medgiver, at det umiddelbart løser pladsproblemer, men at det ikke er sikkert, at arbejdspladserne er af en art, så de dækker lærernes behov.

"Vi forventer, at det er en behovsanalyse og en dialog mellem lærere og ledere, der skaber rammerne for de forberedelsessteder, der skal stilles til rådighed. Det er ikke nødvendigvis 16-20 arbejdspladser i et storrum, der dækker skolens behov for at stille forberedelsesfaciliteter til rådighed", siger han.

»Alle skoler har mulighed for at finde arbejdspladser«

Opdateret klokken 14.42 - præcisering i indledning.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerarbejdsplads-leverandør: ”Der bliver run på”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS