Har du prøvet at tale om en elev med en kollega uden at føle, at I forstår hinanden?
Det har lærer Signe Witt-Larsen. Hun er lærer på Byskolen i Nakskov og har netop modtaget Lærerprofession.dks pris for årets bedste diplomprojekt. Da hun skulle i gang med projektet, tog hun udgangspunkt i sin egen hverdag som lærer i udskolingen, hvor hun ofte oplevede, at forskellige faggrupper i skolen og kollegaer kunne misforstå eller tale forbi hinanden, når de alle forsøgte at gøre en indsats for sårbare elever.
Læs også
”Mit lærerliv har været fyldt med børn, som kan have ondt i livet på mange måder eller som kan have svært ved det at gå i skole. Der manglede et overblik over, hvad vi kan gøre med sårbare børn,” siger Signe Witt-Larsen og tilføjer: ”Sårbare børn er ikke nødvendigvis børn med diagnoser. Det kan være børn med højt skolefravær. Det kan være børn, som har svært ved at navigere i de rammer, der er i skolen og som kan have familiære forhold, der gør det svært at gebærde sig i skolen.”
Forskellige forventninger
Hun mener, at udfordringerne opstår, fordi de forskellige fagpersoner omkring eleverne taler ud fra deres eget ståsted.
”Den ene kan stå med en forventning om, at den anden part fikser noget, som den anden part ikke har tænkt skulle ske. Så opstår der en frustration over at gå til en lang række møder, som man ikke oplever, ændrer noget. Hvis man får afklaret ståsteder, så vil man forstå de forskellige udmeldinger,” siger hun om en af de konklusioner, hun er nået frem til i sit Pædagogisk Diplom-projekt.
I projektet tager hun udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf, folkeskolestrategien i Lolland Kommune og det lokale værdigrundlag for kommunens skoler. Hun har interviewet en folkeskolelærer, en PPR-konsulent og en UU-vejleder – alle fra Lolland Kommune.
”Min empiri viste, hvor forskelligt man kan gå til den samme ting. Hvis man kan få talt om det, kan man finde noget fælles, man kan samarbejde om og på den baggrund skabe forandring,” siger hun og tilføjer, at alle går til møderne med intentionen om, at barnet skal have det bedre.
”Det er ikke en kritik af, at folk ikke vil det bedste, men det er en klar observation af, at vi taler meget forbi hinanden.”
Vær nysgerrig på andres ståsteder
Hun mener, at alle faggrupper ofte putter sårbare børn i kasser.
”Vi har en tendens til at sige, at det er sådan her, det er, uden at interessere os for, hvorfor det er sådan. Hvis vi ikke interesserer os for, hvorfor ting er som de er, så kan vi ikke rykke noget. Hvis vi bare beskriver, det vi ser, så får vi status quo. Det er der, hvor vi lærere bliver ved med at være frustrerede, og barnet står et sted og ikke får udnyttet sit potentiale og aldrig kommer i trivsel.”
Hendes råd til andre lærere er, at de skal øve sig i at være nysgerrige på hinandens udgangspunkter.
”Noget af det er teorien om mentalisering. Grundessensen i det er at stille sig nysgerrig på andre og prøve at sætte sig i deres sted. Hvis vi alle blev bedre til det, så ville vi nærme os hinanden. Nysgerrigheden skulle gå både på eleven, men også forældrene, hvad de mener, og til kolleger imellem,” siger hun.
Hun opfordrer skolerne til at tænke i at skabe plads til et tværprofessionelt refleksionsrum.
”Det er en svær manøvre. Det sker ikke bare, fordi man beslutter sig for det. Man skal starte med at blive enige om, hvordan er det man taler om børn. Beslutte sig for nogle indgangsvinkler, når man skal beskrive børn. Hvis alle havde den samme skabelon at gå efter, ville vi få den samme indgangsvinkel.”
Lær af hinanden
Hun giver et eksempel:
”I skolen taler vi ud fra, hvad vi ser, når barnet er i skole. Til netværksmøder kan der tales om, hvordan barnet er i andre arenaer. De kan se barnet på en helt anden måde. Der har jeg ind i mellem selv oplevet, at jeg tænker, det kan ikke passe, at det kan være sådan, at barnet er i en anden kontekst,” siger hun og forklarer, at det, som virker, er, at man som lærer i stedet bliver nysgerrig på, hvad de andre oplever.
”Der er ikke noget, der er forkert. Et barn er jo ikke kun på en måde. Det er ikke kun barnet der er afgørende for, hvordan samspillet er. Det er i endnu højere grad de voksne, og vi kan lære af hinanden.”
Hun mener, at det er vigtigt at flytte fokus væk fra barnet som problembærende og i stedet se på det i et samfundsbærende perspektiv.
”Hvis der er noget, der lykkes for barnet i en anden kontekst end skolen, så er det måske noget, vi kan gøre brug af i skolen,” siger hun.
Gør en forskel i eget arbejdsliv
Hun har brugt fire år på at tage en diplomuddannelse og er glad for, at hun har fået mulighed for at tage den ved siden af sit arbejde. Undervejs havde hun en ufrivillig pause på et år, fordi et fag ikke blev oprettet.
Hun mener, at diplomuddannelsen har gjort hende skarpere på, hvorfor hun selv agerer, som hun gør.
”Jeg ved ikke, om jeg har ændret så meget, men jeg har fået en dybere forståelse, der skaber en ny erkendelse om, hvornår man er allermest professionel og kan aktivere nogle ting. Det gør en kæmpe forskel, at man bliver bevidst om, hvad man byder ind med og på hvilken måde.”
Lærer får pris for projekt: ”Mit liv har altid været fyldt med sårbare børn”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.