Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Fremtidens afgangsprøver?

Lærer om eksamensforsøg: Min klasse fik et tårnhøjt gennemsnit

En række skoler har testet bud på nye måder at gå til afgangsprøve i skolens to største fag. Prøver, som alle har det til fælles, at det praktiske er i fokus. Det begejstrer både en matematik- og dansklærer.

Glade, koncentrerede teenagere i gang med matematikopgaver med deres lærer i baggrunden.

Gruppeprøver og hverdagsmatematik er helt centralt i de prøveformer, der er blevet afprøvet i år og sidste år på udvalgte skoler.

Foto: SDI Productions
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
1 kommentar
25. juni 2025, kl. 19:30
1 kommentar

Eksamensperioden er ved at være slut for i år, og det samme er et stort forsøg med bud på nye måder at gå til afgangsprøve i dansk og matematik.

De seneste to år har i alt 190 skoler testet to bud på mere praktiskorienterede måder at gå til afgangsprøver i hver af de to fag.

I begge fag har de tilmeldte skoler haft mulighed for enten at afprøve en case- eller en portfolioprøve, som har det til fælles, at prøven på den ene eller anden måde tager udgangspunkt i et produkt, eleverne selv har lavet.

På Skørping Skole i Østjylland har Dorte Nicolaisen haft sin 9. klasse op i mundtlig matematik i case-prøven. Det er en prøveform, hvor eleverne går op i grupper efter at have brugt en forberedelsesdag til at udarbejde et produkt med udgangspunkt i en udtrukket case.

Læreren vejleder eleverne i løbet af forberedelsesdagen. Efterfølgende er der en mundtlig eksamination med udgangspunkt i gruppens case og produkt.

Om forsøgene

Forsøgene med en mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og matematik er ét af initiativerne under den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen blev indgået af Folkeskoleforligskredsen i efteråret 2021 efter en dialog med folkeskolens parter i Sammen om Skolen.

Skoler har haft mulighed for at deltage med 9. og/eller 10. klasser i dansk og/eller matematik.

I skoleåret 2023/2024 deltog:

  • 49 skoler i FP9 dansk
  • 21 skoler i FP10 dansk
  • 50 skoler i FP9 matematik, hvoraf 23 blev udtrukket til prøven
  • 17 skoler i FP10 matematik

I skoleåret 2024/2025 deltog:

  • 57 skoler i FP9 dansk
  • 31 skoler i FP10 dansk
  • 55 skoler i FP9 matematik, hvoraf 22 blev udtrukket til prøven
  • 21 skoler i FP10 matematik

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

”Jeg var meget spændt på, hvordan den prøveform ville fungere”, fortæller Dorte Nicolaisen.

”Der var virkelig meget arbejde for mig som lærer i at lave prøveoplæggene. Det viste sig at være utrolig tidskrævende.”

Bestemt elevgruppe klarede sig særligt godt

Trods det store tidsforbrug er Dorte Nicolaisen positivt stemt overfor prøveformen.

Læs også

Featured image for ”Jeg kan snakke i 100 år om Tove, men...”
Fremtidens afgangsprøver?

”Jeg kan snakke i 100 år om Tove, men…”

Ikke mindst fordi den blev en succes for de af hendes elever, som ellers lå til et lidt lunkent resultat.

”Jeg har elever, som sikkert ville have fået 4 ved en traditionel prøve, som gik op og fik 10. Og eleverne, som ville have fået 10 eller 12, fik stadig 10 og 12, fordi de jo bare er smadderdygtige til matematik. Så min klasse er endt med et tårnhøjt gennemsnit”, siger hun.

De mange høje karakterer gjorde, at hun faktisk undervejs var i tvivl, om hun havde forstået prøven og kriterierne rigtigt.

”Men jeg tror, at det er rigtigt. Censor og jeg var i hvert fald enige om, at eleverne skulle have dem ud fra de kriterier, der var stillet op”.

Savnede hjælp fra ministeriet

Til gengæld kunne Dorte Nicolaisen godt have tænkt sig mere hjælp fra ministeriet til for eksempel at lave prøveoplæggene.

”Det føltes lidt som om, at når man havde tilmeldt sig, så var man lidt alene om arbejdet”, fortæller hun.

”Et af de webinarer, vi kunne deltage i, blev aflyst. Heldigvis blev vi i en anden sammenhæng sat sammen med en skole, der havde været igennem prøveformen sidste år. Det hjalp os meget at høre om deres erfaringer”.

Lidt om case- og portfolioprøven 

Caseprøven er en gruppeprøve med forberedelsesdag, hvor eleverne i grupper arbejder med en lodtrukken case og fremstiller et produkt, som afleveres, når forberedelsesdagen er slut. Læreren vejleder eleverne i løbet af forberedelsesdagen.

Der vil efterfølgende være en mundtlig eksamination med udgangspunkt i gruppens case og produkt, som finder sted umiddelbart efter forberedelsesdagen. Caseprøven aflægges i grupper på 2-3 elever, men eleverne bedømmes individuelt.

Portfolioprøven er en individuel prøve. Prøven tager udgangspunkt i elevens præsentationsportfolio med produkter, som eleven har udformet og samlet i løbet af skoleårets undervisning. Eleven udvælger et antal forløb, som indgår i elevens portfolio.

Til prøven præsenterer eleven et selvvalgt forløb med tilhørende produkt(er) fra præsentationsportfolien. Herefter vil der være en dialog med afsæt i et lodtrukket forløb fra portfolien.

Kilde: uvm.dk

Lærer har oplevet begge danskprøver

De deltagende skoler har på forhånd valgt én af forsøgsprøverne. Men én, der har oplevet både case- eller en portfolioprøve, er dansklærer Trine Ferdinand.

Til daglig er hun dansklærer på Skorpeskolen i Hellebæk og pædagogisk konsulent på CFU København, men det er som censor, at hun har oplevet de to prøveformer. Og hun har også set ministeriets foreløbige evaluering af forsøget, der endnu ikke er offentliggjort.

Hun er meget begejstret for begge prøver.

”Prøverne får ros for valgfriheden og kreativiteten, og det er jeg enig i. Den kræver også meget af lærerne, for her er der virkelig tale om multimodale tekster. Det er de modige lærere, der er med til at prøve den af”, siger hun og tilføjer:

”På minussiden kan eleverne i forhold til portfolioprøven opleve at være til eksamen hele året”, siger hun med henvisning til, at eleverne skal have været igennem 11-12 forløb i løbet af året, som alle skal indeholde et produkt.

Læs også

Featured image for Bannere, taler og fiktive sms’er til forsøg med en helt ny prøve i dansk
Fremtidens afgangsprøver?

Bannere, taler og fiktive sms’er til forsøg med en helt ny prøve i dansk

Lærer: Tiden er inde til andre prøveformer

Men under alle omstændigheder skal der ske noget med afgangsprøverne. For tiden er løbet fra dem, mener Trine Ferdinand.

”Jeg mener, at B-formen (prøveform, hvor elever har op til 10 dages forberedelse, red.) i den nuværende prøve har udspillet sin rolle. For eleverne kan bare spørge ChatGPT. Indtil man finder ud af en ny prøveform, synes jeg, at man burde overveje at gå tilbage til A-formen (prøveform med 40 minutters forberedelse, red.)”.

Forsøget med de praktisk prøveformer slutter med dette skoleår, og Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) skal stå for en evaluering, som forventes færdig en gang i 2026.

Ekspertgruppe skal komme med anbefalinger

Ekspertgruppen har siden december haft til opgave at kigge på, hvordan de nuværende afgangsprøver kan justeres, og hvordan prøvetrykket kan lempes.

Gruppen skal være klar med sine anbefalinger til næste sommer, og så bliver det op til politikerne på Christiansborg at tage en beslutning om, hvad der skal ske med prøverne.

1 kommentar

Læs også

  • Forsøg med ny praktisk matematik­prøve: “Elever, der normalt ville frygte en mundtlig prøve, var helt trygge”

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer om eksamensforsøg: Min klasse fik et tårnhøjt gennemsnit

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS