Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Fagplaner

Lærer: Nye fagplaner er et vigtigt første skridt mod, at vi får magten tilbage

Historie- og samfundsfagslærer Jacob Birkemose Brodersen ser de nye fagplaner som et stort skridt i den rigtige retning.

Portræt af lærer Jacob Birkemose Brodersen

Lærerne på Brøndby Strand Skole havde i sidste uge besøg af Lise Tingleff Nielsen, der fortalte om intentionerne bag fagplanerne, de skal tage i brug fra næste skoleår.

Foto: Dagmar Gellert-Jespersen
Dagmar Gellert-Jespersen
Dagmar Gellert-Jespersen Journalist
Start debatten
29. oktober 2026, kl. 04:30
Start debatten

”Det er første skridt mod at give magten tilbage til lærerne,” siger lærer Jacob Birkemose Brodersen om de nye fagplaner.

Folkeskolen er på besøg på Brøndby Strand Skole syd for København, hvor Lise Tingleff Nielsen præsenterer de nye fagplaner, hvis udformning, hun har stået i spidsen for at udtænke.

Fagplanerne skal tages i brug fra næste skoleår, så der er ikke længe til, at alle lærere skal forholde sig aktivt til de nye planer.

Under præsentationen opfordrer Lise Tingleff Nielsen lærerne på Brøndby Strand Skole til at bruge de nye fagplaner som anledning til at have flere faglige samtaler med hinanden og til at udvikle undervisningen.

Hun understreger vigtigheden af fordybelse, og at eleverne skal inddrages i tilblivelsen af undervisningen dér, hvor det giver mening. Og hun har et håb om, at de nye fagplaner kommer tættere på undervisningen og bliver mindre abstrakte, fortæller hun.

”De nye udkast til fagplaner er mere konkrete og meget kortere i forhold til de gamle. Det faglige indhold i planen sætter en tydelig ramme - og så er det lærerne, der med udgangspunkt i netop deres elever, der tilrettelægger den konkrete undervisning,” fortæller Lise Tingleff Nielsen.

Fagplanen peger i retning af nogle overordnede principper for undervisningen. I udkastet til fagplan for matematik står der fx, at eleverne ofte skal arbejde med udgangspunkt i ”meningsfulde situationer” eller med ”fælles faglige drøftelser som drivkraft”.

Men det vil være op til læreren at bestemme, hvordan det skal foregå, forklarer hun.

Lærere i personalerummet på Brøndby Strand Skole til oplæg v. Lise Tingleff Nielsen om de nye fagplaner

Lærerne på Brøndby Strand Skole var samlet i personalerummet for at høre om de nye fagplaner.

Foto: Dagmar Gellert-Jespersen

Stiller store krav til både lærere og elever

I personalerummet på Brøndby Strand Skole er holdningerne blandede. Nogle mener, at færre mål gør planerne endnu strammere, fordi det får dem til at føle, at det er altafgørende at følge fagplanerne til punkt og prikke.

Andre giver udtryk for, at det er en befrielse, at planerne nu er mindre udførlige og giver plads til fortolkning.

”Kommer der flere ressourcer til at have flere faglige samtaler med mine kolleger? For jeg har dem allerede, men vi mangler tid, hvis vi skal have flere,” spørger en lærer.

En anden lærer fortæller, at hun føler sig en smule talt ned til, når hun bliver bedt om at have flere faglige samtaler med sine kolleger.

Jacob Birkemose Brodersen, der er lærer på 29. år, er ikke i tvivl om, hvad han synes om de nye planer.

Ifølge ham er politikerne ved at få vendt bøtten efter 2013, hvor al autoritet ifølge ham blev taget fra lærerne.

Han underviser i dag i samfundsfag og historie, og så har han én gang om ugen en udkørende skole/hjemvejledning, hvor han taler med udsatte familier om, hvordan de kan støtte deres børn i at gå i skole.

Jacob Birkemose Brodersen har savnet nogle mere ambitiøse fagplaner, og det mener han, at han har fået nu.

”Det stiller store krav til både lærere og elever, men det er kun positivt,” siger han.

Lærer: Især godt for de dygtige elever

Det er især den store metodefrihed, der følger med de nye fagplaner, han glæder sig over. For det hæver barren og ambitionerne, mener han. Og det vil bidrage til at bringe lærernes faglige stolthed tilbage, forudser han.

Han forventer desuden, at de færre rammer og mål kan komme især de fagligst stærkeste elever til gode.

”Fagplaner er lavet til de dygtige elever, og det er godt,” oplever han og tilføjer i samme ombæering

”Det er et ryk for de dygtige, at rammerne bliver mere vide, for så kan man tilrettelægge undervisningen mere efter deres niveau,” mener Jacob Birkemose Brodersen. Han understreger, at man selvfølgelig også skal have de mere udfordrede elever med

Læs også

Featured image for Fagplaner vil ikke i sig selv skabe ny undervisning – men her er grundene til, at vi tror på, at de bliver en succes
Fagplaner

Fagplaner vil ikke i sig selv skabe ny undervisning – men her er grundene til, at vi tror på, at de bliver en succes

De dygtige elever er i alt for mange år blevet efterladt på perronen, og det bliver der, efter hans opfattelse, lavet om på nu.

Hans forhåbning er, at man i fællesskab - lærere og politikere - kan blive ved med at drøfte og revurdere fagplanerne, også når de er taget i brug.

Start debatten

Læs også

  • Sammen om skolen:Total fagfornyelse i folkeskolen sættes i gang
    Læreplaner

    Sammen om skolen: Total fagfornyelse i folkeskolen sættes i gang

  • Lærer om nye fagplans­udkast: ”Jeg håber, at de rammer den lige i r…”
    Nye fagplaner

    Lærer om nye fagplans­udkast: ”Jeg håber, at de rammer den lige i r…”

  • Laila Jensen på Kirkebjerg skole
    Nye fagplaner

    Erfaren lærer: ”Jeg blev simpelthen så glad, da jeg så de nye fagplaner. Nu skal vi have vores faglige stolthed tilbage”

3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer: Nye fagplaner er et vigtigt første skridt mod, at vi får magten tilbage

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS