Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærer Mona i Løkkes nytårstale

"Jeg havde især problemer med nutids-r’erne. Hvornår skal 'lære' stå med og uden 'r' til sidst? Det lærte Mona mig. 'Prøv at erstatte det med et ord, du tydeligt kan høre forskel på – f.eks. synge', sagde Mona". Statsminister Lars Løkke fortalte om sin 3.-klasselærer som eksempel på de offentligt ansatte i sin nytårstale.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
35 kommentarer
2. januar 2017, kl. 08:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

35 kommentarer

"Selvom Mona var noget særlig for mig. Så var hun jo heldigvis ikke enestående. Vi har masser af offentligt ansatte med stor faglighed og kæmpe engagement. Begge dele skal de kunne bruge endnu bedre", sagde Lars Løkke i den direkte tv-transmitterede tale i aftes.

Nytårstalen

"En af vejene er dygtige ledere. Som kan motivere. Sætte en klar retning. En anden vej er færre regler. Mindre kontrol. De offentligt ansatte skal have større frihed til at gøre det, de brænder for: Bruge deres faglighed. Hjælpe andre mennesker".

Løkke talte også om sit projekt for drenge, der klarer sig skidt i skolesystemet og et møde med nogle af drengene:

"Én havde fået en god karakter. For første gang nogensinde. En anden håbede på en læreplads. De drenge har også drømme, men de bliver ofte afbrudt af nærmest mareridtsagtige bekymringer: Har vi det - kan vi det - der skal til, for at vores drømme kan gå i opfyldelse?" spurgte han og fremhævede, at regeringen i 2017 er på vej med en særlig satsning i de skoler, hvor mange elever klarer sig dårligt.

Regeringsgrundlag: 500 millioner til skoler

Bondo: To-lærer-ordninger

"Det er positivt, at statsministeren melder ud, at han vil give fagligt svage elever et særligt løft", lyder reaktionen fra formanden for Danmarks Lærerforenng, Anders Bondo Christensen efter talen. "Vi har masser af viden om, hvad der skal til for at styrke eleverne, og vi ser frem til at samarbejde om den satsning".

Anders Bondo peger på undervisningsdifferentiering og muligheden for at bruge ekspertisen fra specialundervisningen i form af to-lærerordninger, som nogle af de virkemidler, der kan være vejen frem.

"Jo bedre mulighed læreren har for at lave individuelt tilrettelagt undervisning for den enkelte elev, jo større vil det faglige udbytte være for eleven. Og det er helt afgørende, at vi får skabt nogle rammer i folkeskolen, som har fokus på kvalitet i undervisningen frem for ensidig fokus på mængden af timer".

DLF: Penge til skoler falder på et tørt sted

35 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer Mona i Løkkes nytårstale

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS