Lærer: Min kollega brokker sig over de allermindste ting

Ugens spørgsmål

Det er som om, der er gået sport i at brokke sig over alt fra forældre og skolefester til kolleger og undervisningsportaler. Selv vejret står for skud. Brok er simpelthen blevet hverdagskost for nogle lærere.

De vælger at møde på arbejde hver eneste dag med et smil på læben, for derefter at gå i gang med at brokke sig over selv de mindste ting.

Her tænker jeg særligt på en af mine kolleger.

Jeg kan egentlig virkelig godt lide ham, og han har været lærer længe. Generelt er han i rimelig godt humør, men brokken har altså taget bolig i ham, og den har ikke tænkt sig at flytte lige foreløbig.

Lige nu prøver jeg at sende ham kærlige tanker, for han ved nok ikke helt, hvad han gør, og hvordan den negative stemning smitter. Men hvad synes I, jeg skal stille op?

Venlig hilsen
Læreren, der ikke gider mere brok

Lærer Ann Marquardsen svarer:

På sit lærerværelse går hun under kælenavnet ”Den rummelige”. På trods af det er hun bestemt ikke bange for at sige sin mening.

I Danmark har vi en helt særlig disciplin, der går under betegnelsen hyggebrok.

Det bruges til at skabe fællesskab, nærhed og en uformel stemning. Der er altså en mulighed for, at det blot er hyggebrokken, du kommer til at overfokusere på.

Hvis du forventer brok, så hører du nemlig brok.

Nu skriver du ikke, hvor gammel du er, men bare vent, når man bliver ældre, så har man været igennem mangt og meget som lærer.

Der er ikke det projekt, vi ikke har prøvet før og den tilgang, som har været in, vi ikke har skullet lære.

Vi er altså lidt trætte os gamle – og med god grund. Vi står ikke og klapper begejstret, hver gang der kommer endnu et nyt tiltag. Det skal bevise sit værd, før vi hopper med på galejen.

Jeg hører selv til dem, der synes, at folk, som aldrig brokker sig, virker uengagerede.

For mig virker det nemlig en smule suspekt, hvis man bare møder op og passer sit arbejde, aldrig deltager i en debat og aldrig har noget på hjerte. For er man så overhovedet interesseret i sine arbejdsforhold og skolen i det hele taget?

Det er selvfølgelig slet ikke rimeligt, at jeg tænker sådan, men hvis du lover at være nysgerrig på dine brokkende kolleger, så lover jeg at give dem, der ikke brokker sig, en fair chance.

Lærer Anders Thorsen svarer:

Sidst han brokkede sig i 'Debatten' på DR, blev det set af over 740.000 mennesker på Facebook.

En af mine bedste kolleger er en rigtig brok-mås. Han hidser sig op over uduelige politikere, kedelige møder og nogle gange endda over ledelsen.

Heldigvis er han også - ligesom din kollega - en rigtig fin fyr med god humor og selvironi. Den seneste besked, han skrev til mig, underskrev han endda med ”Grumpy”.

Derfor driller jeg ham jævnligt med, at jeg bliver bange for hans helbred den dag, han ikke har noget at brokke sig over. For så må han da have slået hovedet.

På den måde kan vi sammen gå meta på hans brok og grine af det. Derfor er mit råd til dig: Tag pis på din kollega.

I øvrigt er min brokkende kollega virkelig god til at sige tingene ligeud. Så når vi har lærermøder, er han ikke bange for at kritisere ledelsesbeslutninger eller stille kritiske spørgsmål til kolleger.

Jeg er ikke altid enig med min kollega, men jeg beundrer ham for at stå ved sine holdninger i alles påhør.

Mit indtryk er, at alt for mange af os lærere holder bøtte med, hvad vi mener, og så bliver det i stedet til brok i krogene på lærerværelset. Og det er nok bedre for os alle at få diskussionerne ud i det åbne.

Når du er færdig med at drille ham, kan du derfor opfordre ham til at omsætte sin brok til meninger, som han kan fortælle om til jeres ledelse eller skrive indigneret om i onlinedebatter.