Allerede på læreruddannelsen ville Amalie Vilsbøll gerne have haft madkundskab, men det var ikke muligt på hendes uddannelse på Frederiksberg.
Da hun fik sit første job på en skole i Hvidovre, sagde hun ja til at tage to madkundskabshold. Og da hun siden skiftede til Ådalens Skole i Frederikssund, kom hun igen til at undervise i faget.
Først med to hold og sidste år blev det til fem.
Selvom Ådalens Skole er en stor skole med 1000 elever, er der ikke en eneste uddannet madkundskabslærer til almenholdene. Amalie Vilsbøll er den, der står for lokalet, og den de andre lærere går til med spørgsmål.
”Min mor er uddannet økonoma og formand for Kost og Ernæringsforbundet, så jeg er opdraget med madkultur, og selvfølgelig kan jeg nogle ting. Men da min leder kom og spurgte, om jeg også ville tage et valghold, sagde jeg: 'Så vil jeg altså gerne have uddannelsen'”, fortæller hun.
Det gik lederen med på, og så var det jo bare at tilmelde sig på en af professionshøjskolerne. Og så alligevel ikke.
For selv om lederen var klar til at rydde Amalie Vilsbølls skema, så hun kunne få efteruddannelse i sin arbejdstid, var det kun muligt at komme på aften- eller weekendhold. Og med en søn på ét år og en datter på fire, var det et stort projekt.
En tur på 120 km
Hun valgte at bide tænderne sammen og besluttede sig for, at hun godt kunne køre en time ind til Københavns Professionshøjskole, som udbød et hold fra kl. 17-21 hver torsdag.
”Men det blev så ikke oprettet", fortæller hun.
"Så havde jeg kun Absalon tilbage, hvor jeg ville skulle bruge tre til fire weekendage pr. semester. Resten var online selvstudie. Det syntes jeg virkelig ikke lød særlig fedt. Det ville man jo aldrig byde en dansklærer”, siger hun.
Da hun læste billedkunst på læreruddannelsen, gik der uddannede lærere på hendes hold, og det kan hun huske gav rigtigt meget til alle de studerende. Så hun tænkte, at det samme måtte være en mulighed og kontaktede underviseren på de tre ordinære hold.
Underviseren sagde ja, men administrationen sagde nej. Hun prøvede uddannelsen i Roskilde – og her kunne hun få plads. I Vordingborg. Altså 120 km væk.
”Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke kan få linjefag i madkundskab. De taler hele tiden om kompetencedækning og vigtigheden af praksisfaglighed. Og madkundskab som valgfag har meget høje krav til viden om klimabevidsthed og gastofysik”, siger hun.
Praktikanter blev dråben
Hovedet på sømmet kom, da hendes leder kom og spurgte, om hun ville tage imod to praktikanter fra læreruddannelsen i madkundskab.
”Der satte jeg altså foden ned", fortæller hun.
"Hvis de ikke vil give mig en plads på et ordinært hold, så vil jeg heller ikke tage imod praktikanter – når jeg ikke en gang har uddannelsen selv. Det syntes min leder faktisk var meget fair, så den besked gik min leder tilbage til læreruddannelsen med”.
Og pludselig - lige her før sommerferien - får Amalie Vilsbøll en glædelig besked fra København Professionshøjskole.
”Nu er jeg blevet tilbudt en plads på et ordinært hold fra januar 2026. Det bliver godt”.
Læreruddannelse arbejder på ny efteruddannelse-plan
På Københavns Professionshøjskole (KP) ønsker institutchef Lis Madsen ikke at kommentere på den konkrete sag.
Men ifølge hende "er det selvfølgelig beklageligt", at man kan opleve, at det efteruddannelseshold, man er tilmeldt, ender med ikke at blive oprettet, som det undervejs var tilfældet for Amalie Vilsbøll.
"Det sker heldigvis ikke så tit, men når det sker, så er det typisk på de små fag rent timemæssigt, hvor vi ikke altid får så mange ansøgere”, siger hun i en skriftligt kommentar.
Hun fortæller, at KP netop er i gang med at lave en 5-årsplan for deres efteruddannelser i skolens undervisningsfag, "så vi i højere grad kan sikre, at fagene rent faktisk bliver oprettet", fortæller Lis Madsen.
Med planen skal det fremover i god tid blive muligt at se, hvornår hvert fag bliver udbudt.
"Så kan det godt være, at mindre fag som fx madkundskab og geografi ikke bliver udbudt hvert eneste semester som enkeltfag, men når vi så gør det, så sikrer vi, at ansøgerne ved det i god tid – kender ugedag og klokkeslæt – så det kan planlægges ind i deres hverdag”, forklarer institutchefen.
Amalie underviser seks klasser i madkundskab, men kunne ikke få linjefaget - indtil hun satte foden ned
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.