Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Matematik

Lærer: Denne metode får alle elever i spil i matematiktimen

Når matematiklærer Sven Frederiksen bruger japanske metoder, oplever han, at elever, der normalt hurtigt hægtes af, byder mere ind.

Foto: Adobe Stock. Red. Folkeskolen
Dagmar Gellert-Jespersen
Dagmar Gellert-Jespersen Journalist
Start debatten
17. november 2026, kl. 19:30
Start debatten

”Vi interesserer os mindre for at sige, hvad resultatet er og mere for flere forskellige måder at tænke på.”

Sådan forklarer matematiklærer Sven Frederiksen sin tilgang til sin matematikundervisning, som er inspireret af, hvordan matematiktimerne typisk ser ud i Japan.

Og den metode giver ifølge ham pote.

Her oplever Sven Frederiksen nemlig, at flere elever kan byde ind med kompetencer for eksempel fra billedkunst.

Der er nogle elever, som læreren kalder ”regnemaskinebørn”, og de er naturligt dygtige til hovedregning.

”De elever, der ikke er 'regnemaskinebørn' er gode til at se mønstre og former, og der er mange mønstre og former i matematik, hvis man stiller det op visuelt,” fortæller han.

Det er altså kompetencer, som kan være vigtige for at løse opgaver.

Sven Frederiksen har i 27 år været matematiklærer på Fuglsanggårdsskolen i Virum nord for København.

I de seneste 10 år har skolen hvert år fået besøg af lærere fra Japan, og siden Sven Frederiksen første gang blev introduceret for den japanske tilgang til matematikundervisning, har han ikke set sig tilbage.

Ingen lærebøger oversat til dansk

Udover ham praktiserer fire andre af skolens lærere de japanske metoder i deres matematiktimer.

Det har dog ikke altid været lige let, og han øver sig stadigvæk i den anderledes undervisningsform. For eksempel er ingen af de japanske lærebøger oversat til dansk, så det må Sven Frederiksen selv klare.

Til gengæld er materialet meget anvisende, fortæller han. Det giver ham blandt andet tips til, hvordan han kan strukturere sin tavle, så eleverne får de vigtigste pointer med.

Hvad er de japanske matematikmetoder?

Der arbejdes ofte kun med ét problem ad gangen.

Læreren fortæller ikke eleverne, hvilke svar der er rigtige og forkerte, men får dem i stedet til at forklare, argumentere for og reflektere over, hvordan de har løst et specifikt problem og hvorfor.

De løsningsforslag eller tankegange, der er forkerte, er lige så vigtige for undervisningen som de rigtige.

Jeg er ikke den klassiske underviser

Efter at have fået øjnene op for den japanske tilgang betragter Sven Frederiksen i højere grad sig selv som en slags facilitator af samtalen mellem eleverne end en decideret underviser.

”Jeg skal ikke sige, hvad der er det rigtige. Jeg skal få eleverne til at komme med deres forklaringer på, hvad de har tænkt,” siger han.

Inden man drøfter det korrekte resultat, bruger Sven Frederiksen lang tid på at snakke med eleverne om de forskellige løsningsforslag. Det er først, når alle elever har en fælles forståelse af problemet, at Sven Frederiksen og eleverne i fællesskab snakker om det korrekte svar.

Han peger på, at danske matematikopgaver typisk har mange forskellige fagligheder i spil i samme opgave. Der er for eksempel opgaver, hvor eleverne både skal øve sig i at udregne areal og omkreds. Det kan dog gøre det uklart for nogle elever, hvad de skal fokusere på, mener den garvede matematiklærer.

”Japansk matematik er en slags trappe, hvor man for hver undervisningsgang bygger ovenpå en færdighed, eleverne allerede har lært,” fortæller han.

Sven Frederiksen forklarer, at han nu arbejder grundigt med ét problem af gangen og bruger en hel lektion på at undersøge det og lære metoderne og tankerne bag problemløsningen at kende.

Lektionerne kan godt forstås enkeltvis, men det er i sammenhængen over tid, at eleverne får mulighed for at fordybe sig og forstå matematikken, forklarer læreren.

Refleksion er vigtigere end resultatet

Når han giver eleverne en opgave, får de typisk kun kort tid til at løse den. Oftest kun 5-7 minutter. Imens går han rundt i klassen og observerer, hvordan de hver især løser opgaven.

Det kan være, at eleverne skal finde ud af, hvilken af tre geometriske figurer der er størst. Herefter udvælger Sven Frederiksen nogle eksempler på løsningsforslag, der skal præsenteres for klassen.

”Så er det min opgave at stille de rigtige spørgsmål, så eleverne bliver i stand til at reflektere over opgaven,” forklarer Sven Frederiksen.

En afgørende del den japanske tilgang er desuden, at lærere skal observere hinandens undervisning for at udveksle viden og på den måde udvikle matematikundervisningen.

Det giver også lærerne mulighed for at sparre med en kollega om, hvorfor det måske ikke altid lykkes at få eleverne til at reflektere efter hensigten.

”De kommer ikke for at bedømme, om man er en sød og dygtig lærer, men for at analysere didaktikken,” fortæller Sven Frederiksen.

Fokus er på, om lærerens spørgsmål leder eleverne på rette vej, og om der er noget, der skal ændres eller uddybes for at eleverne responderer bedre, forklarer han.

”Det får læreren konkret feedback på i den faglige samtale, der altid følger efter den åbne lektion. Det er en utrolig spændende måde at udvikle undervisning på, og samtidig en meget effektiv form for efteruddannelse,” tilføjer Sven Frederiksen.

Start debatten

Læs også

  • Hvert år får Lyngby-skole japansk visit: "Det er den matematikundervisning, jeg selv ønsker at lave"

    Hvert år får Lyngby-skole japansk visit: "Det er den matematikundervisning, jeg selv ønsker at lave"

  • Illustration af matematiske genstande på en flydende bog
    Forskning

    Forsker: Danske matematikbøger burde tage ved lære af japanske

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer: Denne metode får alle elever i spil i matematiktimen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS