Efter coronapandemien slækkede politikerne kravene til, at undervisningen i folkeskolens fag skal varetages af lærere, der er uddannet til at undervise i pågældende fag.
Og siden er kompetencedækningen, som det hedder med et andet ord, raslet ned i faget natur/teknologi.
I skoleåret 2019/20 blev 71,6 procent af lektionerne i natur/teknologi læst af en lærer med undervisningskompetence i faget. I 2024/25 har det blot været tilfældet i 62,6 procent af timerne.
Med et fald på ni procentpoint er natur/teknologi faget med det næststørste fald, kun overgået af billedkunst med 9,6 procentpoint.
Det viser en analyse foretaget af Folkeskolen på baggrund af nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Men billedet af udviklingen er faktisk endnu mere dystert, påpeger Elzebeth Berg Wøhlk.
Hun er fagansvarlig for natur/teknologi på Københavns Professionshøjskole og har netop sammen med en gruppe forskere fra bl.a. KP og UC SYD lagt sidste hånd på første del af en større kortlægning af natur/teknologi.
Den viser, at kun 28 procent af underviserne i natur/teknologi har formel undervisningskompetence, mens 24 procent har såkaldt vurderet undervisningskompetence.
”Vi må bare konstatere, at selv om alle aktører på naturfagsområdet er enige om, at natur/teknologi er utrolig vigtigt, så er det utrolig lavt prioriteret ude på skolerne. Af alle mulige grunde”, siger Elzebeth Berg Wøhlk.
Et presset fag
Kortlægningen af natur/teknologi er kun halvvejs. Den første rapport, der netop er udkommet, bygger på registerdata, observationer og en gennemgang af dansk og nordisk forskning på området.
I næste del af analysen modtager lærere og skoleledere en invitation til at fortælle om undervisningspraksis i natur/teknologi og fagets rammer og vilkår på deres skole. Her håber forskerne at kunne komme med en tilbundsgående forklaring på, hvorfor skolerne har svært ved at prioritere faget.
”Vi kan sige så meget, som at det i forskningslitteraturen bliver beskrevet som et fag, der er presset både strukturelt og kulturelt. Og at vi kan se i vores data, at det primært er de første år som lærer, man underviser i natur/teknologi, inden man så rykker videre til andre fag”, siger Elzebeth Berg Wøhlk.
Og så gemmer der sig et andet interessant fund i dataen. Nemlig at det hører til sjældenhederne, at lærere med linjefag i biologi, fysik/kemi eller geografi underviser i natur/teknologi.
”Vi har haft en hypotese om, at man trak på naturfagslærerne i udskolingen. Men det er under fem procent af lærerne, der underviser i natur/teknologi, som har undervisningskompetence i biologi, geografi eller fysik/kemi. Den typiske profil er en, der i forvejen underviser i dansk, matematik eller idræt i indskolingen”, siger Elzebeth Wøhlk.
Hellere færre end uddannede lærere
Det skyldes sandsynligvis det såkaldte fålærerprincip, hvor man prioriterer, at eleverne har færre lærere, der kender eleverne godt, frem for flere lærere, der er uddannet til at undervise i fagene, men til gengæld har svagere relationer til eleverne, påpeger Elzebeht Berg Wøhlk.
Desuden peger hun på, at antallet af lærerstuderende, der i det hele taget har mulighed for at vælge naturfagene som undervisningsfag, er halveret efter en gymnasiereform, der mindsker den andel af studerende, der har det nødvendige b-niveau fra gymnasiet. Og der mangler lærere med natur/teknologi som undervisningsfag.
“Der er en gammel fortælling om, at de ender med at undervise i matematik i stedet for. Det kan vi ikke se i vores tal. Men vi kommer nærmere, hvor stor manglen på uddannede natur/teknologi-undervisere er, i en senere fagdækningsanalyse”, siger Elzebeth Berg Wøhlk.
Endelig kan en manglende faglig identitet på skolerne være med til, at lærerne fravælger faget, mener hun.
”Faget varetages ofte af en dansk- eller matematiklærer, og derfor kunne det tyde på, at natur/teknologi-fagteamet bliver nedprioriteret”, siger Elzebeth Berg Wøhlk.
Faget er bare ikke særlig højt prioriteret hos hverken lokal- eller Christiansborg-politikere. Det gør, at det har superlav status.
Elzebeth Berg Wøhlk Fagansvarlig for natur/teknologi på Københavns Professionshøjskole
Hun understreger, at forskningslitteraturen beskriver natur/teknologi som et sjovt og givende fag at undervise i:
”Man kommer ud i naturen. Mange fortæller også om, at børnene viser nye sider af sig selv, når de kan få lov at eksperimentere. Så det bliver beskrevet som et fag med store potentialer, men som er virkelig trængt af organisatoriske problemstillinger. Og det er præcis dem, vi vil tættere på nu”.
Hvad vil det sige at være undervisningskompetent?
Noget af det, næste del af kortlægningen også skal vise, er, hvad skolelederne baserer undervisningskompetencevurderingen på.
”Man hører typisk om, at det handler om mange års undervisningserfaring eller om, at man har taget mindre kurser som efteruddannelse. Men der er ret få formelle krav. Og nu kommer vi ovenikøbet i en situation, hvor man ikke længere skal indberette, om undervisningen er kompetencedækket. Man kan frygte, det vil føre til yderligere fald”, siger Elzebeth Berg Wøhlk.
Hvilke konsekvenser har det, at så få timer bliver læst af en lærer med natur/teknologi som undervisningsfag?
”Noget af det, man vil med faget, er at bevare børnenes nysgerrighed gennem et åbent og undersøgende fag. Hvis man er dansklærer, har man måske tendens til lidt for mange små fagbøger om dinosaurer. Så der er en konsekvens hvad angår undervisningens kvalitet”, siger Elzebeth Wøhlk og tilføjer:
”Og det bliver ikke et mindre svært fag at undervise i, at man ikke har undervisningskompetence i det. Så der er en reel risiko for en ond spiral, hvor det kun bliver sværere at skabe fagmiljøer på skolen”.
Desuden er natur/teknologi elevernes første møde med naturfag, og det kan få langsigtede konsekvenser, hvis det bliver et dårligt et af slagsen, påpeger Elzebeth Berg Wøhlk.
”Vi har som samfund både brug for, at den almene befolkning har naturfaglig dannelse, men også at nogle specialiserer sig. Begge dele bliver sværere, hvis man mister interessen for naturfag tidligt i sin skolegang”, siger hun.
Mere tværfaglighed kan være en del af løsningen
Og hvad skal der så til for at vende udviklingen? Det er meningen, at den færdige afrapportering skal komme med nogle bud på.
Allerede nu vil Elzebeth Berg Wøhlk dog gerne komme med et forsigtigt bud på, at en del af løsningen kan være at tænke mere tværfagligt mellem natur/teknologi og andre fag.
”Hvis vi tager udgangspunkt i, at det er dansk- eller matematiklæreren, der underviser i natur/teknologi, kunne man så forestille sig, at man lavede undervisningen tværfaglig?”, siger hun og tilføjer:
”Og skal vi måske endda fra læreruddannelsens side understøtte, at vi sender indskolingslærere ud i de store fag, der får noget grunduddannelse i for eksempel bæredygtighed, så de i højere grad kan varetage nogle undervisningsopgaver i natur/teknologi”.
Og så ser hun desuden gerne, at der laves en national strategi for et fag, der er ”blevet grebet meget forskelligt ude på skolerne”.
”Nogle steder får man det til at fungere sindssygt godt, fordi man får skabt gunstige rammer, fællesskaber og en natur/teknologi-læreridentitet. Andre steder ser vi, at der er én natur-Aage, der løber stærkt for at holde sammen på det hele, mens de fleste andre bliver pålagt at undervise i det”, siger Elzebeth Berg Wøhlk:
”Faget er bare ikke særlig højt prioriteret hos hverken lokal- eller Christiansborg-politikere. Det gør, at det har superlav status. Og derfor bliver det den enkelte lærers problem, hvad der skal ske nede i 2.c. En samlet, national strategi ville gøre godt, så hver enkelte skole og lærer ikke skal kæmpe sin egen kamp”.
Skal løsningerne findes, er det vigtigt at problemerne kortlægges grundigt først. Og derfor er Elzebeth Berg Wøhlks opfordring til lærere og skoleledere klar: Deltag meget gerne i undersøgelsen.
”Måske findes der endda skoler, der har løst nogle af de knuder, vi kan se i tallene. Dem vil vi virkelig gerne høre fra”.
Kun hver fjerde natur/teknologi-lærer er uddannet til at undervise i faget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.