I hvilken grad oplever du, at dine vejlederopgaver er tydeligt definerede, at kolleger efterspørger din vejledning, og at den skaber konkrete ændringer?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som en ny omfattende undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Læremidler - Læremiddel.dk skal forsøge at besvare.
Undersøgelsen er den ene af to undersøgelser, der i løbet af de kommende måneder skal afdække organisering og kompetencer på landets skolebiblioteker.
Den anden undersøgelse er Grundskolepanelet, som er en spørgeskemaundersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der udsendes hvert andet år til en række skoler.
Begge undersøgelser kommer i kølvandet på, at de pædagogisk læringscentre i januar skiftede navn til skolebiblioteker samtidig med, at bekendtgørelsen om PLC bortfaldt.
Loven stiller ligesom PLC-bekendtgørelsen ingen formelle krav til personalets uddannelse, hvilket har mødt kritik fra blandt andet Skolebiblioteksforeningen.
”Skolebiblioteket er ikke blot et rum med reoler og bøger. Det er en pædagogisk og didaktisk funktion, der kræver fagprofessionelle kompetencer,” skrev foreningens formand, Runa Barbara Petersen blandt andet i et indlæg på folkeskolen.dk for nylig.
Med til historien hører, at skolebibliotekar-uddannelsen blev nedlagt i forbindelse med folkeskolereformen i 2013, og her fjernede man også uddannelseskravet hos personalet.
I februar lød det så fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at han vil have undersøgt, hvad personalet på skolebibliotekerne har af uddannelse.
Derfor har han for bedt om at få tilføjet et spørgsmål i Grundskolepanelet om uddannelsesbaggrunden hos personalet på skolebibliotekerne. Skolerne kan desuden blive spurgt til, hvordan de løfter opgaven med at vejlede elever i bøger til fritidslæsning, og om de har en fysisk samling af bøger.
Resultatet ventes klar til efteråret.
Skoleudvikling i fokus
Undersøgelsen fra Læremiddel.dk er mere omfattende end Grundskolepanelet. Den skal både rumme en stor spørgeskemaundersøgelse målrettet vejledere og skolebibliotekarer samt en kvalitativ del.
Baggrunden for undersøgelsen er, at skolebibliotekerne ifølge den nye skolebibliotekslov stadig skal kunne vejlede i læremidler, både analoge og digitale, understøtte lærernes didaktiske valg og lede udviklingsprojekter på skolen. Men det er uklart, hvordan og i hvilket omfang opgaverne bliver varetaget, påpeger projektleder på undersøgelsen, Roland Hachmann, der er lektor og forsker på professionshøjskolen UC Syd.
”Undersøgelsen skal derfor både kortlægge skolebibliotekernes organisering, men også hvordan vejlederne på skolen oplever deres rolle i forhold til alle de initiativer, der bliver sat i gang i skolen og i forhold til skolens håndtering og valg, implementering og brug af læremidler,” siger han og uddyber:
”Vi er nysgerrige på at finde ud af, hvad det er for nogle praksisser, vejlederne bliver sat til at varetage på skolebibliotekerne. Hvis det nu er læsevejlederne for eksempel, bliver de så udelukkende sat til at lave sprogtest og SPS-prøver, eller indgår de faktisk også i at vejlede i pædagogiske tiltag i forhold til elevernes læring, ligesom det er beskrevet i loven? Og hvilken oplevet effekt har vejlederne af det arbejde, de gør?”
Centerleder på Læremiddel.dk Kia Wied supplerer:
”Vejledere, skolebibliotekarer og andre ressourcepersoner spiller en helt afgørende – men ofte underbelyst – rolle i skolens økosystem. De er bindeleddet mellem fagplaner, materialer og didaktiske valg i undervisningen, og derfor har vi brug for solid viden om deres vilkår, samarbejdsflader og de strukturer i skolen, som enten understøtter eller udfordrer deres opgave.”
Ifølge Roland Hachmann er fagfornyelsen et konkret eksempel på et skoleudviklingsprojekt, hvor skolebibliotekernes rolle ikke er tydeligt defineret.
”For Nationalt Videncenter for Læremidler er skolebiblioteket interessant som et organisatorisk greb til skoleudvikling. Så hovedinteressen er at afdække, når der kommer et skoleprojekt som de nye fagplaner, hvor lander det så? Hvordan bliver de implementeret? Og hvad er det egentlig, der skal være til stede på skolebibliotekerne, for at de kan lykkes med den opgave?,” siger han.
Ser flere undersøgelser som en fordel
Ved siden af spørgeskemaundersøgelsen skal forskerne interviewe vejledere og lave ’skygninger’ på skolebiblioteker, som Roland Hachmann siger.
”Det vil sige, at vi sætter os på et skolebibliotek og observerer og følger med i, hvad der sker. På den måde får vi både et kvantitativt billede på nogle af de her ting, som så kan suppleres af mere kvalitative data, hvor det ikke er vejlederne selv, der afrapporterer.”
Pt. er de et hold på fire forskere bag undersøgelsen, og de forventer at kunne præsentere de første resultater til oktober.
Undersøgelsen blev skudt i gang 5. marts, og på mindre end en uge var der kommet over 50 besvarelser.
”Så det er gået forholdsvist hurtigt,” siger projektlederen, der også ser frem til Grundskolepanelets resultater.
”Jeg hilser alle undersøgelser velkommen og håber på, at Mattias Tesfaye – eller hvem der er undervisningsminister til den tid, også lytter til andre end sin egen undersøgelse. Men jeg tror, at der er rimelig stor velvillighed til at lytte bredt,” siger han.
Kortlægning på vej: Forskere skal observere, hvad der sker på skolebibliotekerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.