Formand: Skolebiblioteker kræver faglighed – ikke kun dedikation

Forleden læste jeg om Rudersdal Kommunes plan om flere skolebiblioteker og bekymringen for, at bøgerne har mistet deres plads i skolen i en artikel fra Folkeskolen.

Som formand for Skolebiblioteksforeningen glæder det mig oprigtigt, at kommunen har valgt igen at sætte skolebiblioteket i centrum. Med vedtagelsen af den nye lov for skolebiblioteker, er betegnelsen pædagogisk læringscenter erstattet af skolebibliotek, og funktionens opgaver er nu tydeligt forankret i folkeskoleloven. Tak for det!

Skolebiblioteket skal blandt andet understøtte elevernes læsning, stille undervisningsmidler – herunder fysiske bøger – til rådighed, vejlede i litteratur og samarbejde med skolens undervisere om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

Netop derfor er det nødvendigt at være meget præcis i debatten om, hvem der skal varetage denne opgave.

Ikke bare et rum med reoler

Men i artiklen om Rudersdal kunne jeg læse at arbejdsgruppen i Rudersdal endnu ikke havde taget stilling til, hvem der skal være ansat på skolebibliotekerne. Formanden for Børne- og Skoleudvalget i kommunen Christoffer Buster Reinhardt (K) nævner dog, at der i hvert fald skal være tale om “dedikeret personale”. En formulering vi i Skolebiblioteksforeningen ser med skepsis på. Dedikation er vigtigt – men det er ikke tilnærmelsesvist tilstrækkeligt.

Skolebiblioteket er ikke blot et rum med reoler og bøger. Det er en pædagogisk og didaktisk funktion, der kræver fagprofessionelle kompetencer. Når skolebiblioteket skal vejlede i både læsning og læselyst, forudsætter det viden om elevers tilegnelse af læsekompetencer, læseudvikling og læsestrategier. Læselyst opstår sjældent af sig selv. Den udvikles gennem kvalificeret formidling, målrettet litteraturvalg og indsigt i børn og unges læseudvikling, og der hvor relationskompetencen er veludviklet med en dyb og rig pædagogisk værktøjskasse.

Samtidig skal skolebiblioteket ifølge den nye lov kunne vejlede i læremidler, både analoge og digitale, og understøtte lærernes didaktiske valg. Det kræver indsigt i fag, mål, progression og undervisningsdifferentiering – samt vejlederkompetencer, der uløseligt er forbundet til lærer- og skolebibliotekaruddannelsen.

Relevante kompetancer

Med fagfornyelsen og de kommende nye fagplaner står skolerne over for en betydelig implementeringsopgave. Her bør skolebiblioteket spille en central rolle som skolens strategiske enhed, der kan omsætte de nye intentioner til konkrete undervisningsforløb, kvalificerede materialevalg og læseindsatser i praksis. Det er en didaktisk og pædagogisk kerneopgave – ikke en administrativ eller praktisk funktion på en skole.

Den nye lov for skolebiblioteker stiller ikke formelle krav til personalets uddannelse, men det ændrer ikke ved, at opgaverne i sig selv er komplekse og fagligt krævende. I høringsfasen pegede Skolebiblioteksforeningen netop på behovet for, at skolebiblioteket bør bemandes af uddannede lærere og skolebibliotekarer med relevante kompetencer. Og netop derfor er det afgørende, at kommuner og skoleledelser tager ansvar herfor i implementeringen af den nye lov.

Hvis skolebiblioteket bemandes uden de nødvendige faglige kompetencer, risikerer vi, at debatten reduceres til et spørgsmål om dedikation og gode intentioner, i stedet for at handle om kvalitet, faglighed og professionel bemanding i skolebibliotekerne. Så når nu muligheden er der for at sætte en kommunal norm for skolebiblioteker: Så gør det klogt og med fokus på fagligheden.