Kommuner erkender ansvar for dårlige skoleresultater og beder nu OECD om hjælp

Flere end 250 borgmestre, skoleudvalgsformænd og embedsfolk fra samtlige danske kommuner holdt mandag morgen krisemøde oven på offentliggørelsen af den internationale skolemåling Pisa, hvor de danske resultater aldrig har været dårligere.

For formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Anders Winnerskjold (S) vidner den store deltagelse om, at ingen i kommunerne forsøger at løbe fra ansvaret for folkeskolens resultater.

På mødet var der også opbakning til, at KL fortsætter sine drøftelser med OECD om at få lavet en dybtgående analyse af de danske Pisa-resultater, så man har et bedre faktagrundlag, fortæller han.

”Der blev sat to streger under alvoren. Og der er en erkendelse af, at det her ikke skal klares med et quickfix, der kan lyde godt i en avisoverskrift,” siger Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) til Folkeskolen og kvitterer for, at Christiansborg heller ikke er ”hoppet i gryden med quickfixene”.

KL's udvalgsformand ser frem til at drøfte Pisa-resultaterne i den såkaldte trepart, som regeringen lancerede på sit Pisa-pressemøde torsdag.

Hvem, der præcis udgør hvilken part, når både stat, kommuner, lærerforening, forældre, elever med flere skal deltage, ved han ikke.

Lovbundne udgifter går ud over skolen

”Jeg tolker det i hvert fald som et samarbejde om at finde løsninger,” understreger han.

Er det - på baggrund af Pisa-resultaterne - fortsat den rette strategi, at ansvaret for folkeskolen ligger placeret i 98 kommuner?

”Ja, det vil jeg sige. Jeg har svært ved at se, hvad man ellers skulle gøre,” siger han og fremhæver, at kommunerne har skruet op for skolebudgetterne de seneste seks år.

Han anerkender dog også, at fordi der i samme periode er blevet flere børn med behov for specialtilbud, er almenområdet nok ikke blevet løftet så meget, som man har haft som intention.

”Jeg lytter mig ikke til, at nogen ønsker en central statsskole. For forudsætningerne er altså meget forskellige. Man kan godt understøtte arbejdet fra København, men jeg tror, det er svært at drive god skole i Brønderslev fra København,” siger Anders Winnerskjold.

KL: Sundt at politikere kan fravælges, hvis skolen ikke drives godt

Selv inden for hans egen kommune, Aarhus, er der meget stor forskel på skolerne og deres elever og forældre, påpeger han.

”Jeg mener, det er sundt, at hvis man som vælger oplever, at den lokale folkeskole ikke er god nok, så kan man jo fyre de lokale politikere frem for, hvis skolen blev styret af en eller anden styrelse på Slotsholmen. Jeg synes, at det er ret fedt, at vores demokrati er bygget sådan op, at hvis skolen ikke drives godt nok, så er det ud af vagten.”

Og selvom det hele bestemt drejer sig ikke om ressourcer, understreger undervisningsudvalgsformanden, at der er brug for ressourcer.

For kommunerne har ikke rigtig nogen steder, hvor de kan flere flere penge til skolen.

”Vi har en frygtelig masse lovbundne områder, ikke mindst det specialiserede socialområde, som bliver dyrere og dyrere,” påpeger han.

Går det også ud over muligheden for at prioritere folkeskolen, at der også er kommet lovkrav til normeringen i daginstitutionerne?

”Ja, det fjerner jo muligheden for en lokal prioritering,” siger Anders Winnerskjold.