Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Pisa

Kommuner erkender ansvar for dårlige skoleresultater og beder nu OECD om hjælp

KL havde mandag formiddag indkaldt landets kommuner til stort krisemøde om Pisa-resultaterne. Her var der ros til politikere både lokalt og centralt for at have holdt sig fra quickfix.

Portræt af Anders Winnerskjold med Christiansborgs tårn i baggrunden

Formanden for KL's børne- og undervisningsudvalg Anders Winnerskjold hæfter sig ved, at politikerne på Christiansborg har været "ret gode" til ikke at komme med quickfix-forslag efter Pisa-resultaterne.

Foto: KL
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
6 kommentarer
14. september 2026, kl. 13:23
6 kommentarer

Flere end 250 borgmestre, skoleudvalgsformænd og embedsfolk fra samtlige danske kommuner holdt mandag morgen krisemøde oven på offentliggørelsen af den internationale skolemåling Pisa, hvor de danske resultater aldrig har været dårligere.

For formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Anders Winnerskjold (S) vidner den store deltagelse om, at ingen i kommunerne forsøger at løbe fra ansvaret for folkeskolens resultater.

På mødet var der også opbakning til, at KL fortsætter sine drøftelser med OECD om at få lavet en dybtgående analyse af de danske Pisa-resultater, så man har et bedre faktagrundlag, fortæller han.

”Der blev sat to streger under alvoren. Og der er en erkendelse af, at det her ikke skal klares med et quickfix, der kan lyde godt i en avisoverskrift,” siger Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) til Folkeskolen og kvitterer for, at Christiansborg heller ikke er ”hoppet i gryden med quickfixene”.

KL's udvalgsformand ser frem til at drøfte Pisa-resultaterne i den såkaldte trepart, som regeringen lancerede på sit Pisa-pressemøde torsdag.

Hvem, der præcis udgør hvilken part, når både stat, kommuner, lærerforening, forældre, elever med flere skal deltage, ved han ikke.

Lovbundne udgifter går ud over skolen

”Jeg tolker det i hvert fald som et samarbejde om at finde løsninger,” understreger han.

Er det - på baggrund af Pisa-resultaterne - fortsat den rette strategi, at ansvaret for folkeskolen ligger placeret i 98 kommuner?

”Ja, det vil jeg sige. Jeg har svært ved at se, hvad man ellers skulle gøre,” siger han og fremhæver, at kommunerne har skruet op for skolebudgetterne de seneste seks år.

Han anerkender dog også, at fordi der i samme periode er blevet flere børn med behov for specialtilbud, er almenområdet nok ikke blevet løftet så meget, som man har haft som intention.

”Jeg lytter mig ikke til, at nogen ønsker en central statsskole. For forudsætningerne er altså meget forskellige. Man kan godt understøtte arbejdet fra København, men jeg tror, det er svært at drive god skole i Brønderslev fra København,” siger Anders Winnerskjold.

KL: Sundt at politikere kan fravælges, hvis skolen ikke drives godt

Selv inden for hans egen kommune, Aarhus, er der meget stor forskel på skolerne og deres elever og forældre, påpeger han.

”Jeg mener, det er sundt, at hvis man som vælger oplever, at den lokale folkeskole ikke er god nok, så kan man jo fyre de lokale politikere frem for, hvis skolen blev styret af en eller anden styrelse på Slotsholmen. Jeg synes, at det er ret fedt, at vores demokrati er bygget sådan op, at hvis skolen ikke drives godt nok, så er det ud af vagten.”

Og selvom det hele bestemt drejer sig ikke om ressourcer, understreger undervisningsudvalgsformanden, at der er brug for ressourcer.

For kommunerne har ikke rigtig nogen steder, hvor de kan flere flere penge til skolen.

”Vi har en frygtelig masse lovbundne områder, ikke mindst det specialiserede socialområde, som bliver dyrere og dyrere,” påpeger han.

Går det også ud over muligheden for at prioritere folkeskolen, at der også er kommet lovkrav til normeringen i daginstitutionerne?

”Ja, det fjerner jo muligheden for en lokal prioritering,” siger Anders Winnerskjold.

6 kommentarer

Mere om Pisa 2025

  • Seneste nyt

    Dansk Pisa-analytiker : Der er ikke én forklaring

  • Genrebillede af uro i klassen. Piger kaster med bøger og slår hinadnen med papirer. Farver fra Folkeskolens serien om PISA-2026.
    Undervisning

    Pisa-viden: Her har forsker fundet et ”kæmpe potentiale” for bedre læring

  • Portræt af Niels Christian Sauer
    Debat

    26 år med Pisa. Det er 26 for mange

    Niels Chr. Sauer Tidligere lærer
Se tema
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommuner erkender ansvar for dårlige skoleresultater og beder nu OECD om hjælp

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS