Ofte bliver der ikke sat ord på, hvordan man bedst positionerer sig som kollegaleder, når en lærer får jobbet som for eksempel teamkoordinator eller ressourceperson. Derfor har læreren kun sin charme og faglige viden at gøre godt med.
Det oplever lektor Rikke Lawsen fra Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser på kurset ”Styrk din kommunikation som kollegaleder”.
”Mange er klædt på til den faglige del, men selve det at lede tales der ikke meget om på skolerne. Så når kollegalederen kommer i tvivl om opgaven, har hun hverken nogen at dele tvivlen med eller et sprog til at tale om ledelse.”
Tvivl skyldes, at man har fået øje på kompleksiteten i at være en blanding mellem at være leder og medarbejder.
”Skolelederen kan hjælpe kollegalederen ved at tale om magt, valg, tillid og autoritet og samtidig være tydelig på, hvor grænsen for kollegalederens ledelsesrum går,” siger Rikke Lawsen, som har været med til at skrive bogen ”Parat til ledelse”.
Som kollegaleder er det vigtigt at sikre sig et tydeligt mandat, så man har en platform at stå på. Det kan man for eksempel gøre ved at udarbejde en beskrivelse af funktionen sammen med sin leder.
En kollegaleder skal ikke selv kende svaret på alt, men man har et særligt ansvar for at finde veje til løsninger på de opgaver, man sidder med.
Rikke Lawsen Lektor på Københavns Professionshøjskole
”Derefter skal man øve sig i at positionere sig som én, der tager teten, så man kan møde kollegerne legitimt. Lærere er vant til at tænke i klasserumsledelse, og selv om teammøder er et helt andet læringsrum, er der måske noget derfra, læreren kan trække på,” siger Rikke Lawsen.
Kollegaleder får nye indsigter
Patrick Juhl Simonsen begyndte som teamkoordinator for idrætstalentklasserne på Frederiksborg Byskole et par måneder før sommerferien. Han var i forvejen lærer i klasserne og mærker en tydelig forskel.
”Jeg kender rutinerne og mine kollegers styrker, men jeg får ny viden, som gør, at jeg kan se tingene ud fra andre aspekter. Der kan for eksempel være noget, jeg har været frustreret over som lærer, men nu forstår jeg, at det ikke lige kan ændres,” siger han.
Det kan være, hvordan talentidrætslinjen skal brandes, hvilke elever der skal optages, og hvordan klasserne skal sammensættes.
”Her har andre noget at skulle sige, så det bliver tydeligt, at organisationen er større end os seks lærere,” forklarer han.
Patrick Juhl Simonsen sætter stor pris på ledere, som kan lytte, forstå og veje for og imod, så det forsøger han selv at leve op til i sin nye rolle.
”Det er frustrerende, når en leder lukker ned for ideer. Det er bedre at give en forklaring på, hvorfor et forslag ikke kan lade sig gøre.”
Ansvar for at finde nye veje
Netop kommunikation er et vigtigt redskab, betoner Rikke Lawsen.
”Man skal kunne strukturere møderne, så man tilgodeser mødets formål, og alle kan komme til orde. Man kan lære teknikker til at sætte rammen, men grundlæggende kan man komme langt med aktiv lytning og forskellige spørgetyper.”
I aktiv lytning koncentrerer man sig om at kvalificere samtalen ved at undersøge og sikre fælles refleksioner: ”Hvad ved vi allerede?”, ”hvad kunne være andre perspektiver på sagen?” eller ”hvis vi ser fem år frem, hvad har vi så gjort af afgørende ting for, at det er blevet en fasttømret klasse?”
”En kollegaleder skal ikke selv kende svaret på alt, men man har et særligt ansvar for at finde veje til løsninger på de opgaver, man sidder med,” siger Rikke Lawsen.
I sidste ende handler det om eleverne, så hvis nogle har nogle bedre ideer end jeg, skal vi bruge dem til at spille hinanden gode.
Patrick Juhl Simonsen Teamkoordinator for idrætstalentklasserne på Frederiksborg Byskole
Patrick Juhl Simonsen sparrer med sine kolleger om, hvordan de bedst løser en opgave.
”I sidste ende handler det om eleverne, så hvis mine kolleger har bedre ideer end jeg, skal vi bruge dem til at spille hinanden gode. I øjeblikket har vi en stor diskussion på skolen om kunstig intelligens, som er relevant for vores team, for det kan være fristende for vores elever at ty til AI, når de skal lave en aflevering på en træningslejr. Så hvordan håndterer vi AI i undervisningen og ved afleveringer? Det prøver vi at finde ud af ifællesskab.”
I konflikt med en kollega
Det ligger i titlen, at Patrick Juhl Simonsen stadig er kollega med talentklassernes lærere.
”Når jeg drikker kaffe på lærerværelset, gør jeg, hvad jeg kan for at være kollega, ved at tale om neutrale emner som fodbold, ferier og vores børn. Jeg har ikke oplevet, at det er et problem for mine kolleger, at jeg både er lærer og deres kollegaleder,” siger han.
Det gælder om at være tydelig om, hvornår man taler som kollegaleder, og hvornår man er lærer, tilføjer Rikke Lawsen.
”Det kan være svært at skelne, når man får en lille lederkasket på, men kollegaledere er som regel meget vellidte. De er blevet valgt af en årsag.”
Ikke desto mindre risikerer kollegaledere at komme i konflikt med en lærer fra teamet.
”Det oplever en del, og det kan udløses af mange faktorer: ’Du skal ikke bestemme over mig’ eller ’Jeg er dybt uenig i det, du foreslår.’ Det skal de to måske ikke være alene om at finde en løsning på, men i første omgang er kollegalederen nødt til at håndtere det. Man må derfor øve sig i at tale opgaven frem: ’Jeg står ikke her for at bestemme, men jeg skal sørge for, at vi arbejder med opgaven.’ Det kræver, at man vil opgaven frem for magten,” siger Rikke Lawsen.
Patrick Juhl Simonsen har haft en lille konflikt med en kollega. Han løste den ved at fortælle om baggrunden for sin prioritering. Han er i det hele taget bevidst om, at han pludselig kan få indflydelse på noget, lærerne ikke bryder sig om.
”Det kan være, at jeg skal være med til at ændre noget, kollegerne synes har været godt. Igen handler det om åbenhed og dialog, så de får at vide, hvad der ligger bag, at vi går med en bestemt løsning,” siger teamkoordinatoren fra Frederiksborg Byskole.
Kollegaledelse kræver mere end charme og faglig viden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.