Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Fællesskab

Købte 208 telte: Elever blev sendt på ferie med helt særlig oplevelse

Skolens leder ville styrke elevernes forståelse for fælleskab og vise dem, at de er mere robuste, end de selv tror.

Lyshøjskolens fodboldbane var inden ferien totalt dækket af tre- og firemandstelte.

Foto: Anders Svendsen
Dagmar Gellert-Jespersen
Dagmar Gellert-Jespersen Journalist
2 kommentarer
15. oktober 2026, kl. 04:30
2 kommentarer

Eleverne på Lyshøjskolen gik på efterårsferie med en oplevelse udover det sædvanlige.

Torsdagen inden mødte alle elever i skole med soveposer og liggeunderlag og til en skoledag spækket med aktiviteter og overnatning på skolen.

”Vi ville gerne vise eleverne, at de er en del af et større fællesskab både på skolen og i lokalområdet, og at de også er meget mere robuste, end de måske selv går og tror,” siger Anders Svendsen, der er skoleleder på Lyshøjskolen i Nørre Bjert/Strandhuse i udkanten af Kolding.

Skolen havde købt hele 208 telte, så alle elever fra 4. klasse og op i dagens anledning kunne slå en stor teltlejr på skolens fodboldbane.

”Det kræver noget at sove i telt, når det er så koldt,” forklarer han.

Der er så mange negative historier om folkeskolen for tiden, og jeg vil bare gerne hylde alle de medarbejdere, der hver dag passer på folkeskolen

Anders Svendsen Skoleleder

Vil modbevise retorik

Ifølge Anders Svendsen hersker der for tiden en ærgerlig retorik om, at de danske elever ikke er særligt robuste og har svært ved at indgå i et forpligtende fællesskaber.

Den retorik ville han gerne modbevise, fortæller han.

”Vi lavede noget lignende i 2013, men det er jo mange år siden, så vi syntes, det var tid igen,” fortæller Anders Svendsen.

I en tid, hvor maskiner kan løse diverse skoleopgaver, mener han, at det er helt afgørende, at folkeskolen lærer eleverne, hvordan man indgår i fællesskaber, hvor man er noget for hinanden.

”Det at være i fællesskaber er noget maskiner ikke kan gøre for os,” siger han.

Tips fra 'Alene i Vildmarken'-vinder

Kl. 09 gik aktiviteterne i gang. Her skulle udskolingseleverne slippe ud af et escape room samt dyste blandt andet i ærteposekast, bordtennis og om hvem der kunne bygge det højeste tårn af bøger.

De øvrige elever lavede forskellige fællesskabsøvelser, og mellemtrinseleverne erhvervede sig desuden tips og tricks til at klare kulden fra tidligere vinder af 'Alene i Vildmarken' Kim Krohn.

Om eftermiddagen fik eleverne fra 4. klasse og op til at opgave at opsætte teltlejren og lave bålpladser. Og kl. 17 kom elevernes forældre forbi med aftensmad.

”Det var forældrenes vigtige bidrag,” siger han.

Efter maden var der aftenvandring i lokalområdet med flag og lanterner, som eleverne havde lavet i løbet af ugen.

Mind games og bålhygge

Herefter var det sengetid for de mindste, som modsat resten af eleverne, fik lov at sove indendørs i klasselokalerne.

Imens sluttede de større elever af med et oplæg fra entertaineren Mental Jack, der lavede mentale 'mindgames' med eleverne.

Aftenen med rundet af med bålhygge på elevernes forskellige bålpladser, og kl. 22 var det sengetid.

”Så lå de i teltene og snakkede og hyggede, indtil de faldt til ro,” siger Anders Svendsen.

Hel uge i fælleskabets tegn

I dagene op til havde alle elever på tværs af klassetrin arbejdet med ordene tillid, tolerance, trivsel og respekt.

”Det giver forhåbentlig et stærkere fællesskab, at de små elever føler sig trygge og ved, hvem de store er,” siger Anders Svendsen.

Det handler ifølge Anders Svendsen bl.a. om at kunne udvise forståelse for, at nogle måske har haft brug for at få en kop varm kakao midt om natten pga. hjemve, mens andre sover tungt gennem hele natten.

Han fortæller, at han er imponeret over, hvordan de store elever tog opgaven på sig og tog ansvar for de yngre elever ugen igennem.

”Det var vigtigt for os at lave aktiviteter, hvor eleverne oplevede at lykkes i fællesskaber, selvom eleverne måske ikke kender hinanden så godt,” siger Anders Svendsen.

Medarbejdere var uden for deres comfortzone

Ifølge Anders Svendens er det ikke kun eleverne, der havde gavn af de 24 timer på skolen. Det gælder også medarbejderne.

Normalt arbejder medarbejderne i hvert deres team i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, men i ugens løb skulle de også samarbejde på tværs for at finde på aktiviteterne.

”Så medarbejderne var også udenfor deres comfortzone. Og de sov også i telt på lige fod med eleverne,” fortæller skolelederen.

Vil bryde negativ fortælling

Anders Svendsen håber, at historien fra Lyshøjskolen kan blive en anledning til at se på alt det, folkeskolen også kan.

”Der er så mange negative historier om folkeskolen for tiden, og jeg vil bare gerne hylde alle de medarbejdere, der hver dag passer på folkeskolen,” siger han.

Og teltene har eleverne selv ansvaret for at rengøre i løbet af deres ferien og aflevere tilbage til skolen igen i god stand på mandag.

”De kan bruges igen til forskellige lejligheder, og hvis vi laver en lejr igen. Vi skal lige have det hele evalueret, og så tager vi stilling til, om det skal være årligt eller fx hver 5 år.”

2 kommentarer

Læs også

  • Solstol ovenpå en kalender
    Feriefravær

    Lærere reagerer på forslag om flydende skoleferie­uger: ”Vi risikerer at svække noget grundlæggende”

  • Det går ud over børnene, når forældre holder fri uden for skoleferien
    Feriefravær

    Det går ud over børnene, når forældre holder fri uden for skoleferien

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Købte 208 telte: Elever blev sendt på ferie med helt særlig oplevelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS