Før sommerferien udkom skoleforlaget Alinea med den A4-store ”Kildeopgaver til Historie”, som lægger sig tæt op ad den nuværende fagforståelse for historiefaget i skolen. Forfatteren er den produktive René Bank Isager, som i mine øjne er tydelig og klar i sin skriftlighed.
Bogen er stilet til 7.-9. klassetrin og direkte – som titlen siger – beregnet til elevernes kildearbejde, når det vel at mærke sker i forbindelse med historiefagets kanonpunkter. 14 kanonpunkter er valgt ud og kronologisk behandlet i bogen. Forfatter og forlag spoler frem til ’Grundloven 1849’ og tager så alle kanonpunkter systematisk herfra. Det vil sige til og med ’11. september 2001’.
Uha da! Skal skolens fagudvalg ikke holde sig langt væk fra en stor, ny og dyr bog, som eksklusivt forholder sig til fagets kanonpunkter, når nu historiefaget – og alle andre fag – netop i indeværende skoleår skal have afprøvet den nye fagplan for faget? Kan vi ikke forvente, at kanonen bliver nytænkt i den kommende fagplan eller måske ryger helt ud? Så vil investeringen i bogen slet ikke ramme skiven?
Rolig. Det kommer ikke til at ske. Det er allerede meldt ud fra ministeriel side, at den – i mine øjne – meget nationalromantiske historiekanon forbliver på sin symbolpolitiske men obligatoriske plads i den nye fagplan. Så denne faglige usikkerhed skal i hvert fald ikke forhindre et køb (at kanonens fortsatte placering og liv har skabt irritation og småpanik i historiefagets såkaldte skrivegruppe er en helt anden snak, som er historiedidaktisk temmelig interessant men også lidt patetisk – se Folkeskolen.dk’s lidt for ukritiske artikel om det) (Det er anmelderens og ikke redaktionens holdning at artiklen er for ukritisk. Men vi censurerer ikke vores anmelderes holdninger, red.).
Så, køb blot! Men hvad får man for pengene? Man får overordnet en systematisk, standardiseret og gedigen gennemgang af 14 kanonpunkter, som læreren kan plukke i, når det viser sig funktionelt i undervisningen. Arbejdet med kilderne bygger på en ganske klassisk kildeforståelse, sivet ned fra videnskabsfaget historie. Efter en kort, introducerende lærervejledning får hvert kanonpunkt 10 siders behandling, skåret over samme læst: Et faghistorisk, deskriptivt omrids af kanonpunktet (isoleret set for svært), En faghistorisk introduktion til Kilde 1, otte-ni arbejdsspørgsmål til denne kilde stilet direkte til eleverne – og derpå tre særlige arbejdsopgaver. Dernæst samme model til Kilde 2, 3, 4 og så videre.
Denne struktur eller disposition er gentaget for hvert kanonpunkt. Og min vurdering er: Dette er ikke et materiale til vikaren. Det er en kildesamling til den temmelig dygtige, selektive og dialogisk orienterede historielærer, som er i stand til at puste liv og engagement i kludene.
Der er egentlig ikke noget overraskende i, at netop Alinea går på markedet med en ny kanonbog. Forlaget har haft et kærligt forhold til kanonen i cirka 20 år og på et tidspunkt lavetet helt grundbogssystem bygget op omkring den. Og når lærebogsforfatter og historiedidaktiker Jens Aage Poulsen, i ovennævnte artikel udtrykker skuffelse over kanonens fortsatte eksistens – ”Man lader nissen flytte med” – så må man i hvert fald konstatere, at det har været en superaktiv drillenisse, som siden 2006 har huseret på store og små skoleforlag.
Se – nedenstående – nogle eksempler på materialeforsider. Ligger de mon på depotet? Eller er de slidt op?
Kildesamling tager en æresrunde med historiekanonen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.