Regeringen har en målsætning om, at matematik- og naturfagslærere fremover skal kunne tage en kandidat.
I regeringens nationale naturvidenskabelige fra marts 2018 lød en af initiativerne nemlig, at lærere i folkeskolen skal have mulighed for at kunne tage en kandidatuddannelse, der skal styrke dem i deres fag. Og den ambition er i dag kommet et skridt nærmere.
Et samarbejde mellem fem universiteter og seks professionshøjskoler har nemlig i dag fået godkendt en fællesansøgning om at udvikle og starte den nye kandidatuddannelse. Det skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
"Med den nye kandidatuddannelse kan eleverne i folkeskolen få endnu dygtigere naturfagslærere i grundskolen. De skal være med til at tænde elevernes naturlige nysgerrighed og øge deres motivation for at undersøge og blive klogere på naturvidenskabelige spørgsmål", siger undervisningsminister Merete Riisager i pressemeddelelsen.
Det fremgår, at målet er, at den kommende kandidatuddannelse skal stå klar fra 2020.
Regeringen: Talentforløb og kandidatuddannelse skal løfte naturfag
Kandidatuddannelse til matematik- og naturfagslærere ventes klar i 2020
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.