It-vejledernes formand: Pas på med it-leverandørernes pakkeløsninger

Én indgang til skolens it-løsninger fra skoleåret 16/17

Det nye brugerportalinitiativ for den digitale folkeskole kan for forståelsens skyld sammenlignes med en legoplade. Mellem de mange knopper på legopladen trækker KL og staten ledninger og sætter strøm til. Klodserne, hvilket vil sige læringsplatforme, samarbejdsplatforme og elevplansværktøjer, indkøber kommunerne imidlertid selv. Staten og KL har stillet en række krav til klodsernes funktionalitet, men de bestemmer ikke hvilken eller hvilke it-leverandører, kommunerne handler med. Kommunerne er med andre ord frie til at bygge deres eget univers af it-løsninger og her kan elevplansværktøjet sagtens være fra ét firma, læringsplatformen fra et andet og samarbejdsværktøjet fra et tredje, så længe de opfylder staten og KL's krav.

Lego-metaforen er it-vejlederformand John Klesners. Han bruger den, når han skal forklare, hvorfor han mener, at man skal være forsigtig med at springe direkte på KMD og Skolebordets seneste tilbud om et komplet it-system til skolen.

I en pressemeddelelse fra i mandags skriver KMD, at de i et samarbejde med it-virksomheden Skolebordet går efter at kunne hjælpe landets folkeskoler med alle delene af den nye brugerportal. "Samlet set betyder det, at kommunerne ikke behøver at samarbejde med en længere vifte af leverandører", forklarer områdedirektør Jens Arne Madsen fra KMD i pressemeddelelse.

Men i følge John Klesner er det ikke nødvendigvis en fordel at få alt leveret fra én leverandør.

"Hvis det nu viser sig, at Skolebordet på et eller andet tidspunkt bliver sløve, og der kommer nogle andre, der er bedre, så er man bundet til konstellationen Skolebordet og KMD", siger han og henviser til lektor Fredrik Paulsson fra Umeå Universitet i Sverige, der sidste år opfordrede til, at man tænker i modulløsninger, når man indkøber it til skolerne.

"For hvis tiden lige pludselig løber stærkt, så skal vi kunne tage et modul ud og skifte det ud med en ny legoklods", genfortæller John Klesner.

Svært at forudsige udviklingen

I Favrskov Kommune, hvor han er ansat som it-pædagogisk konsulent, har man valgt at bruge Google som samarbejdsplatform og Meebook, der omfatter læringsplatform og elevplansværktøj.

"Men om to år kan det være, at vi er nødt til at skifte det ene ud, fordi det ikke er fulgt med udviklingen. Det har også været intentionen fra staten og KL's side, at kommunerne med brugerplatformsinitiativet skal være frie til at købe de elementer, de ønsker og som måtte opfylde deres individuelle behov", siger John Klesner. Men det er ikke et sort hvidt-spørgsmål.

"Der kan godt være nogle brugermæssige betjeningshensyn ved at købe 'all in one'-pakken. Det er op til den enkelte kommune at vurdere. Der er brug for forskellige løsninger og nogle vil tro på, at et firma udvikler sig i en bestemt retning, men vi kan jo ikke vide det", slutter John Klesner.

Emu'en og SkoleKom

I KL's center for børn og uddannelse pointerer chefkonsulent Kirsten Jørgensen, at det er helt bevidst, at man kalder det brugerportalinitiativet og ikke bare brugerportalen.

"Det hedder et initiativ og ikke en brugerplatform. Initiativet sammensættes nemlig af flere platforme og vi lægger vægt på, at der bliver forskellige leverandører af henholdsvis samarbejdsplatform og læringsplatform", skriver hun i en mail til folkeskolen.dk

Data fra de nationale services Emu'en og SkoleKom skal med Kirsten Jørgensens ord også "kunne flyde ind i de kommunale platforme". De vil, alt afhængig af de systemer, som kommunerne køber, hjælpe med til, at kravene til skolernes samlede it-service opfyldes.

Brugerportalinitiativet blev vedtaget under økonomiforhandlingerne mellem staten og kommunerne i juni 2014. Det er er aftalen, at initiativet skal være implementeret på alle landets skoler inden udgangen af 2017.