Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ingen lærerprofession.dk-særpris i naturfag i år

Ingen af de indstillede bachelor- og diplomprojekter, der beskæftiger sig med naturfag i skolen, lever op til dommernes krav til den planlagte Lærerprofession.dk-særpris inden for naturfagene. Derfor bliver den ikke uddelt i år.

Foto: Klaus Holsting
Jan Kaare
Start debatten
8. oktober 2018, kl. 11:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det var ellers planen at uddele priser for et bachelorprojekt fra læreruddannelsen og et pædagogisk diplomprojekt fra skoleområdet, som diskuterer grundskolens naturfag, altså biologi, fysik/kemi, geografi, natur/teknologi, og som kobler diskussion af muligheder og udfordringer med et handlingsrettet perspektiv.

- Lærerprofession.dk præsentererog offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen ogde bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist her:

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her:

- Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, HansReitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.

- Naturfagssærprisen sponsoreres af Aliniea, GO Forlag og HansReitzels Forlag.

Indstil et godt naturfagsprojekt - sidste frist den 20. august

Vægten kunne for eksempel ligge på faget eller fagenes dannelsespotentialer, på det fællesfaglige eller på koblingen mellem praksisempiri og fagdidaktisk indsigt.

Du var med i dommerkomiteen, Betina Downes. Hvorfor kan I ikke uddele nogen særpris?

"Vi ledte efter projekter, hvor den studerende havde valgt en mindre betrådt sti, hvor der var anvendt ny viden, eller hvor der var blæst nye vinde. Hvor problemstillingen for eksempel havde en ny optik på noget velkendt, men de var der ikke blandt de nominerede projekter", siger Betina Downes, der er lærer på Herfølge Skole, hvor man arbejder på at integrere naturfaglige metoder i flere fag.

Hun tilføjer: "De nominerede diplom- og bachelorprojekter har været spændende at læse. Jeg har genkendt mange af de beskrevne problemfelter og forstår forfatternes interesse for at skabe mere viden og mere værdi, men der er ikke blevet taget fat på de udfordringer, der er i forhold til grundskolens naturfag."

Først på side 22

Et andet komitemedlem, lektor på professionshøjskolen Via Lars Brian Krogh, mener, at der blandt de ti projekter, som dommerne havde til vurdering, var flere, der levede op til de generelle krav om at være originale og om at kunne inspirere andre, men de handlede for lidt om naturfag.

"Flere projekter var rigtig gode, men når man skal frem til side 22, før naturfag bliver nævnt, er de ikke relevante for særprisen. Dermed være også sagt, at årsagen til den manglende uddeling ikke er, at vi som dommere har sat barren for højt," lyder det fra Lars Brian Krogh.

De kommende år er der måske udsigt til, at flere lærerstuderende vil fordybe sig i naturfag i deres afsluttende projekt, fordi Uddannelsessministeriet stiller krav om, at bachelorprojekterne skal være mere fagfaglige.

Løftet pegefinger fra ministeriet om bacheloropgaverne

Det er fint, men vejlederne skal også stille krav:

"For størstedelen af de studerende bliver bachelorprojektet blot endnu en opgave at bestå, snarere end en mulighed for at forstå og udvikle praksis, såvel deres egen som professionens," siger Lars Brian Krogh.

Endeligt peger Aarhus-lektoren på, at der i mange diplom- og bachelorprojekter er fint styr på teorien, men ikke på at forholde sig kritisk til den.

"På den måde kommer det til at virke, som om de forskellige modeller og begrebsapparater ikke kan modsiges eller diskuteres. Det både kan og skal de," siger Lars Brian Krogh.

Naturfagspris i 2019

Lærerprofession.dk forsøger at uddele naturfagspriser til næste år, og fristen for at indstille bachelor- og diplomprojekter er tirsdag den 20. august 2019.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ingen lærerprofession.dk-særpris i naturfag i år

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS