”Vi har ventet på en test i over 10 år, og nu kan vi altså ikke vente længere,” siger han.
Der ligger godt nok nu en test for talblindhed klar til landsdækkende afprøvning. Men nu har Horsens Kommune mistet tålmodigheden og er klar med en vejledning til, hvad matematiklærerne og skolelederne kan gøre, hvis de står med en elev, de tænker måske kan være talblind.
”Jeg blev glad, da jeg kunne læse, at man nu har en test, der er klar til afprøvning. Men da jeg fandt ud af, at afprøvningen af testen kører i tre år, tænkte jeg, at vi blev nødt til at gøre noget nu,” siger Rasmus Ulsøe Kær.
Rasmus Ulsøe Kær er matematikkonsulent i Horsens Kommune, og det er ham, der står bag vejledningen.
”Der er tale om rigtig mange elever, som kan stå uden den støtte, de har brug for. Det er et alvorligt fagligt og pædagogisk problem,” siger han og forklarer, at skønnet på landsplan er, at 1-2 procent af eleverne er udfordret af talblindhed alene, mens omkring 3-6 procent af eleverne har talblindhed foruden andre udfordringer som fx ordblindhed.
Lærer efterspurgte hjælp
Den konkrete anledning til at få lavet en vejledning var desuden en henvendelse fra en matematiklærer på en af kommunens folkeskoler, der søgte hjælp til en af sine elever.
”Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, efter de havde forsøgt sig med diverse indsatser for at løfte eleven. Oplevelsen var, at eleven profiterede af intensive indsatser, men at eleven havde svært ved at fastholde det lærte over tid,” fortæller han.
Rasmus Ulsøe Kær afdækkede en lang række misforståelser hos eleven, blandt andet at eleven lavede samme fejl ved minusstykker.
”Eleven trak konsekvent den mindste fra den største, selvom eleven gik i udskolingen,” fortæller han.
Når en elev gentager samme fejl gennem flere år, kan det ifølge Rasmus Ulsøe Kær være et tegn på talblindhed, fordi det kan pege på, at den bagvedliggende forståelse mangler.
”Det er dog ikke nok i sig selv til at konstatere, om der er tale om talblindhed,” understreger han.
Opbakning til at anvende særlige prøvevilkår
I vejledningen præsenterer Rasmus Ulsøe Kær blandt andet, hvad der kendetegner talblindhed, hvilke indsatser der kan være relevante for elever med tegn på talblindhed, og hvordan særlige prøvevilkår efter konkret vurdering kan komme på tale.
”Jeg ved ikke, hvor mange elever der er gået til afgangsprøve på særlige vilkår på basis af en mistanke om talblindhed, men jeg er overbevist om, at det ikke er i nærheden af 1-2 procent. Og hvis der endda er op mod 3-6 procent med tegn på talblindhed, er det potentielt tusindvis af elever hver år, hvor det bør vurderes, om de har behov for særlige prøvevilkår,” siger han.
Rasmus Ulsøe Kær understreger, at det er op til skolelederen at afgøre, om en elev kan gå til prøve på særlige vilkår.
Men med vejledningen forsøger han at sende et signal til lederne om, at forvaltningen bakker op om, at skolelederne bruger reglerne om særlige prøvevilkår.
Uvist, hvor meget indsatser kan hjælpe
Det vigtigste formål med vejledningen er dog at hjælpe matematiklærerne med at sætte ind med indsatser, der er målrettet talblindhed, fortæller han.
”Det er et stadig et nyt forskningsområde, så man ved faktisk ikke så meget om, hvad der hjælper. Men der er fagligt grundlag for, at det kan være relevant at bruge konkreter, tabeller og taltavler. Så det er vigtigt at gøre det til værktøjer, eleven bruger systematisk i den daglige undervisning,” siger han.
I vejledningen kan matematiklærerne også læse, at det kan være en god ide at gøre lommeregneren til en helt almindelig del af undervisningen, fordi det kan hjælpe eleven med at flytte fokus fra færdigheder til problembehandling.
Rasmus Ulsøe Kær understreger dog, at selvom det er vigtigt at sætte så tidligt ind som muligt, har han ikke en forventning om, at man kan kompensere lige så meget som med ordblindhed.
”På ordblindeområdet har vi stærke kompenserende teknologier og mere etablerede arbejdsgange. Det er sværere med talblindhed, for vi ved stadig for lidt om, hvilke indsatser der virker bedst,” siger han.
National test kan være mere end tre år fra at være klar
Udover at lave en vejledning til skolerne har Rasmus Ulsøe Kær tilmeldt kommunens skoler til afprøvningen af den nationale talblindhedstest, som han faktisk selv arbejdede med, da han sad i Undervisningsministeriet som læringskonsulent.
Afprøvningen skal køre de næste tre år, men hans erfaringer siger ham, at der godt kan gå ét til to år yderligere, før testen rent faktisk bliver indført som et redskab fra ministeriet.
”Og der er ikke en garanti for, at den automatisk kommer til at give rettigheder på samme måde som ordblindetesten, selvom det ville være det mest fornuftige,” siger han.
Rasmus Ulsøe Kær håber, at andre kommuner vil lade sig inspirere af vejledningen.
”Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er vi den første kommune, der nu har en samlet vejledning om talblindhed faglige indsatser og prøvevilkår. Jeg har med vilje skrevet den meget generel, så den også kan bruges af andre kommuner, som så også kan videreudvikle på den,” siger han.
Ifølge ham har enkelte kommuner dog allerede forsøgt at sætte fokus på talblindhed.
”I Aarhus har man fx et krav om, at der skal laves en handleplan, hvis en elev har talblindhed. Men det er svært at give elever rettigheder eller sætte krav om handleplaner, når der endnu ikke findes en test til at opspore dem,” siger han.
Indfører som de første hjælp til talblindhed: ”Nu kan vi altså ikke vente længere”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.