Det har mildest talt trukket ud. Men nu skulle den være god nok: En national talblindhedstest er på trapperne.
I løbet af foråret lander der en invitation til skolerne om at være med til at afprøve testen fra næste skoleår. Og hvis alt går vel, er den klar til national drift ultimo 2028.
Det fortæller Bent Lindhardt, lektor i matematik ved professionshøjskolen Absalon, der er en af eksperterne bag testen.
”Det er vigtigt at understrege, at testen vil blive udvidet fra at være forbeholdt 4. klasse til nu at dække flere klassetrin. Så vi håber, at vi kan få rigtig mange med til afprøvningen,” siger han.
Det er virkelig grundforskning i et meget lidt belyst emne. Så man må nok bære over med, at vi tumler lidt rundt i starten
Bent Lindhardt Lektor i matematik, professionshøjskolen Absalon
Skal også pege på indsatser
Talblindhedstesten bliver todelt og kommer til at bestå af en digital test og en efterfølgende samtaletest.
De to test vil tilsammen kunne fortælle, om en elev har tegn på talblindhed, lyder det fra Bent Lindhardt.
”Her vil mange lærere helt naturligt tænke: ’Det er fint, men hvad så bagefter?’” siger han og tilføjer:
”Det er vi sideløbende med udviklingen af screeningstesten i gang med at finde ud af i et projekt i tre kommuner,” fortæller han.
Læs også
Her er der i samarbejde med matematikvejledere udpeget 20 elever med tegn på talblindhed fra 3. til 7. klasse, som man afprøver forskellige undervisningstiltag med.
”Det er virkelig grundforskning i et meget lidt belyst emne. Så man må nok bære over med, at vi tumler lidt rundt i starten. Men vi mener, det er vigtigt, at lærerne ikke bare bliver efterladt på perronen med et testresultat, de ikke ved, hvordan de skal handle på,” siger Bent Lindhardt.
Skal afprøves på hele klasser
En afgørende forskel fra de tidligere versioner af den digitale test, der har været arbejdet med, er, at den nu skal afprøves på hele klasser.
Tidligere var planen, at den kun var tiltænkt de 25 procent fagligt svageste elever, som skulle identificeres ved hjælp af resultaterne i nationale test i matematik.
”Det betyder, at vi får markant mere data at arbejde med, så resultaterne bliver mere sikre, når vi laver en score for, hvornår man udviser tegn på talblindhed,” siger Bent Lindhardt.
Han understreger, at selv om testen nu er for alle elever på flere klassetrin og ikke kun for de fagligt svageste elever i 4. klasse, så er der grundlæggende tale om det samme testmateriale justeret efter aldersgruppe.
”Vi arbejder med helt samme definition på talblindhed som i starten, og det har hele tiden været meningen, at det skulle være en todelt screeningstest. Det er en videreudvikling og ikke mindst færdiggørelse af det, der ligger i forvejen,” siger Bent Lindhardt og peger på et nyt setup som afgørende for, at projektet ser ud til at lykkes denne gang.
Er man talblind, er man i princippet intellektuelt velfungerende og kan klare sig i andre fag. Men man har nogle vanskeligheder, specifikt når det kommer til tal
Bent Lindhardt Lektor i matematik, professionshøjskolen Absalon
Har tre fonde i ryggen
Talblindhedstesten blev besluttet helt tilbage i forbindelse med skolereformen i 2014. Børne- og Undervisningsministeriet satte et udviklingsprojekt i gang, hvor en test til elever i 4. klasse blev udviklet.
Det blev afsluttet i 2019, men ved projektets afslutning var der fortsat behov for afprøvning og videreudvikling af testen. Det skete fra 2020 i et projekt under Epinion og DPU.
Siden er opgaven overgået til Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM), som et led i projektet Forum for Matematikvanskeligheder (Fomava)
Arbejdet foregår igen i samarbejde med Epinion og i tæt kontakt med Børne- og Undervisningsministeriet. Og denne gang er arbejdet støttet af tre pengestærke fonde i form af Novo Nordisk Fonden, Egmont Fonden og TrygFonden, påpeger Bent Lindhardt.
”Der har måske manglet økonomi for at få testen helt over stregen tidligere. Det er på plads nu, og alle kræfter er virkelig blevet lagt i,” siger han.
Svært at isolere talblindhed
En af de store udfordringer har været at finde ud af at indrette testmaterialet, så det tester specifikt for talblindhed og ikke for generelle indlæringsvanskeligheder, fortæller han:
”Er man talblind, er man i princippet intellektuelt velfungerende og kan klare sig i andre fag. Men man har nogle vanskeligheder, specifikt når det kommer til tal”.
Har man først givet folk prædikatet talblind, er det svært at fjerne det igen. Så når vi skal sætte grænsen, må det hellere starte med at være for restriktivt end det modsatte
Bent Lindhardt Lektor i matematik, professionshøjskolen Absalon
Men forskningen viser betydelige overlap mellem talblindhed og andre udfordringer. Blandt andet ordblindhed og ADHD.
”Overlappet mellem dysleksi og dyskalkuli peger på, at der er en gruppe elever, der generelt har svært ved at arbejde med systemer, hvor der er få symboler, der bruges i en varieret sammenhæng,” siger Bent Lindhardt.
Her bidrager arbejdet med de 20 elever fra tre kommuner i forhold til at hjælpe eksperterne med at identificere de specifikke markører, der peger på talblindhed – eventuelt i kombination med andre indlæringsvanskeligheder – men ikke generelle indlæringsvanskeligheder, påpeger han.
For eksempel har de fået øjnene op for, hvor voldsom en talglemsel nogle af eleverne med talblindhed har.
”De når til et punkt, hvor de egentlig har forstået noget. Dagen efter er det fuldstændig væk. De kan have ekstremt svært ved at fastholde læring af helt banal karakter”, siger han og tilføjer:
”Det giver naturligvis også anledning til overvejelser over, hvor meget krudt man egentlig skal bruge på at lære eleverne færdigheder kontra at lære dem at bruge hjælpemidler.”
Vil ikke kunne sætte to streger under talblindhed
Der er mange ting, eksperterne ikke er færdige med at overveje endnu, påpeger han.
Det skyldes dels, at talblindhed fortsat er et relativt nyt begreb i forskningssammenhæng.
”Men det skyldes også, at det er en kompleks størrelse, der både handler om, hvordan man opfatter størrelser, om man kan læse og skrive tal, om man kan regne med dem, og om man kan kontekstualisere dem,” siger Bent Lindhardt og tilføjer:
”Tingene er selvfølgelig koblet til hinanden i en vis grad. Men der er mange facetter i spil, der gør, at man ikke kan lave et testmateriale, der sætter to streger under, at nogle er talblinde, mens andre ikke er. Vi har en gruppe, der har nogle forskellige udfordringer i forskellige grader, og tilsammen kan det summe op til talblindhed.”
Vil helst undgå en gul kategori
Alligevel mener Bent Lindhardt, det er vigtigt, at der faktisk bliver sat en grænse for, hvornår man tester talblind og nævner i forlængelse af det, at han meget gerne vil undgå, at man laver to grænseværdier "så der fremstår en ’gul kategori’ af elever, som man kender det fra ordblindetesten”.
”Jeg foretrækker én grænse, som vi selvfølgelig kan rykke i takt med, at vi får mere viden,” siger Bent Lindhardt og tilføjer:
”Har man først givet folk prædikatet talblind, er det svært at fjerne det igen. Så når vi skal sætte grænsen, må det hellere starte med at være for restriktivt end det modsatte”.
”Derfor glæder jeg mig også til, at testmaterialet efter projektet vil blive tilbudt gratis til alle skoler, så drøftelsen af test og resultater har det samme nationale udgangspunkt”.
Om lidt kan du melde dig til at afprøve talblindhedstesten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.