Ikoner har gjort tilbagemeldinger til lærerne mere forståelige

Psykologer og logopæder kan have tendens til at gå op i detaljer, så når de gør rede for, hvad en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) viser, kan lærerne stå overvældede tilbage.

”Vi kan blive meget abstrakte i vores sprog og kaste rundt med ord som kognitive evner, verbal forståelse og problemløsningsevne uden rigtigt at forklare, hvad det betyder for eleven,” uddyber Pernille Skyum.

Hun er leder af PPR i Jammerbugt Kommune, som gennem nogle år har arbejdet med at forbedre sine tilbagemeldinger på PPV’erne, så lærerne får et klart billede af eleven.

”Vi har udviklet ikoner for de temaer, der kan være i en PPV. Vi begynder med at vise, hvad vi har opdaget, og så tilfører vi de nødvendige detaljer. En PPV må ikke kun være en afrapportering. Vi skal formidle indholdet,” siger Pernille Skyum, som i næste uge holder oplæg om tilgangen på årets dialogkonference om PPR på DPU i København.

Ikoner giver et billede af barnets udfordringer

Ikonerne er knyttet til to plakater, hvor den ene fokuserer på PPV’en.

”Vi sætter ikoner på plakaten for at gøre barnets udfordringer tydelige. Der kommer typisk tre-fire klistermærker på plakaten, for formidling handler om at vælge det vigtigste ud. Tidligere oplistede vi en lang række detaljer om barnet, inden vi til sidst kom til konklusionen. Nu har vi vendt det om, så vi begynder med konklusionen,” siger Pernille Skyum.

Broen på plakaten til venstre minder PPR og lærerne om, at de også skal arbejde med anbefalinger, og på plakaten om anbefalinger illustrerer broen, at de har viden med fra PPV’en.

PPR Jammerbugt vil kendes på, at medarbejderne træder tydeligt frem i konklusionen såvel mundtligt som skriftligt.

”Hvis vi propper den skriftlige kommunikation til med detaljer, bliver budskabet meget udvisket. Vi skal gøre det klart, at et barn med problemer med verbal forståelse både har svært ved at formulere sig præcist og med at opfatte det, andre siger. Det betyder, at barnet ikke er supergodt hjulpet af en mundtlig introduktion til, hvad eleverne skal lave i timen, og at barnet heller ikke prøver at spørge ind til det. Så barnet bliver enten passivt eller laver ballade,” eksemplificerer PPR-lederen.

Ikonerne står ikke alene. Yderst til højre på PPV-plakaten fører en bro over til en anden plakat med overskriften 'Anbefalinger & Indsatser'.

”På den første plakat minder broen om, at vi også skal arbejde med anbefalinger, og på plakaten om anbefalinger illustrerer broen, at vi har viden med os fra PPV’en,” fortæller Pernille Skyum.

Lærerne er med til at pege på anbefalinger

PPR Jammerbugt har arbejdet med visualiseringer i tre-fire år. For halvandet år siden begyndte rådgivningen også at inddrage lærere og pædagoger i, hvilke anbefalinger PPV’en giver anledning til, så eleven får den rette støtte.

”Tidligere sluttede et møde med, at vi sagde til lærerne, at de nu kunne gå i gang med x, y og z. I dag har vi en todelt proces, hvor vi først fortæller, hvad vi har fundet ud af, og dernæst ser vi sammen på, hvad vi kan gøre for barnet. Vi er opmærksomme på, at det pædagogiske personale skal tage aktivt del i arbejdet, så vi ikke sidder og doserer anbefalinger. Vi tager lærernes perspektiver på barnet alvorligt. Ellers kan det ikke lade sig gøre,” siger Pernille Skyum.

Samskabende anbefalinger kræver, at lærerne får maksimal indflydelse, understreger hun. Det giver dem så også maksimalt ansvar.

”Når det pædagogiske personale er med til at formulere anbefalingerne, giver det lærerne et sprog for den måde, de skal arbejde på. Vi oplever en større bekymringstendens i samfundet, og det kalder på, at lærere tager på sig, at de kan hjælpe elever med særlige behov. Det pædagogiske personale bliver opkvalificeret,” sammenfatter Pernille Skyum.

Anbefalinger skræddersys til den enkelte klasse

Samarbejdet om, hvad der skal til for at hjælpe en elev i undervisningen, fører ikke nødvendigvis til helt andre anbefalinger. Alligevel er der en afgørende forskel.

”Anbefalingerne er ikke meget anderledes end dem, vi tidligere selv skrev, men de er mere skræddersyede til den enkelte klasse. Dyret i åbenbaring er, at vi får koblet forståelsen af, hvad der er på spil for barnet i læringsmiljøet, sammen med hvordan vi kan give barnet mulighed for at handle. Vi får placeret rådene i en sammenhæng, så lærerne kan prøve dem af. Det er processen med at formulere anbefalingerne, som giver værdi,” siger Pernille Skyum.

En anden fordel ved dialog fremfor dosering er, at lærernes gode erfaringer bliver forstørret.

”Der kan være mange veje til at skabe bedre overblik for eleverne, og lærerne ved bedre end os, hvilken løsning der passer bedst til deres klasse.”

PPR holder stadig et spejl op for lærerne

Det er stadig vigtigt, at PPR holder et spejl op for lærerne, så de kan få et fornyet blik på deres undervisningspraksis, understreger Pernille Skyum.

”Vi kommer med et andet perspektiv, som kan supplere det, lærerne gør i forvejen. Det kan godt være, at lærere synes, de arbejder systematisk med eleverne, men det gør de ikke nødvendigvis,” siger Pernille Skyum.

Når det fungerer for 90 procent af eleverne i klassen, kan det være fristende for lærerne at sige, at andre må komme med en løsning for resten, tilføjer hun.

Men hun oplever, at det er kommet større velvillighed hos det pædagogiske personale på skolerne i Jammerbugt til at prøve andre tilgange til undervisningen af for at få alle elever med.

”Gudrun er, som hun er. Det bliver ikke anderledes, men hun kan agere anderledes, hvis vi stiller os et andet sted. Vi kan udfordre lærerne på en nænsom måde, så de får mulighed for at se på deres praksis gennem vores øjne: Kan en god opstart af dansktimen for eksempel flyttes til andre fag? Den slags små justeringer åbner vi for”.

En anden lavthængende frugt er at kommunikere visuelt.

”Det hjælper alle børn, som står på tæer for at følge med i undervisningen. Her nytter det ikke, at læreren siger: ’Jeg har lige fortalt, hvad I skal gøre.’ Det er bedre at tegne det på tavlen, for det er nemmere at huske billeder,” siger Pernille Skyum.

PPR skal møde hele klasseteamet

Et møde om en PPV tager som standard halvanden time. De første 30-45 minutter bruges på PPV’en og resten af tiden på at samskabe anbefalinger.

”Der er større sandsynlighed for, at vores viden om barnet kommer ud at arbejde i praksis, når vi møder hele klasseteamet. Derfor er det vigtigt at indgå en alliance med skolelederne, så de prioriterer tid til, at lærerne kan deltage i mødet. Det er en forudsætning i vores satsning,” siger Pernille Skyum.

Hun har tit haft en oplevelse af, at PPV’en er vigtigere for skolerne, før den bliver lavet, end når den er færdig.

”Det er paradoksalt, for det er først, når PPV’en er færdig, at der for alvor kan ske en indsats. Derfor fik vi den ide, at vi skulle lave anbefalingerne sammen med lærerne. I et samarbejde med skolechefen og skolelederne blev det til en fælles satsning og prioritering. Vi er enige om, at når vi bruger lang tid på at lave en PPV, er det også værd at bruge tid på at få den til at leve. Derfor har det stor værdi, at skolerne sætter tid af til, at lærerteamene kan mødes med os.”

Lærerne har allerede opgaven

I første omgang kan lærere måske synes, at de skal til endnu et møde, medgiver Pernille Skyum. Men opgaven med at følge op på PPV’en er ikke flyttet fra PPR til skolerne, for på et eller andet tidspunkt vil lærerne være nødt til at forholde sig til vurderingen.

”Vi laver en PPV ud fra en formodning om, at barnet har brug for ekstra bistand, og den støtte skal skolen give. Børn, som er dårligt begavede, har for eksempel brug for, at lærerne på tværs af fagene tænker i, at deres undervisning tilgodeser flere faglige niveauer,” siger Pernille Skyum.

Med fyldte skemaer kan det være svært for lærere at få øje på, hvordan man allokerer ressourcer til elever med specielle behov i almenskolen, erkender PPR-lederen.

”Det ændrer ikke på, at skolen har opgaven. Vi tager så vores del af implementeringsopgaven på os ved at gå et skridt tættere på praksis. Inklusion kræver en investering, og vores tilgang er et bud på, hvad en investering kan være. Sammen med skolerne har vi sat rammen for, hvordan det kan lykkes.”

Godt gearet til ny aftale om specialundervisning

Samarbejdet mellem skolerne og PPR i Jammerbugt Kommune passer godt til den nye politiske aftale om specialundervisning, vurderer Pernille Skyum.

Aftalen vil ophæve reglen om, at en elev skal have mindst ni timers støttebehov om ugen for at få tildelt specialundervisning, Det medfører, at der skal laves færre PPV’er.

”Aftalen giver os anledning til at se på, om vi bør justere vores praksis til. For der vil stadig være brug for, at vi producerer viden til skolerne. Uanset om et barn har en psykiatrisk diagnose eller ej, er der brug for at se på barnets læringsmiljø. Børns trivsel og udvikling er meget påvirkelige, så vi er nødt til at gøre os umage med at lykkes med vores konsultative arbejde,” siger PPR-lederen.