Hvorfor taler vi om Norge på spørgsmålet, om lærerne lettere skal kunne gribe fysisk ind?

Hvorfor er det, at Tesfaye vil give lærerne øgede magtbeføjelser?

Reglerne om magtanvendelse er i dag uklare og utilstrækkelige. For der er stor usikkerhed blandt lærerne om, hvornår og hvordan det er tilladt at udøve fysisk magt mod elever. Det er der bred enighed om i skoleverdenen og blandt politikere. Undervisningsministeren har kaldt de nuværende regler for ”udtryk for en slatten pædagogik”, og at de mangler ”sund fornuft”. 

Danmarks Lærerforening har desuden påpeget, at reglerne ikke dækker tilstrækkeligt i situationer, hvor lærere griber fysisk ind af hensyn til elevernes tryghed og til at kunne gennemføre undervisningen. Derfor står læreren uden klare regler for, hvad der er tilladt og nødvendigt for at beskytte elever, sikre ro i klassen og drage omsorg for fællesskabet, har lærerforeningen påpeget. Det gør, at lærere kan komme i klemme og i værste fald miste deres job, viser lærerforeningens erfaringer. Og det kan føre til, at lærere i nogle situationer undgår at gribe ind.

Hvornår regner vi med, at der sker noget?

Regeringen har meldt ud, at den regner med at kunne vedtage en ny lov til februar. Foreløbig er det eneste officielle, at ”lovforslaget har til formål at tydeliggøre skolens ansvar for at drage omsorg for eleverne i skoletiden, og at det som led i varetagelsen heraf kan være nødvendigt at anvende magt over en elev.”

Lovforslaget sigter mod at udvide lærernes hjemmel til magtanvendelse og give tydelige bestemmelser for, hvordan den magt må bruges. Det skal ifølge regeringen være med til at sikre retssikkerheden for både skolens personale og eleverne.

Regeringen har endnu ikke konkretiseret, hvordan lovhjemlen til lærernes øgede magtbeføjelser, skal konkretiseres.

Hvorfor er Norge interessant i denne sammenhæng?

I Norge er reglerne om magtanvendelse ændret dette skoleår, og de regler har Mattias Tesfaye sagt, at han er inspireret af.

Konkret har de nye regler haft til formål at tydeliggøre, at en lærer også kan gribe fysisk ind for at standse forstyrrelser af undervisningen, for at undgå at situationer eskalerer og hvis nogen udsættes for psykiske krænkelser. I Danmark kan en lærer i dag kun gribe fysisk ind, når en elev er til fare for sig selv, andre eller inventar.

I Norge kræver handlinger som lærere udøver som en del af skolens opdrager- og omsorgsansvar ikke lovhjemmel. For yngre elever kan en del af omsorgsansvaret være at tage en genstand fra en elev for at forhindre, at den bliver ødelagt. I nogle situationer med de yngste elever kan det være accepteret at lede en elev ved hånden eller armen, selvom eleven ikke vil, uden at det kræver lovgrundlag.

Den norske lov understreger, at fysisk indgriben kun ske, hvis andre tiltag ikke er tilstrækkelige ud fra en skønsmæssig vurdering, som foretages af den ansatte. Det fysiske indgreb kan ikke gå videre end det, som er nødvendigt. Kravet indebærer, at indgrebet skal være egnet til at afværge den aktuelle situation, og at indgrebene skal være så få, kortvarige og skånsomme som muligt. Der skal foretages en forholdsmæssighedsvurdering af det aktuelle indgreb. Indgrebet må stå i rimeligt forhold til de interesser, som skal varetages.

Der er også krav om indberetning og information til forældre. Der er desuden i loven pligt til at forebygge at undgå fysiske indgreb over for elever.

Hvorfor bliver der også talt om fysisk guidning?

Danmarks Lærerforening har tidligere bedt juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard om at komme med forslag til, hvordan lærernes retssikkerhed kan forbedres. Han pegede på voksenansvarsloven og begrebet “fysisk guidning”.

Fysisk guidning bliver i voksenansvarsloven defineret som en fysisk kontakt, som barnet eller den unge ikke modsætter sig. Det kan være, at den voksne lægger en hånd på barnets skulder og uden modstand fører barnet et andet sted hen. Barnet eller den unge kan også efter en individuel vurdering og omstændighederne kortvarigt fastholdes. Men gør barnet modstand, skal den fysiske kontakt straks ophøre.