Heunicke billiger ikke gratis modersmåls­undervisning i arabisk: Men ukrainsk vil han gerne finansiere

Hvorfor skal danske skatteborgere betale for, at børn i danske folkeskoler bliver undervist i arabisk?

Sådan lød Danmarksdemokraternes ordfører Ulrik Knudsens begrundelse for partiets forslag om, at Folketinget skal forbyde kommuner at udbyde modersmålsundervisning i andre sprog end EU/EØS, Grønlands og Færøsk.

Partiet har tidligere peget på, at nogle kommuner, fx Sønderborg tilbyder gratis modersmålsundervisning i fx arabisk.

Det er ifølge partiet en forkert prioritering, når Pisa viser, at børn med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere end etnisk danske børn, ligesom de mener, at det kan lede til parallelsamfund.

Spørgsmålet ledte tirsdag til en halvanden time lang debat i folketingssalen, hvor Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Borgernes Parti støttede forslaget, mens Socialdemokraterne, Radikale, SF, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet dannede flertal imod.

Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) understregede gang på gang, at han ikke billiger, at kommuner tilbyder gratis modersmålsundervisning i arabisk.

”Min holdning til det her er meget klar: Det er ikke en kommunal kerneopgave at udbyde modersmålsundervisning i sprog, der ikke er hovedsprog i EU eller EØS eller på Færøerne eller i Grønland,” sagde ministeren og fortsatte:

”Jeg synes, der er mange andre ting, også integrationsmæssige indsatser, som er langt vigtigere at få løftet rent fagligt i forhold til den gruppe børn end at bruge kommunale ressourcer på at lære dem det modersmål, de taler der, hvor de kommer fra.”

Heunicke: Ukrainske børn skal kunne få undervisning

Når undervisningsministeren alligevel ikke støtter forslaget, handler det dels om, at han ikke vil blande sig i det kommunale selvstyre og dels om, at det vil betyde, at kommunerne ikke kan tilbyde modersmålsundervisning til ukrainske børn, forklarede han.

Regeringen ønsker at fjerne særloven for ukrainere, og hvis man så samtidig fjerner muligheden for modersmålsundervisning uden for EU, så vil de ukrainske børn ikke kunne få den modersmålsundervisning, som ministeren mener, de har brug for.

”Jeg mener, det er helt centralt, at børn fra Ukraine får den her mulighed for at få modermålsundervisning,” sagde ministeren.

”Så hvis man slår ring om Ukraine, skal man finde en anden måde at gøre det på end det, der sker i dag, for det kan vi så ikke gøre, som forslaget er formuleret her,” tilføjede han.

Fire kommuner underviser i arabisk

Som reglerne har været siden 2002, har kommunerne pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til børn af forældre fra EU/EØS-lande samt Færøerne og Grønland.

Danmarksdemokraterne har tidligere spurgt ministeren efter et oveblik over, hvor mange kommuner der tilbyder undervisning i andre sprog. Et fuldt overblik findes ikke, men undervisningsministeren oplyste, at fire kommuner tilbyder undervisning i arabisk: København, Ballerup, Ringsted og Sønderborg. Derudover kan flere kommuner tilbyde modersmål i andre sprog.

Debatten handlede primært om modersmål i arabisk, fordi et vigtigt argument for Danmarksdemokraterne , DF, Venstre og Konservative var at bekæmpe parallelsamfund. Noget, der ifølge de fire partier hænger sammen med modersmålsundervisningen.

Nej til bedstemodersmålsundervisning

SF's ordfører Sigurd Agersnap kom med tre argumenter for, hvorfor man skal bruge skattepenge på modersmålsundervisning. For det første pegede han på forskningen:

”Det er, som om der i debatten herinde og måske også i beslutningsforslaget ligger en antagelse om, at er der mindre modersmålsundervisning, vil folk blive bedre til dansk. De undersøgelser, der er på området fra Danmark fra 2011 og 2022, viser, at der er en sammenhæng mellem modersmålsundervisning og bedre danskkundskaber. Og erfaringen fra 2002, hvor man afskaffede kravet om modersmålsundervisning, viser også, at det satte sig, især for drengene, i dårlige danskkundskaber.”

Hans andet argument gik på, at modersmålsundervisning, fordi den foregår i almindeligt skoleregi, styrker integrationen og modvirker parallelsamfund i modsætning til, hvis forældrene sender deres børn til moskeen eller kulturcenteret for at lære fx arabisk.

Hans tredje argument handlede om at undgå en centraliseret skolepolitik.

”Vi skal have tillid til, at lærere og også fagprofessionelle ude i skolen, pædagoger og lærere, kan planlægge undervisningen, kan trække de rigtige lærematerialer frem, som hjælper børnene med at lære og også lære dansk. Og det kan også være at understøtte modersmålsundervisning.”

Han kom dog med et forbehold, der handlede om det, han kaldte ”bedstemodersmålsundervisning”.

”Hvis man har forældre, som burde have tilegnet sig dansk, men som måske er dobbelt halvsprogede, mener jeg ikke, man skal have modersmålsundervisning.”

SF: ”Det her er en investering i forebyggelse”

Danmarksdemokraternes Marlene Harpsøe undrede sig over, hvordan SF's ordfører kunne forsvare modersmålsundervisning i arabisk, når kommunerne skal spare, hvortil Sigurd Agersnap svarede:

”Det her er en investering i forebyggelse eller tidlige indsatser, som faktisk gør, at det bliver billigere på sigt. Jeg mener, at forskningen tyder på, at modersmålsundervisning kan være en del af det, altså at man laver en investering i noget, der gør, at en række unge mennesker bedre kan indgå i det danske samfund senere.”