En matematiklærer går til læsevejlederen for at få hjælp til en ordblind elev. Her lyder svaret, at vedkommende ikke ved så meget om matematik, og at læreren i stedet skal gå til matematikvejlederen.
Hos matematikvejlederen lyder svaret til gengæld, at vedkommende ikke ved så meget om ordblindhed, og at læreren skal gå til læsevejlederen.
Maria Bruun-Jensen og Maria Frantzen Sanko er to lærere, der har let til grin, og derfor lyder der da også en latter, som de opridser situationen, de som henholdsvis matematik- og læsevejleder på Pilegårdsskolen i Tårnby Kommune tidligere har været med til at sætte kollegaer i.
Men man mærker tydeligt frustrationen lige under overfladen:
”For det ender jo med, at ingen griber bolden. Og bolden er jo altså et ægte menneske med brug for hjælp”, siger Maria Bruun-Jensen.
Derfor besluttede de to vejledere, at de var nødt til at rykke tættere på hinandens fagligheder, hvis de gerne ville arbejde med ”det hele barn”.
Inkluderende matematik
Det arbejde er nu mundet ud i, at de sammen har skrevet bogen ’Inkluderende matematik - skab deltagelsesmuligheder for alle’.
I den giver de deres bud på, hvordan tværfagligt vejledersamarbejde kan være måden at navigere i dyskalkuli, matematikangst, ordblindhed, DLD, og hvad der nu ellers kan være i den cocktail, der kan skabe matematikvanskeligheder for en given elev.
En vigtig pointe i bogen er, at det er vigtigt at fokusere på én ting ad gangen. For de to vejledere var det de digitale hjælpemidler, der blev indgangen til deres samarebejde.
Blandt andet for at udfordre en klassisk forestilling om, at så længe læsevejlederen hjælper eleven med at få styr på sin læse- og skriveteknologi, så kan matematiklæreren sænke skuldrene.
”Vi har arbejdet med, hvordan man bruger Appwriter i matematik, men jeg sad som læsevejleder også med på kurserne, da skolen fik adgang til Equatio”, fortæller Maria Frantzen Sanko.
Den tilgang er kendetegnende for de to vejlederes tilgang, fortæller de. Det handler om at finde ting, man kan undersøge i fællesskab med ståsted i hver sin faglighed.
”Vi går gerne med ind i hinandens undervisning. Og vi er endt der, hvor jeg nu gerne til skole-hjem-samtaler som matematiklærer siger, at man skal huske at læse hver dag. Det overrasker ofte forældrene. Men det kan altså lige så godt være læsningen som selve matematikken, der spænder ben”, siger Maria Bruun-Jensen.
Et langt, sejt træk af få lærerne med
De to vejledere oplever, at tilgangen vinder indpas hos skolens lærere.
”Men jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at det ikke har været let. Jeg har været vejleder i 10 år. Det er først nu, jeg føler, jeg ikke selv skal banke døren ind”, siger Maria Bruun-Jensen.
Og de to vejledere er ikke i tvivl om, hvad der skal til, for at matematiklærerne selv opsøger den viden, som vejlederne har været med til at opbygge i deres samarbejde.
”Lærerne skal opleve, at bare én enkelt ordblind elev med deres hjælp rykker i matematik. Så er der noget at bygge på. Hvis lærerne oplever at blive selvhjulpne og at kunne agere med den ordblinde elev i undervisningen i stedet for at måtte vente på at få hjælp af læsevejlederen. Og så ruller snebolden”, siger Maria Frantzen Sanko.
Vi er lykkes med at udvikle nogle værktøjer, der reelt kombinerer elementer på tværs af læsning og matematik
Maria Frantzen Sanko Læsevejleder, Pilegårdsskolen
Derfor er det vigtigt, at der er ”lav indstigning og højt til loftet”, når man designer indsatserne, pointerer de to vejledere.
”Igen: Gør én ting. Hold fast i en måned. Evaluer. Juster. Og så kan man gradvist udvide indsatsen”, siger Maria Frantzen Sanko.
En reelt tværfaglig model
Deres nye bog indeholder en introduktion til forskellige matematik- og læsevanskeligheder og opgaver, der er velegnede til at skabe en mere inkluderende matematikundervisning.
Det kan for eksempel være fordi, de lægger op til en praktisk tilgang, eller fordi de er lette at niveaudifferentiere.
Og endelig præsenteres den model for at arbejde med problemløsende matematik, som de to vejledere har udviklet i fællesskab: Opalen.
Her har eleverne 24 kort med forskellige strategier – lige fra at kigge i formelsamlingen til at indtale opgaven med tale-til-tekst.
Trinnene for eleverne lyder: Overblik over opgaven, placering af strategikort, argumentation for placering, løsning af opgaven, evaluering af processen og til sidst lægge en ny strategi.
Maria Bruun-Jensen har arbejdet med flere modeller for problemløsning, der er udviklet til matematik.
”Men jeg synes, mange af dem har den mangel, at det ikke er angivet, hvornår de digitale hjælpemidler helt konkret kommer ind i billedet”, siger hun og tilføjer:
”Her har vi at gøre med et værktøj, jeg ikke kunne have tænkt selv uden at have en læsevejleder med inde over”.
Kræver ledelsesopbakning
Maria Frantzen Sanko nikker. Det er vigtigt at have respekt for hinandens fagligheder og også for, at der er ting i matematik, læsevejlederen ikke skal blande sig i, og omvendt, understreger hun:
”Men vi er lykkedes med at udvikle nogle værktøjer, der reelt kombinerer elementer på tværs af læsning og matematik. Og der sker for alvor noget i forhold til flere eleveres deltagelsesmuligheder, når tingene flettes sammen”.
På Pilegårdsskolen er der afsat tid til, at hele vejledergruppen kan mødes hver anden mandag, hvor der både er plads til at vende specifikke indsatser og at lægge skinner for de overordnede strategier, der vil berøre hele lærerkollegiet.
Og de to vejledere er ikke sene til at understrege, at der skal ledelsesopbakning til, hvis man skal kunne samarbejde på samme måde som dem.
”Som vejledere har man selvfølgelig også driftsopgaver, men her er vi i dén grad ovre i udvikling. Og al udvikling kræver ledelsesopbakning”, siger Maria Bruun-Jensen og understreger, at det er lettere at få afsat tid, jo flere elever en udviklingsindsats kommer til gavn.
”Og med denne her tilgang rammer vi jo meget bredt”, siger hun.
Matematikvejlederen understreger, at tilgangen ikke betyder, at man som matematiklærer skal være ekspert i ordblindhed. Den del hører stadig til ovre hos læsevejlederen.
”Det handler mere om at få øjnene op for, at der er utrolig mange faktorer, der er afgørende for, om et barn lykkes i matematik. Man kan ikke skrue på alle knapperne på én gang", siger hun og tilføjer:
"Derfor er den vigtigste, at kunne justere på sin egen didaktik. Og netop det, giver bogen en metode til".
Her samarbejder læse- og matematikvejlederen om 'inkluderende matematik': Få deres bedste råd
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.