Det er ikke længere kun børnene, der i god tid inden skolestart skal forberedes på, hvad det vil sige at gå i skole og være en del af et fællesskab.
På Vestfjendsskolen i Vridsted i Viborg Kommune blev de kommende børnehaveklasseforældre som noget nyt inviteret til forældremøde allerede i februar.
Altså et halvt år før, de første gang afleverer deres barn til første skoledag.
Formålet var ikke at være i god tid med praktisk info om pennalhuse, og hvilken skoletaske de skal købe til deres børn, forklarer lederen af skolens eneste børnehaveklasse, Dorthe Bundgaard Clausen, der også er næstformand i Børnehaveklasseforeningen.
Hun kalder mødet for et ’ice-breaker’-møde, som allermest handlede om at forældrene skulle lære hinanden lidt at kende.
”Vi får børn fra tre forskellige børnehuse, så der er en del, der aldrig har mødt hinanden før. Og så handlede det også om, at de skal til at forberede sig på, at deres barn skal starte i skole til august og om at afmystificere, hvad det vil sige at starte i skole. For nogle forældre har nogle forestillinger, som måske ikke altid passer,” siger hun.
Dorthe Bundgaard Clausen oplever generelt, at forældre i dag er mere usikre end tidligere, og derfor skaber et tidligt forældremøde tryghed.
”Forældrene vil så gerne gøre alting rigtigt, men de tror ikke altid helt på sig selv. Så de vil gerne guides og informeres. Min erfaring er, at jeg er nødt til at informere meget mere nu, end jeg har gjort tidligere. Forældrene kan jo Google alting, men de kan ikke læse sig til, hvordan det lige præcis er at gå i børnehaveklassen på Vestfjendsskolen,” siger hun.
Hun oplever dog, at det fungerer bedst, når hun ”ikke guider alt for meget”.
”Men at de i stedet har dialogen med de andre på et forældremøde, hvor de selv bliver aktive.”
Rart ikke kun at snakke om vind og vejr
Forældremødet valgte hun at lave med inspiration fra stationsundervisning. På den måde fik flere talt sammen i mindre grupper, og de fik et indblik i, hvad børnene kommer til at lave i skolen.
I alt var der seks ’stationer’/borde, som forældrene skulle cirkulere imellem. På hver station var der et oplæg til et tema, som forældrene blev bedt om at drøfte. Det var fx Ambitioner, krav og trivsel eller Fællesskab og relationer.
Til hvert tema var der desuden fire-fem spørgsmål, gruppen kunne tage udgangspunkt i fx: Hvad gør I, når jeres barn siger: ”Det kan jeg ikke”? Hvordan snakker I om konflikter? eller Hvilke ting er dit barn blevet bedre til det sidste år?
Dorthe Bundgaard Clausen startede mødet med at orientere forældrene om, hvilke emner de skulle drøfte, og hvad stationsundervisning går ud på.
Hun satte en timer på syv-otte minutter, og når klokken ringede, blev forældrene bedt om at skifte station.
”De cirkulerede på bedste vis, og der var en supergod snak og summen. Bagefter var der flere forældre, der tilkendegav, at det var rart, at mødet var styret og struktureret, og at de ikke bare skulle sidde og lytte og se et powerpoint-show,” siger Dorthe Bundgaard Clausen og tilføjer:
”Der var også flere, der sagde, at de syntes, det var rigtig rart at lære de andre forældre at kende på den her måde, hvor de ikke bare skulle snakke om vind og vejr, men havde nogle konkrete, vedkommende spørgsmål, som de kunne snakke om.”
Det vigtige er samtalen
I bund og grund handler det om at opbygge et stærkt forældrefællesskab, forklarer hun.
”Det er ligesom med børnene, når de starter i skole, hvor vi træner dem i at opbygge relationer. Det skal forældrene også. Og hvis forældrene er interesserede i at være en del af fællesskabet, når børnene starter i skole, så er deres børn det også.”
Derfor var det heller ikke så vigtigt, om de lige nåede rundt om alle spørgsmålene, mener børnehaveklasselederen.
”Ved nogle stationer gik der andre samtaler i den, for eksempel sportssnak, men det gjorde ikke noget. Det vigtige er, at de har en samtale, og når de snakker om noget, der ikke er højtravende eller ’farligt’, bygger de måske også de første grundsten til, at det bliver nemmere at snakke sammen senere, når der måske bliver nogle ting, som ikke er så nemme eller rare at snakke om.”
Det er første gang, hun har holdt et forældremøde, der var så struktureret og med stationer, fortæller Dorthe Bundgaard Clausen.
Men hun vil helt sikkert gøre det igen.
”Det var godt, at forældrene fik snakket sammen og måske også blev udfordret lidt. 'Nå, gør I sådan?' Der var en mor, der havde været til åbent hus på skolen i december, hvor min skoleleder havde sagt, ’husk nu, at det, børnene kan, det skal de også’,” siger hun.
Det kan fx være at bære deres taske selv og sætte madkassen i køleskabet.
”Efter vores forældremøde var hun blevet mere bevidst om, at hun skulle til at stille lidt flere krav til sin datter. Der var flere andre, der stemte i med ’nå ja, det kunne godt være, at de måske skulle gribe nogle ting an på en lidt anden måde’,” siger Dorthe Bundgaard Clausen.
Hun har også indkaldt forældrene til et mere almindeligt forældremøde her kort før sommerferien og er spændt på, om det kan mærkes, at de har mødtes i februar.
Her inviteres nye forældre til ’icebreaker’-møde et halvt år før skolestart
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.