Cirka 30.000 elever plejer at lægge vejen forbi Nationalmuseets undervisningstilbud i løbet af et år.
Det gør museet til et af de allermest populære ekskursionsmål for danske folkeskoler.
Men det seneste år har tallet været tæt på et stort, rundt nul. Her har museet lukket deres undervisningstilbud ned og tænkt det helt forfra.
Resultatet er et helt nyt undervisningsprogram, som udvalgte skoleklasser i disse dage er i gang med at teste, inden museet efter planen igen inviterer skoleklasser fra hele landet indenfor fra den 7. september.
En af testklasserne er 5.y fra Langelinieskolen, der en solrig fredag i maj har taget opstilling foran museet 10 minutter inden åbningstid.
Klassens lærer Brian Kaplan Pedersen stikker hovedet sammen med Nationalmuseets undervisnings- og udviklingsansvarlig Ulla Hahn Ranmar, der med lav stemme afslører dagens tema:
”Det skal handle om kærlighed.”
”Uuuuh. Tidløst.”
”Altid.”
Temaer i stedet for emner
For mens museet tidligere primært har udbudt periodebaserede forløb, skal det fremover handle om temaer.
800 elever er blevet spurgt, hvad de interesserer sig for, og svarene er kondenseret ned til fem tidløse af slagsen:
'Kærlighed', 'penge og værdi', 'fællesskab', 'det gode menneske' og 'en verden i forandring'.
Dermed går forløbene også fra primært at koncentrere sig om én af museets udstillinger, til at temaet nu skal være den røde tråd, der fører eleverne igennem flere tidsaldre - og gerne på en undersøgende og legende måde.
Et museum er ikke et sted, man besøger, og så kan man kongerækken, når man går. Det er et sted, hvor man fascineres og fortrylles
Rane Willerslev Direktør, Nationalmuseet
"Nationalmuseet har generelt de seneste år været optagede af at bevæge os væk fra en indefra-og-ud-tilgang, hvor vi ser os selv som siddende på en masse viden, vi inviterer folk ind for at få," siger Ulla Hahn Ranmar.
"I stedet tager vi udgangspunkt i, hvad gæsterne er optagede af, og kigger på, hvordan vi med 9000 års historie kan være med til at skabe perspektiv og mening - og måske endda håb og handlekraft. Det er samme vej, vi nu går med vores undervisningstilbud."
Taler ind i skolens nye fagplaner
Og det hænger rigtig godt sammen med ambitionerne i de nye fagplaner for folkeskolens fag, der skal tages i brug i 2027, påpeger Ulla Hahn Ranmar.
Her skal der ifølge det politiske opdrag fjernes 90 procent af de nuværende mål for fagene.
Hvad de nye mål konkret bliver, er endnu usikkert. Men der er lagt op til, at undervisningen skal styrke elevernes engagement, kundskaber og myndighed i en såkaldt didaktisk treklang.
Læs også
Desuden kan man i opdraget til de fagudvalg, der skal skrive de enkelte fagplaner, læse ord som "faglig fordybelse", "praksisorienteret og virkelighedsnært" og at "eleverne inddrages og har medbestemmelse".
"Som eksternt læringsmiljø skal vi tale ind i skolen, så vi har også tidligere været meget orienterede mod læringsmål. Men i de seneste år har vi arbejdet på at flytte os i retning af i stedet at udnytte, at vi er et rum med perspektiv og menneskelige fortællinger," siger Ulla Hahn Ranmar og tilføjer:
"Vi taler meget om historie som dannelsesfag og om at gå fra det målorienterede til det formålsorienterede. Som en del af en større bevægelse på det pædagogiske felt, som fagfornyelsen helt klart også taler ind i."
"Er det en rigtig historie?"
For 5.y handler dagens forløb om kærlighed, og turen starter i samlingen om det gamle Egypten.
Den ene af elevernes to rundvisere, oplevelses- og læringsdesigner Youssef Mohammad, udruller en fortælling, der i grove træk lyder således:
En ung kvinde ved navn Di-Mut får job med at feje i et tempel i byen Karnak ved Nilens bred.
Hun drømmer om at blive en del af tempelkoret. Den drøm går i opfyldelse, da korlederen en dag hører hende synge, mens hun gør rent.
Bedømt på hvad jeg har set i dag, tror jeg, man som elev får svært ved at kede sig
Brian Kaplan Pedersen Lærer
Di-Mut og danseren Rutte forelsker sig i hinanden. Men da hun bliver tilbudt jobbet som korleder, er forholdet nødt til at slutte.
I hvert fald udadtil. Parret fortsætter med at se hinanden i smug, og en nat sidder de på templets tag og ser på stjerner, da de hører nogen på vej op ad trappen.
De forsøger at hejse sig ned fra taget, men i processen glider Di-Mut og falder i døden.
”Ved I, hvad hende dér hedder,” spørger Youssef Mohammad og peger på mumien, der hele tiden har ligget i montren lige ved siden af ham.
”Hun hedder Di-Mut. Det er hendes rigtige navn.”
Alle øjne retter sig i samme retning. Halse strækkes og hoveder drejes for at få udsyn. Et sekund er lokalet stille som, nå ja, et gravkammer.
”Er det en rigtig historie, du lige har fortalt,” lyder spørgsmålet endelig.
”Måske. Hvad synes I om, at hun ligger lige der og hedder det samme som hende i historien?”
Fra 700 f.kr til 1989
Turen går videre gennem museet, hvor næste stop er en montre med et eksemplar af Grundloven.
Nu er det dagens anden rundviser, museumsinspektør og undervisningsredaktør Mette Byriel-Thygesens, tur til at fortælle.
Efter et par spørgsmål om, hvem der fik stemmeret med Grundloven, handler det om Frederik den 7.'s forhold til Louise Rasmussen, bedre kendt som Grevinde Danner.
Om hvordan det var ugleset i samtiden, at en kongelig giftede sig med en simpel balletdanser. Om hvordan grevinden ikke blev inviteret med til indvielsen af kongens rytterstatue, efter han var død.
Turen går videre op gennem tiden, og på sidste stop sætter eleverne sig til rette på gulvet i en del af museet dedikeret til Danmark i 1980'erne under en række valgplakater - blandt andre den ikoniske med Holger og konen, der sagde nej til unionen.
Det er dog en anden kærlighedshistorie, der nu skal udfoldes. Nemlig den om Axel og Eigil Axgil, der i 1989 som det første homoseksuelle par i verden fik lov at indgå registreret partnerskab.
Særligt oplysningen om, at det først var i 1981, homoseksualitet ikke længere blev anset for at være en psykisk sygdom, gør indtryk.
”Det er kun 45 år siden. Så vores forældre var i live,” konstaterer en elev og spørger sin lærer, hvornår han blev født.
”I 1981,” svarer Brian Kaplan Pedersen.
”Min kone er fra 1976. Der var det kun lige blevet tilladt for to mænd at danse sammen i offentligheden.”
En menneskelig tidslinje
Efter en kærlighedstur gennem historien med nedslag i henholdsvis 700 f.Kr, 1800-tallet og 1989 skal eleverne nu på banen.
På tur bliver en elev af udstyret med en seddel med et historisk nedslag i udviklingen af ligestilling i Danmark.
Nu skal de med klassekammeraternes hjælp placere sig i rigtig kronologisk rækkefølge, inden sedlen vendes, og det rigtige årstal afsløres.
Det går fint med at få placeret nogenlunde rigtigt, hvornår kvinder får ret til at bede om skilsmisse, hvornår to af samme køn kan blive gift i kirken, og hvornår gifte kvinder får ret til at bestemme over deres egen løn.
På spørgsmålet om, hvornår det bliver forbudt for forældre at slå deres egne børn, bliver der til gengæld skudt en del år forbi.
”Ja, 1997 er ikke så længe siden. Kan man godt elske sit barn, selv om man slår det,” lyder spørgsmålet fra rundviseren.
”Mjaaa,” lyder et nogenlunde samstemmende svar.
Til sidst får eleverne til opgave i grupper at lave deres egne 10 bud for kærlighed.
”På et eller andet tidspunkt – også selv om I ikke vil lige nu – så bliver I jo forelskede i en eller anden. Og så er det jo meget godt at vide, hvad man forventer,” siger Yussef Mohammed.
Kan selv tage sig af emner
Efter en time er forløbet slut, og 5.y kan vende næsen mod Østerbro og Langelinieskolen igen.
Dagens forløb er en test, og ting kan nå at ændre sig baseret på elevernes og lærernes tilbagemeldinger, inden det for alvor går løs næste skoleår.
Brian Kaplan Pedersen er umiddelbart positiv.
”Det er tydeligt, hvad fortællingen som greb kan. Man bliver suget ind på en helt anden måde. Det var virkelig et stærkt moment, da hende fra en historie fra det gamle Egypten pludselig lå lige dér ved siden af,” siger han.
”Og det er en god ide, at man kommer på tidsrejse i et tema. Jeg tror, eleverne oplever det som et frisk pust, at man flytter sig rundt i forskellige samlinger og tidsaldre på den måde.”
Men er det ikke også meget rart som lærer, at man kan tage sine elever med på museum og lære noget om vikinger, hvis man nu har om vikinger?
”Jeg vil selv kunne tage elever med herind og undervise om ét emne. En temabaseret tur er meget sværere for mig at lave. Så jeg synes, det er godt, de som eksternt læringsmiljø tager sig af det. Bedømt på hvad jeg har set i dag, tror jeg, man som elev får svært ved at kede sig.”
Læreren har dog også de røde streger i evalueringen klar. For eksempel vil han anbefale museet at bede lærerne om at dele grupper på forhånd hjemmefra.
Og skiftet fra at snakke om kærlighed til ligestillingsrettigheder og tilbage igen er for abstrakt for aldersgruppen, mener han.
”Der skal de nok lige spores lidt ind med en øvelse, der hjælper dem med at lave koblingen,” siger han.
På et museum skal man ikke lære kongerækken
Og Nationalmuseet tager imod tilbagemeldinger med kyshånd, fortæller direktør Rane Willerslev.
"Det her handler i høj grad om, at vi selv skal have modet til at eksperimentere. Det betyder selvfølgelig, at der er en risiko for, at det ikke virker. Så må vi jo lave det om. Men jeg er sikker på, vi lærer noget, vi kan bygge videre på under alle omstændigheder," siger han.
Uanset hvordan museets undervisningstilbud ender med at se ud, er Rane Willerslev ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning at gentænke Nationalmuseets rolle som eksternt læringsmiljø.
Og det i en retning væk fra det præstationsræs, han mener kendetegner folkeskolen i disse år.
”Modsat folkeskolen er man ikke tvunget ind på et museum. Det er et sted, lærerne kan vælge at tage deres elever med til. Så vi vil gerne gøre det til et sted, hvor man lærer på en anden måde. Hvor det handler om nysgerrighed og engagement mere end præstation,” siger Nationalmuseets direktør.
Han understreger, at eleverne selvfølgelig skal have en grundlæggende historisk viden.
”Men et museum er ikke et sted, man besøger, og så kan man kongerækken, når man går. Det er et sted, hvor man fascineres og fortrylles og får lyst til at lære mere. Hvor man får pirret sin nysgerrighed og får lyst til selv at opsøge mere viden.”
Har holdt lukket i et år for at kunne droppe læringsmålene og at slippe eleverne fri i historien
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.