Når lærer i dansk som andetsprog (DSA) Sandra Hansen ser ud over sin modtageklasse på Vadgård Skole i Gladsaxe, taler de 18 syv-otteårige elever tilsammen mere end 15 sprog, og for næsten alle er dansk deres tredje sprog.
Marcus' mor taler dansk, han selv er først ved at lære det oven i sit amerikanske og vietnamesiske. Razqavis mor arbejder på den indonesiske ambassade, og han taler flydende engelsk og indonesisk. Joao Miguel har det bedst på brasiliansk eller engelsk.
Hun kender alles historier, har tæt kontakt til deres forældre, og eleverne ser på hende med det særlige blik, der er reserveret yndlingsvoksne. Ikke fordi hun har kendt dem længe, for som i alle modtageklasser er der stor udskiftning, og eleverne er der maksimalt to år, mange kortere. Men Sandra Hansen ser det som sin vigtigste opgave at give dem og deres forældre den bedste velkomst i den danske folkeskole. Og hun taler af erfaring. Hun har arbejdet som modtageklasselærer i ti år på Vadgård Skole.
Jeg kan virkelig godt forstå, hvis Aula er overvældende, når man ikke forstår et ord dansk
Sandra Hansen DSA-lærer på Vadgård Skole i Gladsaxe
”Vi er ofte det første møde ud over kommunen med det danske samfund. Det er så utroligt vigtigt, at det bliver godt. Jeg møder dem med ’Kom og vær med, det bliver fedt’, og både elever og forældre er så engagerede og taknemmelige, at det er et fantastisk arbejde,” fortæller hun.
Gladsaxe er en af en god håndfuld kommuner, som melder om en kraftig stigning i antallet af nyankomne elever fra ikkevestlige lande. Omkring en tredjedel de seneste ti år. Nogle kommuner har oprettet flere modtageklasser, andre lader eleverne starte direkte i almenklasserne.
Uanset hvad er det utroligt vigtigt både for børnene og for almenlærerne, der skal modtage eleverne, at der er lærere med DSA-uddannelse, der kan hjælpe børnene og deres forældre, understreger Gladsaxe Kommunes tværgående DSA-konsulent og faglig leder for modtageklasserne Jette Luna. Hun har arbejdet med flersprogede elever, næsten siden hun startede som lærer i 1980.
”Vi får børn, der er flygtet fra krig. Børn, hvis forældre arbejder som forskere, og børn, som er her kort, fordi deres forældre er ufaglærte nomadearbejdere. Deres kompetencer og behov og erfaringer er uhyre forskellige, og almenlærerne har ikke en chance for at hjælpe dem alene. Der skal DSA-uddannede lærere til, som kan tage den indledende vurdering og derefter give dem den hjælp, de har behov for og krav på,” siger hun.
Hvad skal være på plads?
Man hvad er det så, DSA-lærerne gør, og hvad kan man som almenlærer tage med over i sin undervisning og kontakt med børn og forældre?
”Jeg bliver så trist, når jeg hører lærere sige, at et nyankomment barn ikke kan noget, for det er aldrig rigtigt. Det er så vigtigt at se på, hvad barnet har med sig af ressourcer og erfaringer, fremhæve det og bruge det i undervisningen,” siger Jette Luna.
Hvis de har kaotiske forhold hjemme, er det svært at lære sprog, så det er vigtigt med et tæt skole-hjem-samarbejde
Jette Luna DSA-konsulent i Gladsaxe Kommune
Hun peger på, at for mange nyankomne er dansk deres tredje eller fjerde sprog, og mange har også gode matematikkompetencer med sig.
”Det kan alt sammen bruges, hvis man er åben over for det i undervisningen. Og det kommer også de andre børn i klassen til gode,” siger hun.
Alt det skal kortlægges i den indledende samtale med barn og forældre, og det er meget vigtigt, at almenlærerne, uanset om de modtager barnet fra starten eller efter en periode i en modtageklasse, ved, hvad barnet har med sig, og hvordan de har det derhjemme, understreger DSA-konsulenten:
”Nogle af børnene har en ulykkelig rejse bag sig, andre er sammenbragte og bor måske i en familie, hvor de ikke rigtigt føler sig velkomne sammen med fars nye kone og børn. Hvis de har kaotiske forhold hjemme, er det svært at lære sprog, så det er vigtigt med et tæt skole-hjem-samarbejde.”
Hvad kan almenlæreren gøre?
I sin klasse gør Sandra Hansen meget ud af kontakten til forældrene. Hun giver konsekvent sit telefonnummer til de nye forældre med beskeden, at de altid kan skrive, og hun skriver gerne en seddel med lektier og beskeder, hvis de endnu ikke kan finde rundt i Aula.
”Jeg har kolleger, som siger, at det skal de altså lære selv, men det tager mig kun to minutter at skrive en seddel, og så har jeg til gengæld elever, der kommer velforberedte, har læst deres lektier og har husket linealen. Det gør min undervisning meget lettere. Selvfølgelig skal de lære det hen ad vejen, men jeg kan virkelig godt forstå, hvis Aula er overvældende, når man ikke forstår et ord dansk,” siger hun.
Det er også den tætte kontakt, der gjorde, at da hun for eksempel i forrige uge skrev ud til forældrene, om nogen havde lyst til at komme og læse højt for børnene i klassen, så blev hun helt overvældet af frivillige.
”De stiller op, når jeg spørger, fordi de ved, at jeg er der for dem og deres børn helt fra starten,” siger hun.
I timerne er det meget vigtigt, at eleverne føler sig trygge. Det handler om struktur, genkendelighed, gentagelser, hjælpeord på væggene og sproglig forberedelse til temaerne, de skal arbejde med.
Sandra Hansen bruger også elevernes egne sprog i alle lektioner. For at styrke og anerkende sprogene, men også for at de skal føle sig velkomne og trygge.
Hun arbejder med faste samtalelektier, som de får med hjem hver fredag. En opgave, som de skal tale om og løse med deres forældre på deres modersmål.
”Det kunne man også sagtens gøre i normalklassen, for de danske elever ville også få noget ud af det. Det handler om at give dem en forforståelse i forhold til det emne, vi skal arbejde med i klassen, men det er også en måde at få forældrene på banen på. Jeg har haft forældre, der kom og takkede mig, fordi de kunne hjælpe deres barn med lektier. Det er jo ellers noget, mange af dem ikke har en chance for,” siger Sandra Hansen.
Har du nyankomne elever i din klasse, må du være lærer for både børn og forældre
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.