Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Handicappede får deres egen festival med faglighed og underholdning

I morgen, torsdag, åbner en ny fagfestival for handicappede. Festvalen sætter brugernes behov og interesser i centrum. Gæsterne kan blandt andet se hjælpemidler, produkter og tjenester, som kan øge livskvaliteten og gøre hverdagen lettere for mennesker med handicap.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
4. september 2013, kl. 14:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Carefestival er en helt ny livsstilsmesse, som arrangeres af Danske Handicaporganisationer, DH, i samarbejde med messecentret i Fredericia. Arrangørerne kalder festivalen for "et frugtbart miks af traditionel messe og udviklingslaboratorium".

Carefestivalen 2013

Ideen blev skabt af Morten Carlsson, der var formand for Landsforeningen Autisme, indtil han blev dræbt i en trafikulykke tidligere på året.

Handicapsagen har mistet en af sine talsmænd

"Morten mente, at vi burde kunne lave en festival med både et fagligt og sagligt indhold og med underholdning og skæg. Mennesker med funktionsnedsættelser har selvfølgelig brug for hjælp fra samfundet, men vi vil også gerne være en del af løsningen, og her bidrager vi med en festival, hvor vi på en konstruktiv måde fortæller om vores udfordringer og samtidig afmystificer det at være handicappet", siger Philip Rendtorff, der er administrerende direktør i PTU - Livet efter ulykken.

Gæsterne kan komme med ideer til hjælpemidler

"Der er den omsorg, samfundet giver, der er de kommercielle firmaer, som udbyder gode hjælpemidler, og så skal vi have designere til at tænke i tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Det er alt sammen vigtigt at få på dagsordenen", siger Philip Rendtorff.

Messens mission er, at på trods af handicap skal livet leves med så få begrænsninger som muligt, og der sættes spot på innovation og nytænkning inden for hjælpemidler og velfærd bredt set. Gæsterne kan også selv komme med ideer. I Maskinrummet står kreative mennesker klar til at hjælpe ideen videre til produkt og virkelighed. De påtager sig også at videreformidle de brugbare ideer til firmaer, der kunne sætte dem i produktion.

"Det kan være helt almindelige mennesker, der har en ide til et hjælpemiddel, men det kan også være professionelle, der arbejder med handicappede. Det afgørende er, at vi har et forum, hvor ideerne kan komme frem, for der er et konstant behov for at udvikle hjælpemidler", siger Philip Rendtorff.

Lærere kan søge hjælp hos handicaporganisationerne

Med 150 udstillere giver messen et godt indtryk af, hvad der allerede findes af hjælpemidler, og det er en vigtig pointe.

"Kommunerne har et udmærket indblik i hjælpemidler, men det er ikke sikkert, at de kender alle hjørner. Det gør den enkelte handicappede heller ikke, men de kender deres egne behov, og på messen kan alle blive klogere på, hvad der findes af muligheder", siger Philip Rendtorff.

Lærere kan også blive inspireret på messen, vurderer han.

"En række handicaporganisationer har stande på messen, så hvis lærere står med en udfordring med en elev, er der gode muligheder for at tale med folk, som kender til elevens funktionsnedsættelse. Lærere kan også øge deres forståelse af de udfordringer, eleven sidder med, ved at se på de hjælpemidler, der findes".

Blandet buket af oplevelser

Messens krydres med foredrag fra tre scener. I morgen er foredragene mest rettet mod fagpersonale og fredag og lørdag også mod brugere og pårørende.

Der er også en mere oplevelsesprægede stande. For eksempel byder en stor sansehave indenfor til fordybelse og oplevelser for sindet og på ideer til indretning af haver og legepladser. I et sansehus kan man deltage i sanseterapi og få gode trick med hjem til afslapning, og i et totalt mørklagt kan gæsterne opleve flotte lyseffekter og optisk bedrag. Man kan også høre om handicapdykning, lade sig friste af tilbud om en tur i kano og få smagsprøver på en række andre idrætter.

"Vi håber, at familier gør messen til en udflugt, hvor de både kan få viden og have det sjovt", siger Philip Rendtorff.

Der bør være plads til tre messer om hjælpemidler

Carefestivalen kommer lige i kølvandet på IKT-messen, som sætter fokus på teknologiske hjælpemidler og afholdes for 21. gang i Nyborg i går og i dag. Herudover har Health & Rehab Scandinavia været afholdt siden 1936 og vender tilbage til maj næste år i Bellacentret i København.

Konference giver overblik over apps og teknologiske landvindinger

"Vi ser ikke vores festival som en konkurrent til de to andre messer. Jo flere der sætter fokus på hjælpemidler desto bedre, hvis ellers alle tre messer kan løbe rundt. Vi foregår hvert sit sted i landet, så det bør være plads til os alle tre", siger Philip Rendtorff, der regner med, at Carefestivalen kommer igen hvert andet år.

Den første udgave foregår i Fredericia fra i morgen, torsdag, til og med lørdag. Læse mere om festivalen via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Handicappede får deres egen festival med faglighed og underholdning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS